Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Tidligere tarmkræftpatienter trodser anbefalinger: Knap hver tredje deltager i tarmkræftscreening

En dansk undersøgelse viser, at en stor andel af borgere med tidligere tarmkræft eller andre tarmsygdomme deltager i tarmkræftscreening trods anbefalinger om det modsatte. Det belaster både sundhedsvæsenet og borgerne selv, mener Sisse Helle Njor, der er seniorforsker på Afdeling for Folkeundersøgelser ved Randers Regionshospital.

Borgere i alderen 50-74 får hvert andet år tilsendt et brev med tilbud om screening for tarmkræft. Af brevet fremgår det, at invitationen ikke er relevant for personer, som tidligere har haft tarmkræft eller allerede er i et kontrolforløb på grund af fund af polypper i tarmen. På trods af det er deltagelsen stor blandt disse borgere, som ellers frarådes at deltage. Det viser en dansk undersøgelse udgivet i tidsskriftet BMC Gastroenterology.

I screeningsprogrammets to første år indsendte 29 procent af de inviterede med tidligere tarmkræft en afføringsprøve, og blandt borgere med arvelige polypper i tyk- og endetarmen var deltagelsesraten hele 48 procent, til trods for at størstedelen formentlig er i et kontrolforløb. Til sammenligning var deltagelsesraten 67 procent blandt borgere uden tidligere tarmkræft.

”Det overrasker os, at deltagelsesraten er så høj blandt borgere, som faktisk ikke burde deltage i screeningsprogrammet. Det fremgår klokkeklart af invitationsbrevet, at screeningen ikke er relevant for dem,” siger undersøgelsens seniorforfatter Sisse Helle Njor. Hun er seniorforsker på Afdeling for Folkeundersøgelser ved Randers Regionshospital og lektor på Aarhus Universitet.

Falsk positive prøver

Af invitationsbrevet fremgår det også, at personer med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) skal kontakte egen læge for at drøfte, om de skal deltage i tarmkræftscreeningen. Det skyldes, at personer med aktiv IBD ofte vil få en falsk positiv afføringsprøve.

Alligevel indsender 55 procent af borgere med IBD en afføringsprøve, når de inviteres til screening.

”Det er en overraskende høj andel, og det tyder på, at en hel del borgere med IBD, som formentlig går til kontrol og får jævnlige koloskopier, alligevel vælger at deltage i screeningsprogrammet,” siger Sisse Helle Njor.

”Problemet er, at mange af disse deltagere formentlig vil få en falsk positiv afføringsprøve og blive sendt videre til en koloskopi, hvilket belaster sundhedsvæsenet unødigt. Omvendt kan man også forestille sig, at de på trods af en positiv afføringsprøve ikke bliver tilbudt en koloskopi, fordi de allerede deltager i et kontrolforløb. Det vil være belastende, fordi de så skal bekymre sig om en positiv afføringsprøve, som med stor sandsynlighed er falsk positiv.”

Som et led i undersøgelsen har forskerne også undersøgt andelen af positive afføringsprøver. I baggrundsbefolkningen var 6,7 procent af afføringsprøverne positive. Til sammenligning var positivraten 14,8 procent blandt screeningsdeltagere med colitis ulcerosa og 12,9 procent blandt deltagere med Crohns sygdom. I gruppen med arvelige polypper i tarmen var 13,2 procent af prøverne positive, og blandt borgere med tidligere tarmkræft var 7,7 procent af prøverne positive, men her var forskellen ikke statistisk signifikant.

”Andelen af positive afføringsprøver er markant større blandt borgere med IBD, og vi formoder, at en stor del af dem er falsk positive. Det kan vi dog ikke konkludere ud fra studiet,” siger Sisse Helle Njor, som nu har indledt et studie for at undersøge andelen af falsk positive prøver.

”Vi formoder, at de fleste er falsk positive og at vi ikke finder markant flere kræfttilfælde i disse grupper, men vi er nødt til at undersøge det,” siger Sisse Helle Njor.

Dårlig udnyttelse af ressourcer

Det er uvist, hvorfor så stor en andel af borgere med tidligere tarmkræft, polypper eller IBD deltager i screeningsprogrammet.

”Måske er informationen mangelfuld, eller måske vælger de at deltage, fordi de ser det som en ekstra sikkerhed eller en substitut for den kontrol, de går til i forbindelse med deres sygdom. Vi ved det ikke,” siger Sisse Helle Njor.

Uanset hvad årsagen er, går det ud over både borgere og sundhedsvæsenet, påpeger hun.

”Hvis afføringsprøven bliver en substitut for en kontrolkoloskopi, resulterer det i en dårligere opfølgning, fordi en FIT ikke er lige så effektiv som en koloskopi. Og hvis afføringsprøven bliver et tillæg til kontrolkoloskopien, er det dårlig udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer.”

Ifølge Sisse Helle Njor bør det undersøges, hvorfor så mange borgere med IBD eller tidligere tarmkræft vælger at deltage i screeningsprogrammet. En sådan undersøgelse kan informere om, hvad der kan gøres for at sikre, at borgere, som ikke bør deltage i tarmkræftscreening, undlader at deltage.

”Måske er det nødvendigt at omformulere brevene og gøre det mere tydeligt, hvem der ikke bør deltage, og hvorfor de ikke bør deltage. Måske skal de behandlende læger være bedre til at vejlede borgerne, når de henvender sig for at drøfte, om de skal deltage i screeningen. Vi ved dog ikke, om borgerne faktisk henvender sig til lægerne, før de indsender en afføringsprøve,” siger Sisse Helle Njor.

Hun mener, at det er nødvendigt at nedbringe de høje deltagelsesrater i disse grupper.

”Det er en unødvendig belastning for borgerne, som risikerer at få et falsk positivt svar, og for sundhedsvæsenet, som i forvejen er presset til det yderste,” siger Sisse Helle Njor.