Professor advarer: Vi er ikke rustet til den voldsomme tilvækst af inflammatoriske tarmsygdomme

Et omfattende Nature-studie viser, at Danmark skiller sig ud med en af verdens højeste forekomster af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), og den vil stige mærkbart i mange år endnu. Det er et stort problem for det danske sundhedsvæsen, som allerede nu har svært ved at rumme sygdommene, mener professor Johan Burisch.

I 2014 havde 0,86 af den danske befolkning IBD. I 2043 vil andelen være steget til 1,59 procent. I hvert fald hvis man skal tro et omfattende globalt Nature-studie, der har kortlagt de epidemiologiske faser af inflammatorisk tarmsygdom (IBD) på tværs af 82 geografiske områder og på baggrund af real world-data fra 522 populationsstudier udgivet fra 1920 til 2024.

”Det er en voldsom stigning, som vil fortsætte lang tid endnu. Vi har allerede svært ved at rumme sygdommene i dag, så hvad skal vi stille op i fremtiden? Det er vigtigt, at vi bruger de her forudsigelser til at forberede os, for der bliver masser at lave,” siger professor og overlæge Johan Burisch fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital. Han er medforfatter til studiet og har bidraget med danske data.

Skæv fordeling af ressourcer

Johan Burisch påpeger, at der er langt flere danskere med IBD, end der er danskere med type 1-diabetes. Men det afspejles ikke i fordelingen af ressourcer og opmærksomhed.

”IBD-patienter har ikke noget, der minder om Steno-centrene, selvom personer med IBD ofte lider af mange forskellige sygdomme og har brug for en tværfaglig behandling. I mange regioner ligger afdelinger, der er relevante for IBD-patienter, ikke på samme matrikler, og det er svært at samarbejde med reumatologer, dermatologer og andre specialer. Derudover er skopikapaciteten begrænset af cancerpakken, og vi mangler infrastruktur til telemedicin,” siger Johan Burisch.

”Hvis vi skal kunne tilbyde behandling af højeste kvalitet til en voksende gruppe af patienter med IBD, skal vi kunne rumme patienter, der fejler mange forskellige sygdomme, og vi skal kunne håndtere sygdommenes psykiske og sociale konsekvenser. Det er meget svært, som tingene er i dag, og det bliver kun værre, hvis ikke tildelingen af ressourcer følger tilvæksten af sygdommene.”

På trods af de dystre udsigter er Johan Burisch optimist – i hvert fald på klinikernes vegne. De er bevidste om udviklingen og prøver at gøre deres bedste, siger han. Og der er i sundhedsvæsenet en generel bevægelse mod fjernmonitorering og forsøg på at reducere ressourceforbruget.

”Men vi mangler opmærksomhed fra beslutningstagerne. Vi har brug, at der er nogle mennesker med sygdommen, som træder frem og fortæller om den. Vi har brug for rollemodeller, der kan normalisere det at tale om at have en tarmsygdom,” siger Johan Burisch.

Voldsomt stigende forekomst

I Nature-studiet er Danmark sammen med Canada og Skotland udvalgt som caselande for de matematiske fremskrivninger af sygdomsforekomsten. Med udgangspunkt i gennemsnitlig incidens i perioden 2010-2017 er forekomsten i Danmark modelleret til:

• 0,86 procent i 2014
• 1,19 procent i 2025
• 1,44 procent i 2035
• 1,59 procent i 2043

Hvis incidensen fortsætter uændret, vil forekomsten i Danmark således stige til 1,59 procent i 2043. Ved en årlig incidensstigning på 2 procent estimeres forekomsten til op mod 1,76 procent i 2040’erne.

På baggrund af disse data har forskerne ved hjælp af maskinlæring og matematiske modeller identificeret fire epidemiologiske stadier for IBD:

• Stadie 1: lav incidens og forekomst.
• Stadie 2: hurtigt stigende incidens og lav forekomst.
• Stadie 3: incidensen stagnerer eller falder, mens forekomsten fortsat stiger.
• Stadie 4: forekomsten nærmer sig et plateau, idet mortaliteten nærmer sig incidensen

Danmark befinder sig i stadie 3, hvor forekomsten stiger, primært grundet en aldrende IBD-population. Der er endnu ingen lande, der befinder sig i stadie 4.

Ukendte årsager

Der er ingen håndfaste forklaringer på, hvorfor IDB er så udbredt i Danmark og i vestlige lande generelt.

”Der er aldrig påvist, at vi er særligt genetisk disponerede. Så vi må gætte på, at det skyldes måden, vi lever og spiser på, uden at jeg kan komme det meget nærmere. Det er lidt mærkeligt og uforklarligt,” siger Johan Burisch.

”Vi ved, at rygning øger risikoen for Crohns sygdom. Derfor er det klart, at i lande hvor der er mere rygning, er der mere Crohns sygdom. Men andelen af rygere i Danmark er faldende, så det kan ikke være forklaringen alene. Måske handler det også om, at vi har velfungerende samfund med høj grad af renlighed og hygiejne. Vi ved det reelt ikke,” siger Johan Burisch.

I hvor høj grad kan forekomsten forklares med, at vi er bedre end andre lande til at opspore sygdommen? 

”Det er selvfølgelig en del af forklaringen, at vi er dygtige til at finde sygdommen. Men det har vi været dygtige til i rigtig mange år, og kvaliteten af opsporingen er ikke blevet voldsomt bedre de sidste årtier. Men på trods af det stiger incidensen stadig og har gjort det over mange årtier. Det betyder, at stigningen er reel og ikke bare skyldes bedre opsporing.”

Rekordhøj forekomst på Færøerne

Johan Burisch har nu blikket rettet skarpt mod Færøerne, som har verdens højeste forekomst af IBD. I halvandet år har han og hans forskergruppe forsøgt at få godkendt et projekt ved navn MiGut, hvor de vil undersøge blod, afføring og væv fra de færøske IBD-patienter. Godkendelsen er ikke på plads endnu, men han håber, at de snart kan gå i gang.

”Jeg har en idé om, at de er genetisk mere sårbare på Færøerne.  Men der må også være noget, der er særligt for selve miljøet. Det er ikke bare en tilfældig påvirkning. Det har også noget med det at være i Færørerne at gøre,” siger Johan Burisch.

”Det er påvist, at risikoen for IBD falder, når færingerne flytter til Danmark, så der må være noget i miljøet, som påvirker risikoen. Det er ikke undersøgt, men forhåbentlig får vi lov til at gøre det. Det er en spændende case, som måske kan gøre os klogere på årsagerne til IBD.”