OUH opfylder ikke standard om adjuverende behandling af tarmkræftpatienter
Odense Universitetshospital (OUH) adskiller sig fra andre hospitaler og ligger under standarden, når det handler om at indlede adjuverende onkologisk behandling af patienter med koloncancer.
Det fremgår af den seneste årsrapport fra Dansk Kolorektal Cancer Database. Rapporten udgår fra Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
I rapporten præsenteres syv kvalitetsindikatorer, hvoraf én måler, hvor stor en andel af koloncancer-patienterne, der har indledt adjuverende onkologisk behandling. Konkret er ordlyden: ”indledt adjuverende onkologisk behandling efter kurativ intenderet tarmresektion, UICC stadium III patienter med koloncancer med en onkologisk kontakt”.
Ifølge rapporten er Region Syddanmark den eneste af de fem regioner, som ikke opfylder standarden. Det skyldes primært, at kun 55,6 procent (10/18) af OUH’s patienter har indledt adjuverende behandling. Indikatoren er først opfyldt, når 80-90 procent af patienterne har indledt adjuverende behandling.
Den regionale variation kunne tyde på systematiske forskelle, konkluderer databasens styregruppe, som anbefaler, at centre med lav tilslutning til adjuverende behandling gennemgår deres cases for at sikre, at den populationsbaserede overlevelsesgevinst ikke udvandes.
Udvander overlevelsesgevinst
Styregruppens formand Jon Kroll Bjerregaard forklarer til Onkologisk Tidsskrift, hvorfor det er vigtigt, at 80-90 procent af patienterne indleder adjuverende behandling.
”Adjuverende behandling giver en statistisk overlevelsesgevinst, når man behandler en hel population. Hvis for få patienter behandles, udvander det overlevelsesgevinsten, og så giver behandlingen ikke rigtig mening. Omvendt kan man også overbehandle, for det er ikke alle, der er egnede til adjuverende behandling,” siger Jon Kroll Bjerregaard, som er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling.
Da indikatoren blev indført i databasen, var det målet, at 100 procent af patienterne skulle i adjuverende behandling. Det blev senere sænket til 80-90 procent for at undgå en situation, hvor læger tilskynder svært komorbide patienter til at få en adjuverende behandling, som de ikke er egnede til.
I den forrige årsrapport, som dækker 2021, levede stort set samtlige centre ikke op til standarden. Som noget nyt har styregruppen i den seneste årsrapport derfor ekskluderet patienter med mismatch repair defekt (dMMR) fra indikatoropgørelsen, da effekten af adjuverende behandling i denne gruppe er omdiskuteret. Det har betydet, at de fleste centre nu opfylder standarden. Undtagelsen er OUH, som afviger markant med en andel på 55,6 procent.’
Ikke anledning til bekymring
På baggrund af opgørelsen har OUH gennemgået deres patienter og svarer i en kommentar til rapporten:
”Målopfyldelsen på 55,6% vedrører 8 patienter ud af 18, og skyldes at 5 patienter ikke ønsker at modtage behandling efter information og fælles beslutningstagning, 3 patienter ikke kan tilbydes behandling grundet konkurrerende komorbiditet (herunder anden cancer).”
Det svar er acceptabelt, mener Jon Kroll Bjerregaard.
”OUH har haft en del komorbide patienter og skønnet, at de ikke ville have gavn af behandlingen. Det er vi tilfredse med i styregruppen,” siger han.
Ifølge formanden for styregruppen kan man ikke ud fra årsrapporten konkludere, at der er et systematisk problem på OUH.
”OUH faldt udenfor i år, og i andre år har de været tæt på at opfylde standarden. Vi er tilfredse med, at OUH har gennemgået deres cases, og det giver ikke anledning til bekymring. Hvis tendensen fortsætter, er det noget, vi skal se nærmere på,” siger Jon Kroll Bjerregaard.
Onkologisk Tidsskrift har spurgt cheflæge Stefan Staarup Jeppesen fra OUH’s onkologiske afdeling om rapportens resultater. Han svarer i en mail:
”Vi har af samme årsag også kigget lidt ind i vores egne data. Det er et meget lille datagrundlag, og da der er ikke ret mange patienter i opgørelsen, kan jeg derfor ikke gå i detaljer. Men grundet det lille datagrundlag så skal der ikke mange udsving til, før det påvirker det samlede resultat. Overordnet set er der patienter, der ikke selv har ønsket behandling og en mindre del, der har konkurrerende sygdomme, der gør, at behandling lægefagligt ikke tilbydes. Vi er opmærksomme på udviklingen.”