Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Thiopuriner under graviditet øger ikke risikoen for fostermisdannelser og kroniske sygdomme

Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Mave og tarm.

Et dansk studie med langtidsopfølgning af børn, som blev eksponeret for thiopuriner i fosterstadiet, viser, at den immundæmpende behandling af moderen ikke øger risikoen for, at barnet udvikler misdannelser eller kroniske sygdomme.

”Resultaterne viser, at gravide med kroniske sygdomme kan fortsætte thiopurinbehandlingen uden at skulle bekymre sig om det ufødte barn. Det er glædeligt for både de gravide og de læger, som behandler dem,” siger Line Riis Jølving, ph.d. og lektor i klinisk epidemiologi på Syddansk Universitet. Hun er førsteforfatter til studiet, som er udgivet i tidsskriftet Alimentary Pharmacology and Therapeutics.

Thiopuriner anvendes som remissionsbevarende behandling af især kronisk inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Ifølge de danske guidelines anses det for sikkert at fortsætte igangværende behandling med thiopuriner under graviditet. Man vil gerne mindske sygdomsaktiviteten under graviditeten, da høj sygdomsaktivitet er forbundet med for tidlige fødsler og lav fødselsvægt.

Men det er en balancegang, for thiopuriner passerer moderkagen og kan måles i barnet efter fødslen. Derfor har flere studier undersøgt, om påvirkningen i fosterstadiet kan få negative konsekvenser for det ufødte barn. Studierne har primært undersøgt nyfødte, og resultaterne peger i forskellige retninger. Derfor har de danske forskere valgt af følge børnene i en længere periode.

Entydige resultater

Studiet er baseret på registerdata og inkluderer alle danske børn født i perioden 1995 til 2015 – i alt 1.308.778. Børn, som blev eksponeret for thiopuriner i fosterstadiet, blev i gennemsnit fulgt i 8,9 år. De primære endepunkter var misdannelser og kroniske sygdomme (type 1-diabetes, cøliaki, thyreoideasygdomme, leddegigt, inflammatoriske tarmsygdomme og astma).

  • I alt blev 1047 børn eksponeret for thiopuriner i fosterstadiet.
  • 96 udviklede en kronisk sygdom, og 126 blev diagnosticeret med en eller flere misdannelser i opfølgningsperioden. Der var ingen statistisk signifikant forskel på børn, der blev eksponeret for thiopuriner, og børn, som ikke blev eksponeret.

Den justerede hazard ratio for leddegigt var 0,78 (95% CI 0,35-1,73); for IBD var den 1,45 (95% CI 0,64-3,27); for astma var den 0,94 (95% CI 0,73-1,21), og for misdannelser var den 0,95 (95% CI 0,78-1,15). Der var ikke nok tilfælde til at foretage statistiske analyser af risikoen for type 1-diabetes, cøliaki, thyreoideasygdomme og colitis ulcerosa.

”Tidligere studier har peget i forskellige retninger, men de har typisk været med meget begrænset opfølgning og inkluderet færre børn. Dette er det hidtil største studie af sammenhængen mellem thiopurinbehandling under graviditeten og risikoen for udvikling af visse langstidsoutcomes hos børnene, og resultaterne er entydige på tværs af sygdommene. Vi kan konkludere, at der ikke er en øget risiko,” siger Line Riis Jølving.

”Der er dog den begrænsning, at vi kun har fulgt børnene indtil udgangen af 2018. Vi kan af gode grunde ikke sige noget om, hvordan det ser ud, når børnene er 20 eller 25 år. Derfor er det oplagt at lave det samme studie om nogle år. Så vil det også være muligt at undersøge effekten af biologisk behandling, som blev introduceret senere end thiopuriner.”

I USA pågår et prospektivt studie – PIANO-studiet - med det formål at undersøge, om thiupuriner, biologiske behandling eller en kombination af de to under graviditeten øger risikoen for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, misdannelser, spontan abort og infektioner. Studiet inkluderer i alt 1010 børn, og de seneste resultater, som er udgivet i tidsskriftet Gastroenterology, viser, at behandlingerne ikke er forbundet med en øget risiko for disse outcomes i barnets første leveår.