-først med nyheder om ny medicin

"Hvis donorbakterier overføres fra mor til barn, kan en FMT måske modificere barnets tarmmikrobiota på en fordelagtig måde og måske endda forebygge sygdomme. Indtil videre er det rene hypoteser, men vores studie viser, at det er værd at undersøge nærmere,” siger Simon Mark Dahl Baunwall.

Nye behandlingsperspektiver: Bakterier fra donorfæces går i arv fra mor til barn

Danske forskere kan for første gang dokumentere, at donorbakterier overføres fra mor til barn, når en gravid modtager en fæcestransplantation (FMT). Det er altså muligt at modificere børns tarmmikrobiota, endnu før de er kommet til verden.

”Vi ved fra store studier, at der er en sammenhæng mellem tarmmikrobiota og en række allergiske og autoimmune sygdomme. Vi ved også, at gravide giver deres tarmmikrobiota videre til barnet. Hvis donorbakterier overføres fra mor til barn, kan en FMT måske modificere barnets tarmmikrobiota på en fordelagtig måde og måske endda forebygge sygdomme. Indtil videre er det rene hypoteser, men vores studie viser, at det er værd at undersøge nærmere,” siger læge og ph.d.-studerende Simon Mark Dahl Baunwall fra Aarhus Universitetshospital (AUH). Han forsker i FMT og er medforfatter til casestudiet, der er udgivet i tidsskriftet Microbiome.

En usædvanlig case

Da en gravid kvinde mødte op på AUH’s Afdeling for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme med mave-tarmsymptomer, skulle det vise sig at være en noget usædvanlig case. Hun fik i første omgang ordineret otte dages metronidazol, som ikke fik bugt med symptomerne. Kvinden fik dernæst foretaget en PCR-test, der overraskende nok påviste en Clostridium difficile infektion, som ellers næsten udelukkende rammer ældre mennesker. Lægerne forsøgte sig med vancomycin i anden linje med nogen effekt, men symptomerne vendte hurtigt tilbage.

”Vi havde tre muligheder. Vi kunne prøve med antibiotika igen med meget lav chance for succes, vi kunne afbryde graviditeten, eller vi kunne forsøge os med en FMT og måske slippe af med infektionen og redde barnet,” fortæller Simon Mark Dahl Baunwall.

FMT har vist sig meget effektiv mod Clostridium difficile. Allerede i 2013 kunne hollandske forskere dokumentere, at ni ud af ti blev kureret for Clostridium difficile ved hjælp af FMT. Der er imidlertid meget få studier af FMT hos gravide, og graviditet betragtes som en kontraindikation i de fleste guidelines. Donorafføring screenes grundigt, men ingen ved, hvordan donorafføringen vil påvirke den gravides ufødte barn. Alligevel besluttede de aarhusianske læger sig for at give kvinden en FMT som en sidste udvej. På det tidspunkt var hun gravid i 12. uge.

Donorbakterier går i arv

Fæcestransplantationen var en succes. Inden for 24 timer forsvandt kvindens symptomer, og en uge efter behandlingen var der ingen tegn på infektion i kvindens afføring.

”Vi kunne have afsluttet forløbet der, men det gik op for os, at vi stod med en meget interessant videnskabelig case. Nu havde vi mulighed for at undersøge, om donormikrobiota kan overføres fra mor til barn,” siger Simon Mark Dahl Baunwall.

I resten af graviditeten og et halvt år efter fødslen, som i øvrigt forløb uden komplikationer, fulgte lægerne mor og barn tæt med adskillige fæcesprøver. Den første prøve fra barnet blev taget ved fødslen og dernæst tre og seks måneder efter fødslen. I samtlige fæcesprøver fra mor og barn var der bakteriestammer fra donoren til stede.

”Studiet viser, at det er muligt og sandsynligvis sikkert at give gravide FMT, når der er indikation for det. Det viser også, at vi kan ændre tarmmikrobiota på tværs af generationer, og det åbner for et væld af perspektiver, som bør undersøges nærmere,” siger Simon Mark Dahl Baunwall.

Målrettet behandling

Mest nærliggende er det at undersøge, om det er muligt at forebygge for eksempel autoimmune sygdomme hos den nyfødte ved at transplantere donorfæces til moren under graviditeten. Ifølge Simon Mark Dahl Baunwall er det ikke realistisk at foretage komplette fæcestransplantationer som den, der blev givet til den gravide med Clostridium difficile-infektion. I stedet vil man formentlig forsøge sig med en mere målrettet behandling.

”Adskillige studier har vist, at bestemte bakteriestammer er forbundet med gunstige eller ugunstige forhold. Det er oplagt at afprøve en målrettet intervention, hvor man oprenser donorafføring for at kunne overføre udvalgte gunstige bakteriestammer til den gravide. Derefter vil man følge barnet i en lang årrække for at se, om donorbakterierne bliver i barnets mikrobiota, og om barnet udvikler sygdom,” siger Simon Mark Dahl Baunwall.

Han understreger, at en sådan metode skal valideres i større studier og inkludere grundig screening af donorfæces for at undgå spredning af ugunstige bakterier i barnets mikrobiota.

”Vi er stadig langt fra den slags interventioner, men vores studie viser for første gang, at det er muligt at intervenere og modificere det ufødte barns mikrobiota,” siger Simon Mark Dahl Baunwall.

Ikke uden risici

Historien med den gravide kvinde endte lykkeligt. Hun blev fri for den genstridige Clostridium difficile-infektion og fødte et raskt barn. Men det betyder ikke, at det er uden risici at give FMT til gravide.

”Jeg vil altid afsøge alle andre muligheder, før jeg anbefaler FMT til gravide. Selvom vi screener donorfæces grundigt, er der en række bakterier, som vi ikke screener for – for eksempel gruppe-B streptokokker og listeria monocytogenes. Og så ved vi reelt ikke, hvordan fæcestransplantationen kan påvirke det ufødte barn på langt sigt,” siger Simon Mark Dahl Baunwall.

 

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Anne Westh - allround
    Hanna Sigga Madslund - allround
    Stephanie Hollender - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether