Behandlingsrådet: Kunstig intelligens ved koloskopi kan udgøre en risiko for patientsikkerheden

Computer-understøttet koloskopi (CADe) kan føre til flere overflødige vævsprøver, unødvendig meraktivitet på hospitalerne og overbehandling af patienterne. Det kan derfor ikke anbefales at implementere CADe som beslutningsstøtte til diagnosticering af neoplastisk sygdom.

Sådan lyder konklusionen på den ene af Behandlingsrådets to første anbefalinger. Rådet har taget stilling til CADe-teknologien på baggrund af en analyserapport udarbejdet af et fagudvalg.

Brugen af kunstig intelligens ved koloskopi vinder ellers frem i disse år. Blandt andet fordi randomiserede, kontrollerede studier har vist, at CADe-teknologi kan finde flere adenomer (polypper i tarmen), som har potentiale til at udvikle sig til kræft.

Fagudvalget har gennemgået litteraturen og vurderet, at CADe-understøttet koloskopi kan øge adenom-detektionsraten med 14,85 procentpoint sammenlignet med standardkoloskopi. En stigning fra 55 procent til 69,85 procent.

Det lyder umiddelbart som en væsentlig forbedring, men ifølge udvalget kan stigningen formentlig tilskrives flere fund af lavrisiko-adenomer under 10 mm. Derfor vurderer fagudvalget ikke, at der er en klinisk relevant gevinst ved CADe-understøttet koloskopi sammenlignet med standardkoloskopi.

Anbefalinger bør opdateres

Når Behandlingsrådet når frem til beslutningen om ikke at anbefale CADe som beslutningsstøtte, er begrundelsen, ”at computer-understøttet koloskopi dels kan udgøre en risiko for patientsikkerheden grundet et øget antal overflødige vævsprøver, og dels fører til unødvendig meraktivitet på hospitalerne og overbehandling af patienterne.”

Årsagen er, skriver rådet, ”at den nationale anbefaling på området foreskriver, at alle identificerede polypper skal fjernes. Dette er problematisk, når moderne koloskopiudstyr i stigende grad er udviklet til at assistere klinikeren med at identificere selv de mindste forandringer i tarmen, hvor risikoen for komplikationer grundet et øget antal overflødige vævsprøver kan overstige den mulige gevinst.”

På den baggrund opfordrer Behandlingsrådet til, at den nationale anbefaling opdateres. Michael Dall, formand for Behandlingsrådet og lægelig direktør på Odense Universitetshospital, forklarer i en mail til Medicinsk Tidsskrift:

”Der er en national anbefaling fra 2012, der bestemmer, hvordan hospitaler skal reagere på fund af polypper. Udfordringen med anbefalingen er, at den foreskriver, at alle polypper, uanset størrelse og kontekst, skal fjernes. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det giver klinisk mening, hvis man eksempelvis finder en mindre polyp hos en 90-årig patient, der måske først vil udvikle sig til kræft efter 30 år. Ifølge den nuværende anbefaling skal man fjerne den, også selvom den forventeligt ikke er til fare for patienten, hvilket kan udgøre en risiko for patientsikkerheden grundet et øget antal overflødige vævsprøver. Det kan desuden føre til unødvendig meraktivitet på hospitalerne og overbehandling af patienterne.”

Anbefaling kan bremse ny teknologi

Behandlingsrådet påpeger også, at den nationale anbefaling kan udgøre en barriere for at udnytte gevinsten af fremtidig computer-understøttet teknologi.

”Generelt set går det rigtigt hurtigt med den teknologiske udvikling, og vi har som sundhedsvæsen en forpligtelse til at forholde os til, om de nye muligheder, som en given teknologi giver, nu også skaber værdi for patienten. Derudover skal vi være opmærksomme på, om der opstår en uheldig asymmetri mellem de eksisterende retningslinjer og de nye teknologiers muligheder,” siger Michael Dall.

”I dette tilfælde kan det eksempelvis udgøre en barriere, hvis computerunderstøttet teknologi – som den, vi nu har analyseret – har til mål at øge detektionen af polypper, men hovedsageligt finder flere små polypper. Da klinikeren, grundet de nationale anbefalinger, skal fjerne alle polypper, kan det, at man kan finde flere af de helt små, i sidste ende være en negativ ting.”