Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Biologisk behandling af IBD nedsætter ikke risiko for tyktarmskræft

Petra Weimers.

Et nyt dansk studie viser, at biologiske behandlinger formentlig ikke mindsker risikoen for tyktarmskræft, og at de fleste tilfælde af kræftsygdommen opdages meget kort tid efter IBD-diagnosen.

Tidligere studier har indikeret, at patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har større risiko for at få tyktarmskræft, men det er uvist, om nye biologiske behandlinger har mindsket risikoen.

Årsagen til den højere risiko for tyktarmskræft er ukendt, men en udbredt teori er, at den kroniske betændelsestilstand spiller en rolle.

Inden for de seneste 20-25 år er der kommet mange nye og mere aggressive IBD-behandlinger til, herunder immunmodulerende og biologiske lægemidler, og hvis disse nye lægemidler bekæmper inflammation i tarmene mere effektivt, mindsker de måske også risikoen for tyktarmskræft.

Den hypotese har en dansk forskergruppe undersøgt i et registerstudie udgivet i tidsskriftet Inflammatory Bowel Diseases, der bygger på data fra Landspatientregistret, Lægemiddeldatabasen og Cancerregisteret fra årene 1997-2015. Hver af de 35.908 IBD-patienter blev matchet med op til 50 kontroller fra den øvrige befolkning (i alt 1.688.877), og IBD-behandlingen blev inddelt i fire kategorier: Ingen medicinsk behandling; 5-aminosalicylsyre; immunmodulerende midler; og biologiske lægemidler.

Kræftdiagnose kort tid efter IBD-diagnose

I alt blev 330 IBD-patienter diagnosticeret med tyktarmskræft i perioden, hvilket svarer til en øget risiko på 15 procent i forhold til den øvrige befolkning (hazard ratio 1,15; 95% CI 1,03 – 1,28).

Men når forskerne ekskluderede patienter, som blev diagnosticeret med tyktarmskræft inden for seks måneder efter IBD-diagnosen, faldt risikoen til til 0.8 (95% CI 0,71 – 0,92) Det vil sige, at IBD-patienterne efter denne justering faktisk havde lavere risiko for at få tyktarmskræft sammenlignet med den øvrige befolkning.

Overordnet var der altså en øget risiko for tyktarmskræft blandt IBD-patienter, men ikke hvis man ser bort fra de patienter, som fik kræftdiagnosen inden for seks måneder efter IBD-diagnosen.

”Det er et interessant resultat, fordi det tyder på, at mange IBD-patienter med tyktarmskræft får kræftdiagnosen relativt kort tid efter IBD-diagnosen. Det kan der være flere forklaringer på,” fortæller læge Petra Weimers, der er studiets førsteforfatter.

”Grundlæggende er der to teorier. Enten tror man på, at det skyldes en øget diagnostisk aktivitet. De metoder, man bruger til at diagnosticere IBD er nogle af de samme metoder, man bruger til at diagnosticere tyktarmskræft. Derfor vil man opdage flere tilfælde af tyktarmskræft i forbindelse med IBD-udredningen. Her er der ikke en direkte årsagssammenhæng mellem IBD og tyktarmskræft.

En anden teori er, at patienterne har gået med inflammation i tarmene i flere år før IBD-diagnosen, og at denne langvarige inflammation i tarmene øger risikoen for tyktarmskræft. Det vil sige, at der er en sammenhæng mellem IBD og tyktarmskræft,” fortæller Petra Weimers.

Medicinsk behandling og tyktarmskræft

Studiet viser også, at patienter med colitis ulcerosa, som fik medicinsk behandling, havde øget risiko for tyktarmskræft sammenlignet med patienter, som ikke fik medicinsk behandling (HR 1.35; 95% CI 1,01-1,81). Den sammenhæng fandt forskerne dog ikke hos patienter med Crohns sygdom og hos patienter med uklassificeret IBD.

Og selvom risikoen for tyktarmskræft umiddelbart var højere blandt de medicinsk behandlede colitis ulcerosa-patienter, så forsvandt den sammenhæng også, når forskerne ekskluderede patienter, som blev diagnosticeret med tyktarmskræft inden for seks måneder efter IBD-diagnosen.

”Det tyder på, at den medicinske behandling ikke påvirker risikoen for tyktarmskræft. Det er nok mere sandsynligt, at behandlingen er et udtryk for, hvor alvorlig IBD-sygdommen er, og at der måske er en sammenhæng mellem alvorlig colitis ulcerosa og øget risiko for tyktarmskræft,” siger Petra Weimers.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo