Ventetiden til operation for lever- og galdevejskræft er længere på Sjælland end i resten af landet

Rigshospitalet opererer lever- og galdevejskræftpatienter fra hele Sjælland, men lever ikke op til kræftpakkeforløbets operationsventetider. Det er påfaldende, at der er så store forskelle mellem Rigshospitalet og landets øvrige afdelinger, lyder det i rapport.

Af pakkeforløbet for kræft i bugspytkirtel, galdegange og lever fremgår det, at der maksimalt bør gå 43 dage fra henvisning til operation. Alligevel må næsten hver tredje sjællandske patient med levekræft, galdevejskræft eller kolorektale levermetastaser vente mere end 43 dage, før de bliver opereret for deres kræftsygdom.

Det fremgår af den seneste årsrapport fra Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD), som har opgjort, hvor stor en andel af patienterne, der kommer i kirurgisk behandling inden for de anbefalede 43 dage efter henvisning. For både leverkræft, galdevejskræft og kolorektale levermetastaser ligger Rigshospitalet betydeligt lavere end Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital, som er de andre danske hospitaler, der udfører operationerne.

Databasens styregruppe har fastsat, at minimum 90 procent af patienterne skal opereres inden for 43 dage efter henvisning. De 43 dage er af en ekspertgruppe fastsat som den tid, som det – forudsat  ubegrænsede ressourcer – tager fra henvisning til start af behandling hos en typisk patient med kræft eller mistanke om kræft i lever- og galdeveje.

I rapporten konkluderer databasens styregruppe, at det er påfaldende, at der er så store forskelle mellem afdelingerne. Styregruppen vil derfor ”tage tiltag til grundigt at undersøge, hvad der betinger denne forskel, om der er læring at hente fra andre afdelinger i forhold til forløbsorganisering og vil komme med anbefalinger til, hvad der eventuelt kan gøres for at forbedre ventetiden på særligt Rigshospitalet.”

Manglende kapacitet

Peter Nørgaard Larsen er formand for styregruppen og til daglig overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Organkirurgi og Transplantation. Rigshospitalet har i flere år ligget et godt stykke under standarden for ventetider på operation af lever- og galdevejskræft, og det er en kompleks problemstilling, forklarer han.

”Vi har forsøgt at finde en forklaring, men det er svært at pege på, præcis hvorfor vi ligger lavere end de andre centre. Det er formentlig en kombination af flere ting.”

”Vi har haft udfordringer med, at vores røntgenafdeling har været overbebyrdet, så vi har måttet bede de lokale sygehuse om at lave scanninger af patienterne. Det vil uundgåeligt forsinke udredningen. Tidligere var kvaliteten af undersøgelserne ikke altid så god, blandt andet fordi vi ikke var gode nok til at instruere lokalsygehusene i, hvordan de skulle lave dem. Men det er blevet meget bedre,” siger Peter Nørgaard Larsen. Han vurderer ikke, at uddelegeringen af diagnostiske undersøgelser fortsat giver anledning til store forsinkelser.

Rigshospitalet har også været udfordret af manglende behandlingskapacitet på grund af mangel på sygeplejersker på sengeafsnit og operationsgang.

”Vi har i perioder haft problemer med frafald af sygeplejersker og generel mangel på sygeplejersker, så vi har måttet køre på nedsat kapacitet. Vi kan dog ikke sige, at det er et særligt problem på Rigshospitalet,” siger Peter Nørgaard Larsen.

Tidlig operation kan volde problemer

En tredje årsag til de lange ventetider er ifølge Peter Nørgaard Larsen, at det i nogle tilfælde faktisk ikke er optimalt at operere patienterne tidligt.

”Der kan være forhold, som gør, at patienten skal optimeres for at kunne tåle operationen. I de tilfælde kan vi risikere, at patienten dør af indgrebet, hvis vi opererer tidligt.”

Et eksempel er operationer, hvor størstedelen af leveren skal fjernes. Der skal helst være mere end 30 procent af leveren tilbage efter operationen, men hvis lægerne på forhånd kan se, at det ikke er muligt, er de nødt til at få den raske del af leveren til at vokse, før de laver indgrebet. Det gør de ved at indføre kunstige blodpropper, som lukker for blodforsyningen til de syge områder af leveren, hvilket får den raske del af leveren til at vokse. Det kan tage op til fire uger, før leveren er stor nok til, at indgrebet kan foretages.

”De andre hospitaler har også den slags patienter, men vi har flere vanskelige patienter, fordi vi har landsfunktion for nogle af de komplicerede operationer,” siger Peter Nørgaard Larsen.

Forsinkelser har ikke påvirket overlevelsen

Uanset hvad forklaringen er, så er det et problem, at Rigshospitalet nu i flere år ikke har kunnet tilbyde rettidig operation til en betydelig andel af patienterne, vurderer Peter Nørgaard Larsen.

”Hvis man har en kræftsygdom, skal kræften selvfølgelig fjernes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.  Det siger sig selv. Ellers udvikler sygdommen sig. Det er svært at afgøre, hvornår der går for lang tid, men vi skal sørge for at behandle patienterne hurtigst muligt,” siger Peter Nørgaard Larsen.

Der er dog indtil videre intet, der tyder på, at de forsinkede operationer har påvirket patienternes overlevelses. I statistikkerne ligger Rigshospitalet på linje med de andre centre, hvad angår både 90-dages- og femårsoverlevelsen. For leverkræft er 90-dagesoverlevelsen 97,2 procent på landsplan og 98,4 procent blandt Rigshospitalets patienterne. Femårsoverlevelsesraten er 42,9 procent på landsplan og 45,5 procent blandt Rigshospitalets patienter.

”Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan det ser ud om nogle år, men vi har haft den samme ventetidsproblematik i mange år, så hvis den betød noget for overlevelsen, ville vi nok se det i statistikkerne allerede nu,” siger Peter Nørgaard Larsen.

Forventer kortere ventetider

I forlængelse af den seneste databaserapport har Rigshospitalet iværksat en undersøgelse af de andre hospitalers procedurer for at se, om der er noget at lære. Den proces er stadig i gang, og hospitalet har ikke endnu lavet ændringer på baggrund af undersøgelsen. Alligevel regner Peter Nørgaard Larsen med, at den næste årsrapport vil byde på en klar forbedring af ventetiderne på Rigshospitalet.

”Siden sommerferien har vi ikke haft så lang ventetid på operationer, som vi har haft tidligere, så jeg har en forventning om, at det ser betydeligt bedre ud i den næste årsrapport,” siger han.

Det skyldes dels, at hospitalet har fået en større bemanding på sengeafsnittet og operationsgangen, dels at afdelingen laver flere minimalt invasive indgreb.

”Vi laver nu en stor del af operationerne ved kikkertkirurgi, og flere og flere af dem foregår med operationsrobotter. Det er eksploderet de senere år, og det er først nu, vi er kommet op på et niveau, hvor vi kan mærke det på liggetiderne på afdelingen. Vi får flere sengepladser at gøre godt med, og det kommer til at betyde meget for kapaciteten de kommende år.”