Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Høj risiko for mikroskopisk colitis efter Campylobacter-infektion

Patienter med Campylobacter concisus-infektion havde 32 gange højere risiko for at få en mikroskopisk colitis-diagnose sammenlignet med den raske baggrundsbefolkning.

Det viser et studie fra Aalborg Universitetshospital, som er udgivet i tidsskriftet Gut.

Lægerne fra Aalborg har fulgt patienter, som i perioden 2009 til 2013 blev diagnosticeret med forskellige tarminfektioner, herunder Campylobacter concisus, Campylobacter jejuni og Salmonella. Formålet var at undersøge, om bakterieinfektionerne øgede risikoen for mikroskopisk colitis.

”I mit ph.d.-projekt analyserede jeg afføringsprøver og fandt ud af, at blandt patienter, der havde en Campylobacter concisus-infektion, var hele 12 procent efterfølgende blevet diagnosticeret med mikroskopisk colitis i løbet af et halvt år. Derfor satte vi os for at undersøge sammenhængen nærmere,” fortæller Hans Linde Nielsen, der er overlæge på Aalborg Universitetshospital og klinisk lektor på Aalborg Universitet.

32 gange højere risiko for mikroskopisk colitis

I befolkningsstudiet indgår personer fra Region Nordjylland, som afleverede en afføringsprøve mellem 2009 og 2013. I alt var der 962 Campylobacter concisus-positive, 1725 Campylobacter jejuni-positive, 446 Salmonella-positive og 11825 dyrkningsnegative prøver. Disse fire grupper blev efterfølgende fulgt med en median observationstid tid 5,5 år og sammenlignet med matchede kontroller fra baggrundsbefolkningen i forholdet 1:10.

I Campylobacter concisus-gruppen fik hele 6,2 procent en diagnose med mikroskopisk colitis i opfølgningsperioden, mens andelen var 0,6 procent i Campylobacter jejuni-gruppen og 0,4 procent i Salmonella-gruppen. I den dyrkningsnegative gruppe var andelen 3,3 procent.

”For gruppen med Camylobacter concisus-infektion var risikoen for efterfølgende at få en diagnose med mikroskopisk colitis 32 gange større end i baggrundsbefolkningen,” fortæller Hans Linde Nielsen.

Kausalitet eller korrelation

Spørgsmålet er, om der er en kausal sammenhæng mellem Campylobacter concisus-infektionen og mikroskopisk colitis, eller om der blot er tale om en korrelation. En ting, der taler for det sidste, er, at langt de fleste blev diagnosticeret med mikroskopisk colitis meget kort tid efter Campylobacter concisus-infektionen. Det er altså muligt, at patienterne havde en underliggende ikke-diagnosticeret mikroskopisk colitis-sygdom, når Campylobacter concisus blev fundet.

”Der er to mulige forklaringer på, hvorfor vi finder denne sammenhæng. Måske er patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom mere modtagelige over for fremmede bakterier, eller også sker der noget, når bakterien kommer ned i tarmen, som giver forandringer, der fører til mikroskopisk colitis. Vi kan ikke konkludere noget om årsagssammenhængen på baggrund af befolkningsstudiet,” siger Hans Linde Nielsen.

Lægerne håber, at studiet vil give anledning til forskning, der kan afdække den underliggende mekanisme og dermed forklare sammenhængen mellem Campylobacter concisus og mikroskopisk colitis.

”Vi er selv i gang med at undersøge, om det er Campylobacter concisus-infektionen alene, der øger risikoen, eller om det kan bunde i en underliggende, ændret tarmmikrobiota,” fortæller Hans Linde Nielsen.

Nyt Lilly-præparat ligner en kur mod type 2-diabetes

En ugentlig behandling med en høj dosis af tirzepatid (15 mg) giver et stort vægttab og normaliserer langtidsblodsukkeret hos en stor del af overvægtige med type 2-diabetes efter bare 40 og 52 uger, viser resultater fra to fase III-studier. 

Professor: OECD overdriver diabetes i Danmark

Over otte procent af den voksne danske befolkning har nu en diabetesdiagnose, ifølge en ny rapport fra OECD. Hermed har Danmark indtaget en femteplads i Europa i forhold til andelen af befolkningen med diabetes. Heldigvis skyder OECD’s rapport langt over mål, vurderer danske forskere.

DES: Sensorbaseret glukosemåling bør tilbydes flere

Alle med type 1- og type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt og behandles på sygehus, bør få sensorbaseret glukosemåling, melder Dansk Endokrinologisk Selskab.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo