Danske forskere vil undersøge sygdomsudbrud ved colitis ulcerosa

Skyldes udbrud af colitis ulcerosa kontakt mellem blodstørkningssystemet og forkert foldede proteiner?

Det spørgsmål vil forskere fra Sydvestjysk Sygehus forsøge at finde svar på i et nyt forskningsprojekt. Håbet er, at det vil blive muligt at finde nye sygdomsmarkører, der bedre kan forudsige sygdomsudbrud.

”Vi håber, at forskningsprojektet kan bane vejen for, at en blodprøve på sigt kan erstatte afføringsprøver og mindske antallet af kikkertundersøgelser i den regelmæssige kontrol af sygdommen. I bedste fald kan det være, at det er muligt at udvikle eller anvende allerede tilgængelig medicin rettet mod blodstørkningssystemet til behandling af colitis ulcerosa, fortæller afdelingslæge og ph.d.-studerende Morten Lee Halling fra Sydvestjysk Sygehus.

Projektets hypotese er, at udbrud af colitis ulcerosa kan skyldes øget aktivitet i blodstørkningssystemet, hvilket fører til inflammation, og at den øgede aktivitet skyldes forkert foldede proteiner.

Enzym-kaskade fører til inflammation

De forkert foldede proteiner fungerer som den aktiverende overflade, som enzymer binder sig til. Det sætter gang i en enzym-kaskade: Først bindes proenzymet koagulationsfaktor XII til det misfoldede protein, hvorefter det omdannes til den aktive faktor XII-enzym. Det aktiverer proenzymet prækallikrein, som omdannes til det aktive enzym kallikrein. Det spalter så polypetidet kininogen, og derved frigives peptidet bradykinin. Og det er dette peptid, bradykinin, som danner inflammation.

Forskerne vil nu undersøge, om denne inflammatoriske sti bidrager til den betændelse, der opstår ved colitis ulcerosa, ved at måle på de enzymer, der er involveret i kaskaden. Forskerne vil rekruttere colitis ulcerosa-patienter med aktiv sygdom og følge dem i 26 uger. I den periode vil sygdommen være gået i ro hos størstedelen af patienterne. I løbet af opfølgningsperioden bliver der taget blodprøver og afføringsprøver over fem omgange. I forbindelse med første og sidste besøg vil der blive foretaget kikkertundersøgelser og vævsprøver..

Prøverne analyseres for at sammenligne aktiviteten i blodstørkningssystemet hos henholdsvis patienter med sygdomsudbrud, patienter, hvis sygdom er i ro, og raske personer. Det sker blandt andet ved at måle på de forskellige enzymer og ved at måle på et udvalgt protein kaldet alfa-1-antitrypsin, som har tendens til at misfolde, og som er kendt fra andre sygdomme.

Håber på nye sygdomsmarkører

”Hvis det viser sig, at hypotesen holder stik, håber vi, at vi ved hjælp af blodprøver kan finde markører, som kan påvise øget sygdomsaktivitet,” siger Morten Lee Halling og fortsætter:

”Den kliniske problemstilling er, at vores nuværende måde at monitorere sygdommen på ikke er patientvenlig. Derfor sammenligner vi projektanalyserne med den almindelige måde at monitorere sygdommen på (endoskopi, biopsier, symptomer, crp og calprotectin). Projektanalyserne vil vi udføre på blodprøver, afføringsprøver og cellelysat, og vi farver ligeledes biopsier for enzymerne, der indgår i projektanalyserne.”

”Hvis vi finder en sammenhæng, vil vi lave tilsvarende studier med Crohns sygdom, da der også her er studier, som tyder på en sammenhæng mellem inflammation, kontaktaktivering og misfoldede proteiner.”

Forskningsprojektet vil løbe over de næste tre år og sker i et samarbejde mellem Enheden for Tromboseforskning og Medicinsk  Gastroenterologi på Sydvestjysk Sygehus.