Patientvenlige metoder kan afløse koloskopien til monitorering af Crohns sygdom
Koloskopien er upopulær hos patienterne, men har i mange år været standardmetoden til monitorering af Crohns sygdom. Nu kan kikkertundersøgelsen være på vej ud til fordel for patientvenlige alternativer som tarmultralyd eller en simpel fæcesprøve.
Det viser et nyt studie udført af danske forskere, som for første gang har sammenlignet fire forskellige alternative metoder til vurdering af behandlingsrespons hos patienter med Crohns sygdom.
Overordnet viser studiet, at tarmultralyd og fækal calprotectin klarer sig bedst med en høj sensitivitet og specificitet. Der var også gode resultater med kapselendoskopi, men metoden kunne kun anvendes til tre ud af fire patienter på grund af forsnævringer hos den sidste fjerdedel. MR-scanning af tyndtarmen og tyktarmen gav markant dårligere resultater end de øvrige metoder.
”Vores guldstandard har altid været koloskopi, men det er en ressourcetung undersøgelse, som ovenikøbet er ubehagelig for patienterne. Vi har brug for noget mere patientvenligt, som sikkert og pålideligt kan give os svar på, om behandlingen virker,” forklarer sidseforfatter Michael Dam Jensen om baggrunden for undersøgelsen. Han er overlæge på Esbjerg Sygehus og klinisk lektor på Syddansk Universitet.
Resultaterne bestyrker Michael Dam Jensen i, at koloskopien i mange tilfælde kan erstattes af mere patientvenlige metoder.
”Jeg tror, at vi i de kommende år vil opleve, at koloskopien glider mere i baggrunden i takt med, at nye metoder vinder indpas. Dermed ikke sagt, at koloskopien helt glider ud. Der vil fortsat være situationer, hvor vi er nødt til at anvende den.”
Overraskende resultater
Michael Dam Jensen hæfter sig især ved, at fækal calprotectin – en metode, som har mange år på bagen og typisk bruges til at vurdere sygdomsaktivitet – klarer sig godt og kan måle sig med tarmultralyd, som får megen opmærksomhed i disse år.
”Det nye og ret overraskende er, at fækal calprotectin faktisk performer lige så godt som tarmultralyd til vurdering af behandlingsrespons. Det er en markør, vi måler i en simpel fæcesprøve, som patienterne kan lave derhjemme og sende ind til sygehuset. Det tager ikke tid fra samtalen, når patienten er på sygehuset, og det er virkelig billigt,” siger han.
Resultatet sætter spørgsmålstegn ved, hvornår man skal anvende tarmultralyd.
”Nogle advokerer for, at vi skal bruge tarmultralyd systematisk i monitoreringen af sygdommen. Men idet afføringsprøven er lige så effektiv, kan man godt diskutere, om det nu også er sundhedsøkonomisk fornuftigt. Tarmultralyd er forbundet med nogen flere ressourcer end afføringsprøven, selvom den er betydeligt billigere og mindre tidskrævende end koloskopien;” siger Michael Dam Jensen.
Pres på ambulatorierne
Han understreger, at tarmultralyd uden tvivl vil spille en vigtig rolle i monitoreringen af Crohns sygdom, men at den måske ikke skal anvendes systematisk.
”Når det er muligt, skal vi måske bare bruge det simpleste værktøj, vi har – og det er afføringsprøven. Så kan man – hvis man er i tvivl eller har brug for mere detaljeret viden – supplere med en ultralydsscanning. Hvis det stadig ikke er nok, kan man gå videre til kapselendoskopi, og hvis det ikke er muligt på grund af forsnævringer, kan man bruge koloskopien som en sidste mulighed,” siger Michael Dam Jensen.
”Det er afgørende, at vi gør os disse overvejelser. Vi har et stort og stigende antal patienter med inflammatorisk tarmsygdom, og vi får flere og flere behandlinger. Det lægger pres på ambulatorierne, og vi er nødt til at bruge vores ressourcer mest hensigtsmæssigt.”
Studiet i detaljer
Studiet inkluderede patienter med Crohns sygdom, som skulle i behandling med enten kortikosteroider eller biologiske lægemidler. Før behandling og efter 12 ugers behandling blev patienterne undersøgt med koloskopi, tarmultralyd, fækal calprotectin, kapselendoskopi og MR-scanning af tyndtarmen og tyktarmen. Behandlingsrespons blev defineret som en ≥50 procent reduktion i Simple Endoscopic Score for Crohn's Disease (SES-CD).
Af de 50 patienter, der fuldførte studiet, opnåede halvdelen behandlingsrespons. Kapselendoskopi blev udeladt hos 12 patienter (24 procent) grundet forsnævringer. Alle aktivitetsmål faldt signifikant hos patienter med behandlingsrespons: Simple Ultrasound Score for Crohn's Disease faldt fra 6,1 til 2,2 (P < 0,001), Magnetic Resonance Index of Activity fra 37,1 til 29,0 (P = 0,05), SES-CD med kapselendoskopi fra 12,8 til 3,1 (P < 0,001), og fækal calprotectin fra 1339,9 til 115,3 mg/kg (P < 0,001).
De fire monitoreringsmetoder opnåede følgende sensitivitet og specificitet:
- Tarmultralyd: 80,0 procent / 77,8 procent.
- MR-scanning af tyndarmen og tyktarmen: 65,2 procent / 87,0 procent.
- Kapselendoskopi 87,5 procent / 86,7 procent.
- Fækal calprotectin 90,0 procent / 86,4 procent.
Der var ikke signifikante forskelle mellem fækal calprotectin, tarmultralyd og kapselendoskopi.