Speciallægeloftet tvinger mave-tarm-afdeling til at lukke funktioner og aflyse undersøgelser

Speciallægeloftet har ført til lægemangel på Hvidovre Hospitals mave-tarm-afdeling, hvilket har konsekvenser for både patienter og læger. Det fortæller professor og overlæge Johan Burisch, som sammen med lægeformænd og sundhedsdekaner kritiserer speciallægeloftet for at give et forkert billede af ressourcerne på de danske hospitaler.

”Speciallægeloftet risikerer at gøre ondt værre.” Sådan lød budskabet i et debatindlæg, som for nylig blev bragt i Jyllands-Posten. I indlægget retter lægeformændene Camilla Rathcke og Susanne Wammen sammen med sundhedsdekanerne fra universiteterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg en skarp kritik af det speciallægeloft, som regeringen og Danske Regioner indførte på landets universitetshospitaler og de øvrige sygehuse i hovedstadsområdet i foråret 2025.

Formålet med loftet var at få læger til at søge mod sygehuse, som har svært ved at rekruttere, men problemet er – mener lægeformændene og dekanerne – at loftet opgøres i hoveder frem for årsværk. Dermed bliver speciallæger, der forsker, underviser eller arbejder på nedsat tid, mindre attraktive at ansætte, og det ”skaber et incitament til at presse forskende læger op på fuld tid eller helt opsige dem til fordel for kliniske fuldtidslæger,” lyder kritikken.

Budskabet bakkes op af Johan Burisch, overlæge på Gastroenheden, Hvidovre Hospital, og professor på Københavns Universitet. Han er selv en af flere læger, der ikke arbejder fuld tid i klinikken i Gastroenheden, fordi halvdelen af hans arbejdstid går med forskning. Men med de nuværende regler tæller Johan Burisch som en fuld ansættelse på linje med de af hans kolleger, der arbejder fuld tid i klinikken.

”Tæller man i hoveder, er vi 23 speciallæger på afdelingen, men tæller man i årsværk, er vi nok nærmere 18 – færre, hvis man indregner, at vi skal stille med læger i akutmodtagelsen. Når speciallægeloftet er konstrueret, som det er, så ville det være bedst for driften, at jeg stoppede med at forske og var fuldtidskliniker. Men det hænger jo dårligt sammen med, at både politikere og hospitalsledelsen vil have, at vi skal være verdensklasse i både forskning og behandling,” siger Johan Burisch.

Patienterne betaler prisen

Siden indførelsen af speciallægeloftet har Gastroenheden på Hvidovre Hospital mistet, hvad der svarer til to speciallæger, og det har ikke været muligt at genbesætte stillingerne, da Region Hovedstaden samtidig med loftet indførte et ansættelsesstop for speciallæger. Afdelingen er nu i den situation, at den – ifølge speciallægeloftet – har for mange læger ansat, men virkeligheden er en helt anden, siger Johan Burisch. Faktisk mangler afdelingen læger, netop fordi det ikke er alle, der arbejder fuld tid i klinikken.

”Konsekvensen er, at vi er for få på arbejde i forhold til de arbejdsopgaver, vi har, og når der samtidig er sygdom, er vi så tyndt smurt ud, at vi kan være nødt til at lukke funktioner og aflyse undersøgelser,” siger han.

Et eksempel er afdelingens akuttelefon, som normalt er bemandet af en dedikeret læge, der tager sig af alle opkaldene. Men den funktion har afdelingen flere gange måttet nedlægge.

”Det betyder, at det akutte skal håndteres af læger, der for eksempel allerede passer et fuldt ambulatorium. Det går ud over patienterne. Vi kan også være nødt til at lukke endoskopispor og ambulatoriespor,” siger Johan Burisch.

Medicinske Tidsskrifter: Hvilke konsekvenser har det for patienterne? 

”Det kan for eksempel betyde, at vi er nødt til at aflyse akutte kikkertundersøgelser. Det kan resultere i, at patienternes tilstand forværres, inden de kan blive set. I værste fald kan det resultere i, at de ender med at blive indlagt, fordi de ikke kan komme til i ordentlig tid,” siger Johan Burisch.

Presset på Hvidovrelægerne intensiveres af, at Region Hovedstaden fra 2026 har indført, at der døgnet rundt skal være internmedicinske speciallæger til stede på akutmodtagelserne, uden at hospitalerne modtager ekstra ressourcer eller kan ansætte flere speciallæger. Det betyder, at der er færre hænder til at udføre opgaver på de medicinske afdelinger i dagtimerne. Tiltaget har fået 81 speciallæger fra Amager og Hvidovre Hospital, herunder Johan Burisch, til at sende et bekymringsbrev til hospitalsdirektionen.

En uholdbar situation

På trods af de manglende ressourcer lykkes det for det meste at få tingene til at gå op, fortæller Johan Burisch. Men det kræver en ekstra indsats.

”Vi gør jo, hvad vi kan, og som regel finder vi en løsning. Det bliver bare en dårlig arbejdsdag for alle, fordi vi skal løbe ekstra stærkt. Det er ikke holdbart i længden.”

Medicinske Tidsskrifter: Arbejder I mere end tidligere?

”Det er svært at sige. Ofte springer man frokosten over eller spiser foran sin computer. Og så laver man halvanden mands arbejde, hvilket ikke ligefrem er fordrende for et godt arbejdsmiljø.”

Medicinske Tidsskrifter: Du er selv kliniker på halv tid. Føler du dig presset til at lægge flere timer i klinikken? 

”Jeg mærker ikke et pres fra ledelsen, men det bliver påtalt af os alle, at vi ikke er nok til at tage os af alle arbejdsopgaverne. Og det går jo netop ud over fuldtidsklinikerne, for de skal løfte mere. Det er dårligt for arbejdsmiljøet, og i sidste ende er det dårligt for patienterne,” siger Johan Burisch.

Danske Regioner har ingen kommentarer

Medicinske Tidsskrifter har forsøgt at finde ud, hvordan Danske Regioner forholder sig til kritikken af speciallægeloftet. Vi har spurgt Danske Regioner om, hvad argumentet er for at opgøre speciallægeloftet i antal hoveder frem for årsværk; om der indtil videre er set nogen effekt af speciallægeloftet; og om Danske Regioner vil overveje at ændre loftet, så det fremover opgøres i årsværk frem for antal hoveder.

Danske Regioner ønsker ikke at svare på spørgsmålene.