Stor metaanalyse kortlægger IBD-børns risiko for kræft

Får man en kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) i barndommen, stiger risikoen for kræft sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Det viser en metaanalyse foretaget af danske forskere af i alt fem populationsbaserede studier. Personer, som får konstateret enten Crohns sygdom eller colitis ulcerosa i barndommen, har en 2,4-fold øget risiko for kræft sammenlignet med baggrundsbefolkningen (pRR, 2,46; 95 procent CI, 2,06-2,93). Den øgede risiko er særlig udtalt ved leverkræft, kolorektalkræft, og kræft i tyndtarmen.

Selvom en fordobling af risikoen og lidt til måske lyder af meget, er resultatet faktisk beroligende. Det mener Tine Jess, professor og direktør i Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT) ved Aalborg Universitet København.

”Vi har at gøre med en ung population, hvorfor forekomsten af kræft er ekstremt lav. Der skal ikke mange tilfælde til, før vi ser en fordobling af risikoen. Derfor er det vigtigt også at se på den absolutte risiko, som i dette tilfælde er fordoblet fra måske et til to tilfælde per 1.000 personår,” siger professoren, som er metaanalysens seniorforfatter.

”I tidligere studier, hvor man kun har undersøgt de sværest syge børn, har man set horrible kræft- og dødelighedsrater, som slet ikke findes i det materiale, vi har undersøgt. Det understreger vigtigheden af at undersøge populationsbaserede kohorter, så man undgår at selektere de sygeste patienter og dermed får et mere præcist billede af risikoen for kræft.”

Stigende forekomst

Når de danske forskere har fundet det relevant at foretage en metaanalyse, skyldes det blandt andet, at man stadig ikke ved nok om risikoen for kræft hos personer, som får IBD i barndommen.

Tidligere var det yderst sjældent, at børn fik IBD, men forekomsten er stærkt stigende i både Danmark og udlandet, og der er grund til at tro, at risikoen for kræft stiger, jo tidligere IBD-diagnosen stilles.

”Jo længere tid, man har kronisk inflammation i tarmen og afledte inflammationsmarkører i blodet, des større er risikoen formentlig for at få kræft. Det er en akkumuleret effekt af inflammationen. Hvis vi kender risikoen, kan vi informere patienterne og forebygge så vidt muligt,” siger Tine Jess.

Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi reviderede i december 2020 vejledningen fra 2013 om koloskopiovervågning af patienter med IBD med henblik på udvikling af dysplasi og kolorektalkræft. Blandt andet kan patienter nu tilbydes kromoendoskopi efter otte til 10 år mod tidligere >13 års varende ekstensiv colitis ulcerosa eller efter otte til 10 års ekstensiv Crohns.

”Selvom resultaterne af metaanalysen er overvejende positive, skal man selvfølgelig altid være opmærksom på risiko for kræft. Det gælder for eksempel, hvis det gennem længere tid er svært at opnå remission. Ligeledes bør man kun anvende immunmodulerende lægemidler i det omfang, det er nødvendigt. Risikoen for kræft er dog så lille i absolutte tal, at det aldrig må afholde en fra at behandle med nødvendige lægemidler, og det er ikke en risiko, patienterne skal bekymre sig om i hverdagen,” siger Tine Jess.

Miljøfaktorer på spil

Metaanalysen inkluderede fem befolkningsbaserede studier med i alt 19.812 patienter, som havde fået en IBD-diagnose i barndommen. Resultaterne er udgivet i tidsskriftet JAMA Network. Med en opfølgning på 283.540 personår var der i alt 715 kræfttilfælde. Den relative risiko var lidt højere ved colitis ulcerosa (pRR, 2,61; 95 procent CI, 2,00-3,40) end ved Crohns sygdom (pRR, 2,03; 95 procent CI, 1,67-2,46).

Incidensraten blev målt i fire af de fem studier og var på mellem 1 og 3,3 tilfælde per 1.000 personår.

Den relative risikoforøgelse var størst ved leverkræft (pRR, 55,45; 95 procent CI, 19,59-156,99), kolorektalkræft (pRR, 20,29; 95 procent CI, 15,90-25,90) og tyndtarmskræft (pRR, 16,20; 95% CI, 3,52-74,66).

Det diskuteres, om IBD-lægemidler, herunder især thiopuriner, øger risikoen for kræft, men i metaanalysen fandt man ingen klar effekt, hvilket kan skyldes mangel på data i de inkluderede studier. 

Det er stadig uvist, hvorfor der er en stigende forekomst af IBD i barndommen.

”Der er en arvelighedskomponent, men den kan ikke forklare den pludseligt stigende forekomst. Derfor er der uden tvivl også miljøfaktorer på spil. Vi kan se, at i lande, hvor man får en mere vestlig livsstil, stiger forekomsten af IBD. Der er en miljøkomponent, som formentlig virker via tarmens mikrobiom, men vi ved ikke, hvilken påvirkning der er tale om,” siger Tine Jess.