Fæcestransplantation mere effektiv end bakteriesuppe mod Clostridium-infektion

I et randomiseret forsøg var fæcestransplantation bedre end både rektal bakterieterapi og antibiotika til behandling af recidiverende Clostridium difficile-infektion.

Clostridium difficile er en bakterie, som forårsager diarré og tarmbetændelse. Den rammer især svækkede ældre og kronisk syge patienter i behandling med antibiotika. Studier viser, at mellem 20 og 60 procent af patienterne oplever gentagende infektioner, hvilket kan være yderst farligt og i nogle tilfælde dødeligt.

Fæcestransplantation (FMT) har i randomiserede, kontrollerede forsøg vist sig effektivt til behandling af recidiverende Clostridium difficile-infektion med helbredelsesrater på op til 90 procent, men FMT er ikke uden risici. Selvom donorer bliver testet for sygdomsfremkaldende bakterier og virus, kan man ikke være sikker på, at der ikke overføres patogener til modtageren. Dels fordi tests kan være falskt negative, dels fordi der kan være ukendte, sygdomsfremkaldende organismer i afføringen. Der er eksempler fra udlandet på, at patienter har fået overført multiresistente bakterier fra donorer. Donorerne var dog ikke screenet i henhold til de nuværende retningslinjer.

Et hold af danske forskere og læger har nu undersøgt, hvordan fæcestransplantation klarer sig i forhold til to andre behandlingsmetoder: henholdsvis antibiotikummet vancomycin og rektal bakterieterapi, en bakteriesuppe, som er udviklet af den danske mikrobiolog Michael Tvede, der også er medforfatter til artiklen. Bakteriesuppen er udviklet ud fra fra bakterier, som blev isoleret fra raske donorer i 1980’erne.

Studiets primære endepunkt var helbredelse inden for 90 dage, og det sekundære endepunkt var dødelighed inden for 180 dage.

Hypotese afvist

Forskernes hypotese var, at bakteriesuppen og FMT ville have en tilsvarende effekt og klare sig bedre en vancomycin-behandlingen.

Studiet inkluderede i alt 96 personer, som blev tilfældigt inddelt i tre behandlingsgrupper. Der var i alt 34 i FMT-gruppen, 31 i vancomycin-gruppen og 31 i bakteriesuppe-gruppen.

I FMT-gruppen opnåede 76 procent helbredelse inden for 90 dage, mens andelen var 52 procent i bakteriesuppe-gruppen og 45 procent i vancomycin-gruppen.  Dødeligheden inden for 180 dage var seks procent i FMT-gruppen, 13 procent i bakteriesuppe-gruppen og 23 procent i vancomycin-gruppen.

Ti deltagere fik alvorlige komplikationer inden for de første 14 dage efter behandlingen, hvoraf ni måtte indlægges og én døde. Dødsfaldet skete i vancomycin-gruppen, men ikke på grund af hverken behandlingen eller infektionen. Ingen af hospitalsindlæggelserne i FMT- og bakteriesuppegruppen skyldtes behandlingen.

”Vi havde håbet, at bakteriesuppen ville klare sig lige så godt som FMT, så man kunne anbefale at erstatte fæcestransplantation med den mere sikre bakteriesuppe. Det var lidt overraskende, at bakteriesuppen ikke klarede sig bedre, da den har været effektiv i en række casestudier. Det er dog muligt, at afvigelsen skyldes statistiske tilfældigheder, da der er relativt få patienter i vores studie,” siger Andreas Munk Petersen, ph.d. og læge på Gastromedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital. Han er medforfatter til studiet, som er udgivet i tidsskriftet Alimentary Pharmacology & Therapeutics.

Forsker: Bakteriesuppe er fremtiden

Retningslinjerne for behandling af Clostridium difficile-infektion er i øjeblikket antibiotika ved første tilfælde. FMT tilbydes kun ved recidiverende tilfælde. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH) udgav i slutningen af 2020 en ny guideline, Clostridioides difficile infektion og fækal mikrobiota transplantation (FMT), og anbefalingen lyder nu, at FMT tilbydes ved alle recidiverende tilfælde af CDI. I de europæiske og internationale retningslinjer anbefales FMT først efter tredje tilbagefald.

”På baggrund af vores data er konklusionen er, at FMT er den bedste behandling til recidiverende Clostridium difficile-infektion i øjeblikket. Dermed ikke sagt, at bakteriesuppen er dømt ude, men den skal optimeres, og det arbejdes der også på. Vi håber, at man kommer nærmere en suppe, som har de samme egenskaber som FMT, men uden de samme sikkerhedsrisici. Jeg tror, bakteriesuppen er fremtiden,” siger Andreas Munk Petersen.