Studie slår fast: Tarmkræftscreening sparer samfundet penge
Ud over at forbedre resultaterne efter behandling reducerer tarmkræftscreeningsprogrammer også sundhedsomkostninger relateret til patienter diagnosticeret med kolorektalkræft. Det viser en kohorteundersøgelse fra Digestive Disease Center på Bispebjerg Hospital.

”Resultaterne bekræfter, at patienter med screen-detekteret tarmkræft får mere skånsom behandling, og at sundhedsvæsnet sparer penge på disse sammenlignet med dem, der får tarmkræftdiagnosen på grund af symptomer. Altså en win/win,” siger førsteforfatter til studiet Jannie Dressler, der til dagligt arbejder på mavetarm-kirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus.
I det landsdækkende retrospektive registerbaserede kohortestudie, som er publiceret i Science Direct, undersøgte forskergruppen ved Digestive Disease Center sundhedsomkostninger for patienter med kolorektalkræft, der var opdaget ved screening (SD-CRC), sammenlignet med patienter med ikke-screen-detekteret kolorektalkræft (NSD-CRC). I alt 13.852 patienter blev inkluderet i studiet, 4.703 med SD-CRC, 7420 med NSD-CRC og 1.729 med interval- eller postkoloskopi kolorektalkræft (I-PC-CRC).
Kvartalsvise sundhedsomkostninger inklusive udgifter til hospitalsbehandling, medicin uden for hospitalet og primære sektorkontakter blev sammenlignet mellem de to grupper fra to år før diagnosen kolorektalkræft til to år efter. Derudover blev der udført en analyse af estimerede forskelle per patient i de samlede kvartalsvise sundhedsomkostninger mellem grupperne.
Styrker argumentet for tarmkræftscreening
Resultaterne viste, at de samlede kvartalsvise sundhedsomkostninger per patient var signifikant højere i NSD-CRC-gruppen end i SD-CRC. Dette var konsistent i hele den samlede periode og i seks-måneders-analyserne. De samlede sundhedsomkostninger var signifikant højere for patienter med NSD-CRC sammenlignet med patienter med SD-CRC på tværs af alle sygdomsstadier, undtagen UICC fase I. Tilsvarende var de samlede omkostninger forbundet med I-PC-CRC væsentligt højere end for SD-CRC.
"Studiets resultater bekræfter vores hypotese om at det er markant billigere at behandle patienter med screen-detekteret tarmkræft. Det viser sig dog, at omkostningsforskellen stiger med stigende kræftstadie. Dette kan være et udtryk for, at der er større forskelle indenfor hvert stadie i stadie 3 og 4. Desuden er behandlingen mere individualiseret i høje stadier,” siger Jannie Dressler.
Hendes forhåbning er, at studiets resultater kan bruges som en bekræftelse på, at det nytter at have et screeningsprogram for tarmkræft.
”Jeg håber, at resultaterne af studiet er med til at styrke argumentet for, at vi skal blive ved med at screene for tarmkræft og blive ved med at investere i optimeringen af vores tarmkræftscreeningprogram, sådan at det kommer flere til gode,” siger hun.
Forskerne i studiet måtte udelade at sammenligne besparelser med omkostninger, da der ikke bliver holdt regnskab over dette. I stedet har de lavet et groft estimat for 2020 (hvor nogle af satserne er sat rigeligt højt), hvor de landende på 233.455.482 kr. per år, hvilket er markant lavere end det originale estimat, der er baseret på økonomisk modellering.
Ideelt set burde studiet følges op at et omkostningseffektivitetsstudie med de reelle tal fra screeningen, påpeger Jannie Dressler. Det er dog en nær umulig opgave, da ingen har overblik over omkostningerne, og fordi screeningen administreres forskelligt de forskellige regioner imellem. Men der er andre projekter om tarmkræftscreening og optimering heraf på tegnebrættet, som forskergruppen forventer at gå i gang med i løbet af i år, fortæller Jannie Dressler.