"I EU har man et mål om, at 65 procent skal deltage i screeningen, og det bør man også stræbe efter i Danmark,” mener professor Mef Nilbert.

Professor: Vi har sat målet for deltagelse i tarmkræftscreening for lavt

Et internationalt forskerhold har sammenlignet data fra de europæiske tarmkræftscreeningsprogrammer. Danmark klarer sig godt, men der er plads til forbedring, mener professor Mef Nilbert.

Der går mange år, før man til fulde kan dokumentere effekten af screeningsprogrammerne, men et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har på baggrund af tidlige data analyseret og sammenlignet screeningsprogrammerne for tarmkræft i ni europæiske lande. De finder blandt andet, at der er store forskelle på deltagelsesfrekvensen. I Danmark var deltagelsesfrekvensens således 62,6 procent i de første tre år efter indførelsen af screeningsprogrammet, kun overgået af Holland, som havde en deltagelsesfrekvens på over 70 procent i 2014 og 2015. Til sammenligning var deltagelsesfrekvensen kun omkring 40 procent i Irland i årene 2012-2015.

”Da man indførte tarmkræftscreeningen i Danmark, havde man et mål om en deltagelsesfrekvens på 45 procent, så det er bestemt godkendt at nå op på over 60 procent. Men det viser også, at målet om 45 procent nok ikke var så ambitiøst. I EU har man et mål om, at 65 procent skal deltage i screeningen, og det bør man også stræbe efter i Danmark,” mener professor Mef Nilbert fra Lund Universitet, som er medforfatter til studiet.

”Det er ikke en kritik, for 60 procent er en rigtig flot frekvens, især når vi sammenligner med andre europæiske lande, og nu gælder det om at fastholde frekvensen og gerne øge den. Det er en udfordring, fordi det er sværere at få folk til at deltage anden, tredje og fjerde gang. Det kan især være svært at fastholde mændene, og det er synd, for risikoen for tarmkræft er lidt højere hos mændene end hos kvinderne. Derfor kan det være relevant med en ny informationskampagne for at fastholde deltagelsen.”

Siden EU’s ministerråd i 2003 anbefalede medlemslandene at indføre screening for tarmkræft, har de fleste lande efterhånden helt eller delvist implementeret screening, dog med visse variationer. I Danmark har man som bekendt tilbudt screening til 50-74-årige siden 2014, mens man i f.eks. Irland og Sverige kun tilbyder screening fra 60 år.

Plads til forbedring

Foruden deltagelsesfrekvensen har forskerne undersøgt, hvor stor en andel af tarmkræfttilfældene der opdages gennem screeningsprogrammerne. Også her klarer Danmark sig godt.

Fra 2014 til 2018 blev omtrent 30 procent af de danske kræfttilfælde opdaget i forbindelse med screening. De højeste andele (40-60 procent) var i Slovenien og Baskerlandet i Spanien i de år, hvor de FIT-baserede screeningsprogrammer var fuldt udrullet, og deltagelsesraterne var over 50 procent. Også i Holland blev en stor andel af kræfttilfældene opdaget gennem screening i 2015, hvor deltagelsesfrekvensen var højere en 70 procent, selvom screeningsprogrammet endnu ikke var fuldt udrullet til alle aldersgrupper. I alle andre lande og regioner var andelen under 30 procent.

”I gennemsnit bliver omkring hvert tredje tarmkræfttilfælde i Danmark opdaget ved hjælp af screeningsprogrammet. Det er flot, men man regner med, at det er realistisk at nå op på 50 procent. For at nå derop, skal Danmark som minimum fastholde deltagelsesfrekvensen og gerne øge den,” siger Mef Nilbert.

Færre alvorlige tilfælde

Formålet med at indføre tarmkræftscreening var som bekendt at reducere dødeligheden ved hjælp af tidlig opsporing, og det har formentlig haft den ønskede effekt. Undersøgelsen viser i hvert fald, at der er tydelig forskel på stadiefordelingen afhængig af, om sygdommen opdages i forbindelse med screeningsprogrammet eller på anden vis. Det ses blandt andet ved, at andelen af stadie IV-tilfælde er markant lavere, når sygdommen påvises efter screening, mens andelen af stadie I-tilfælde er tilsvarende højere.

Det viser sig dog også, at man med screeningsprogrammet finder flest tumorer i den distale kolon og færrest i den proksimale kolon og rektum.

”Det kan der være flere forklaringer på, men det kan blandt andet handle om, at tumorer der opstår i proksimale kolon har en tendens til at være fladere og sværere at se. Kvaliteten af undersøgelserne er helt afgørende, så det er vigtigt, at de udføres af erfarne koloskopører,” siger Mef Nilbert.

Det kan virke overraskende, at der påvises en lav andel endetarmstumorer i forbindelse med screeningsprogrammet, eftersom FIT er mest følsom over for endetarmskræft. Men det kan ifølge forskerne skyldes, at blødning fra endetarmskræft bliver hurtigere synlig med det blotte øje og derfor oftere opdages af patienten selv.

Forskerne konkluderer på baggrund af de foreløbige data, at ”resultaterne kan tilskynde europæiske lande til at videreudvikle tarmkræftscreeningsprogrammerne og motivere lande, som endnu ikke har indført screening, til at gøre det. Vores undersøgelse viser også, at der er et stort behov og mulighed for at forbedre den tidlige opsporing af kræft i alle dele af tarmen og særligt i den proksimale tyktarm og endetarmen.”

 

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)