
Når vi er sikre på samme positive effekt af transplantation af human afføring til præmature grise, som den vi kender fra transplantation af griseafføring til præmature grise, starter vi fase 1 forsøgene på de præmature børn," forklarer Lise Aunsholt.
Transplantation af tarmbakterier fra raske nyfødte kan reducere NEC
Forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet vil i et nyt forskningsprojekt undersøge, om oprensede tarmbakterier fra nyfødtes afføring kan redde tidligt fødte børn fra at udvikle tarmsygdommen NEC.
Ambitionen er at udvikle en bakteriofag-baseret forebyggende behandling, der forbedrer modningen af tarmen hos det ekstremt tidligt fødte barn og dermed forhindrer NEC.
Forskningsprojektet tager udgangspunkt i forskningsresultater fra Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab og Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, hvor professor Dennis Sandris Nielsen, professor Thomas Thymann og postdoc. Anders Brunse via forsøg med tidligt fødte grise har vist, at fækal transplantation af tarmbakterier fra sunde, digende smågrise reducerer risikoen for NEC signifikant hos tidligt fødte grise.
Transplantation af ’bakteriofager’ skal styrke tarmen
Bakterierne skal dog oprenses på en helt særlig måde, så det er de såkaldte bakteriofager, der transplanteres (fækal virom-overførsel). Bakteriofager er virus, der målrettet angriber bakterier i mave-tarm-kanalen, og forskernes hypotese er, at risikoen for NEC vil falde, hvis et spædbarn får overført bakteriofager til tarmen fra raske børn via transplantation. Forskningsprojektet fra Københavns Universitet på grise har vist, at metoden er potentielt lovende og styrker tarmen, men der mangler stadig en lang række undersøgelser og test, før behandlingen kan testes på mennesker.
De fund, der er gjort i præmature grise, vil i det kommende forskningsprojekt PrePhage, understøttes af yderligere forsøg på præmature grise, hvor først produktets optimale sammensætning og processering på ny vil testes i præmature grise. Samtidig vil der blive udviklet et omfattende donorscreeningsprogram, hvor sunde, raske spædbørn, som er født til tiden, donerer afføring til senere transplantation til præmature nyfødte. Donorafføringen skal herefter testes i præmature grise, før et fase 1 klinisk forsøg gennemføres på Neonatalafdelingen på Rigshospitalet. Et fase 1 forsøg er et pilotprojekt, hvor sikkerhed og gennemførlighed testes, forud for mere omfattende forsøg.
Danmarks første donorprogam for spædbørn skal udvikles
Overlæge ved Neonatalafdelingen og lektor ved Københavns Universitet Lise Aunsholt er ansvarlig for den kliniske del af studiet.
"I første fase skal donorscreeningsprogrammet udvikles, hvilket i sig selv er banebrydende, da der ikke aktuelt i Danmark er donorprogrammer for spædbørn. Når vi er sikre på samme positive effekt af transplantation af human afføring til præmature grise, som den vi kender fra transplantation af griseafføring til præmature grise, starter vi fase 1 forsøgene på de præmature børn," forklarer Lise Aunsholt.
Lise Aunsholt mener, at projektet har vidtrækkende potentiale til på sigt at kunne forebygge, at ekstremt tidligt fødte dør af tarmsygdommen NEC:
- NEC er en multifaktoriel sygdom, som kan præsentere sig på mange forskellige måder, og den er derfor en af de sygdomme, vi er yderst opmærksomme på og til dels frygter hos de meget for tidligt fødte spædbørn. I og med den er multifaktoriel, skal den også angribes fra flere forskellige sider. Vi har gennem mange år - internationalt og nationalt - lavet forskningsprojekter, hvis formål var at reducere risikoen. PrePhage tager udgangspunkt i, at det er vigtigt at opretholde så sund en tarmflora som muligt. Tidligere studier viser, at særligt overvækst af visse bakterier spiller en rolle i udviklingen af NEC. Ved at benytte sig af transplantation af en sund tarmflora, forventer jeg, at det nyfødte præmature barn får en mere modstandsdygtig flora at starte ud med, hvorved potentiel overvækst af de mere sygdomsfremkaldende bakterier forhindres. Lykkedes det at vise, at metoden er sikker, ser jeg et stort potentiale i større studier og en mulig fremtidig behandling med denne metode til alle for tidligt fødte, siger Lise Aunsholt.
Når både oprensnings- og transplantationsmetoden og donorprogrammet viser sig at være sikkert og effektivt, vil fase 1 forsøget gennemføres på Rigshospitalets Neonatalafdeling. Håber er, at projektets resultater vil være til gavn for både de involverede børn og deres familier og kommende generationer af ekstremt tidligt fødte børn.
