Øget dosisfrekvens af Entyvio genopretter remission hos IBD-patienter

Øget dosisfrekvens med Entyvio (vedolizumab) genopretter remission hos over halvdelen af de IBD-patienter, som oplever tab af respons.

”Det er et meget tilfredsstillende resultat,” mener læge og ph.d.-studerende Mohamed Attauabi fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital. Han er førsteforfatter til et retrospektivt studie, som netop er udkommet i tidsskriftet European Journal of Gastroenterology & Hepatology.

Forskerne har undersøgt kort- og langtidseffekten af vedolizumab hos en gruppe af danske IBD-patienter, som er svære at behandle. Studiet inkluderer 182 behandlingsrefraktære patienter, som alle har fået mindst én biologisk behandling og enten ikke har responderet på behandlingen eller har mistet effekten.

Et af studiets primære fund er, at dosisintensivering ser ud til at have god effekt for de patienter, som også oplever tab af respons med vedolizumab. 65,2 procent af Crohns-patienterne og 57,1 procent af colitis ulcerosa-patienterne opnåede således klinisk remission på ny, efter at dosisfrekvensen blev øget fra hver ottende til hver fjerde uge.

”Resultatet understøtter, at det kan betale sig at øge dosisfrekvensen for patienter, som har mistet effekten af vedolizumab,” mener Mohamed Attauabi.

Manglende effekt af uge ti-dosis

Til gengæld indikerer studiet også, at det tilsyneladende ikke kan betale sig at give en ekstra dosis ved uge ti til patienter, som ikke opnår tilstrækkelig respons ved uge seks.

Induktionsbehandling med vedolizumab gives normalt ved uge 0, 2 og 6, hvorefter der gives vedligeholdelsesbehandling hver ottende uge. Ved uge seks evaluerer man, om patienten har tilstrækkelig respons, og hvis ikke det er tilfældet, kan man give en valgfri ekstradosis ved uge ti.

Uge ti-dosissen har i det kliniske, randomiserede GEMINI II-forsøg vist god effekt hos patienter med utilstrækkelig respons ved uge 6, men ifølge det danske studie er der ingen fordel ved at give denne ekstra dosis.

Studiet viser, at der ikke er større chance for klinisk remission ved uge 52 for patienter, som fik en ekstra dosis ved uge ti (colitis ulcerosa: OR 0,23. 95% CI 0,03 – 1,17; Crohns sygdom: OR 0,68. 95% CI 0,22 – 2,04).

”Det er overraskende, at der ikke er en gevinst ved den ekstra dosis, især fordi vi ikke finder, at der er forskel på patienter, som enten får eller ikke får den ekstra dosis, når vi kigger på karakteristika og sygdomsaktivitet ved uge seks. Med andre ord er der ikke en åbenlys bias, som kan forklare fundet,” siger Mohamed Attauabi og fortsætter:

”Det er også overraskende, fordi resultaterne strider mod GEMINI-II-forsøget, hvor man fandt, at der var en gevinst ved uge 10-dosissen. GEMINI-II-forsøget inkluderede patienter behandlet med vedolizumab i første linje, men vi undersøger kun patienter, som får vedolizumab i anden linje. Det er muligt, at den manglende effekt i vores studie skyldes, at disse patienter generelt er sværere at behandle, og at der kan være årsager til, at lægen vælger at give en ekstra dosis ved uge 10, som vi ikke har kunnet justere vores analyser for.”

Mohamed Attauabi mener ikke, at resultatet i første omgang bør føre til praksisændringer. Dels fordi studiet er retrospektivt og dermed kan være påvirket af ukendte confounders, dels fordi der i litteraturen mangler data på effekten af uge 10 dosis. Men hvis fremtidige studier understøtter, at uge 10-dosissen er overflødig, mener han, at man bør tage praksissen op til overvejelse.

”Fundet er relevant i forhold til overvejelser om behandlingsstop, som i dag som regel først tages op ved uge 14 eller senere. Med den pågående diskussion om, hvor tidligt effekten af vedolizumab kan forventes, og hvilke prædiktive der er herfor, kan resultatet her være til gavn for IBD-lægen, som overvejer at tilbyde en uge 10-dosis i stedet for at stoppe behandlingen helt.”

Hver femte opnår vedvarende klinisk remission

Forskerne har også undersøgt den generelle effekt af vedolizumab i gruppen af bioerfarne patienter, og her er remissionsraten ved uge 14, 30, 52 og 104 på henholdsvis 36,6, 35,1, 34,0 og 27,8 procent for colitis ulcerosa-patienter og 31,7, 30,1 26,5 og 22,4 procent for Crohns-patienter.

19,6 procent af colitis ulcerosa-patienterne og 20 procent af Crohns-patienterne opnåede vedvarende klinisk remission, defineret som klinisk remission fra uge 14 til uge 52.

”Det er ikke synderligt tilfredsstillende, når man sammenligner med den øvrige, internationale litteratur, men forklaringen er formentlig, at vi kun undersøger bioerfarne patienter, som ikke har opnået respons eller har mistet effekten af førstelinjebehandlingen. Det tyder altså på, at disse patienter generelt er sværere at behandle, og med det in mente er resultatet fint,” mener Mohamed Attauabi.

Ingen effekt af kombinationsbehandling

Studiet indikerer imidlertid også, at der ikke er en langsigtet gevinst ved at kombinere vedolizumab-behandlingen med azathioprin. Kombinationsbehandlingen var ikke forbundet med klinisk remission i uge 52 og 104 (OR 0,62. 95% CI 0,19 – 2,08).

”Vi ved fra SONIC-studiet, at der er en gavnlig effekt azathioprin i kombination med TNF-hæmmere, men der mangler data på kombinationen af vedolizumab og azathioprin. Det er overraskende, at der tilsyneladende ikke er en gevinst ved denne kombination, fordi vi forventer, at der vil være en sum af forskellige farmakodynamiske virkningsmekanismer,” siger Mohamed Attauabi.