TNF-hæmmere er forbundet med øget risiko for blodforgiftning

Behandling med TNF-hæmmere er forbundet med øget risiko for blodforgiftning hos patienter med visse immunmedierede inflammatoriske sygdomme. Risikoen varierer mellem de enkelte præparater og er højest hos patienter med IBD.

Det viser resultater fra et landsdækkende registerbaseret case-kontrolstudie, som undersøgte sammenhængen mellem brug af TNF-hæmmere og forekomsten af blodforgiftning. Studiet omfattede voksne patienter med en første registreret blodforgiftning i perioden 2010 til 2024, som blev sammenlignet med alders- og kønsmatchede kontroller fra den generelle befolkning.

”Resultaterne viser, at det er vigtigt at se på den enkelte patients risikoprofil, når vi vælger behandling. Hvis man sidder over for en skrøbelig patient, som ikke tåler en infektion, skal man overveje, om man skal vælge noget andet end en TNF-hæmmer – især hvis patienten allerede får binyrebarkhormon,” siger en af studiets medforfattere, professor og overlæge Johan Burisch fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital. Han henviser til, at samtidig behandling med TNF-hæmmer og binyrebarkhormon øgede risikoen for blodforgiftning sammenlignet med TNF-hæmmer alene.

TNF-hæmmerne Amgevita (adalimumab) og Zessly (infliximab) er i øjeblikket førstevalg som biologisk behandling ved henholdsvis Crohns sygdom og colitis ulcerora. Adalimumab er også førstevalget ved kronisk leddegigt og psoriasis.

”Hvis patienten er skrøbelig, og den kliniske situation tillader det, kan man overveje et lægemiddel med en anden bivirkningsprofil med en lavere infektionsrisiko. Vi vil typisk kigge mod IL-23-hæmmere eller anti-integrin,” siger Johan Burisch.

Forskel på præparaterne

I studiet blev 174.137 patienter med blodforgiftning inkluderet sammen med 1.741.294 kontroller. Samlet set var der en øget risiko for blodforgiftning hos brugere af TNF-hæmmere sammenlignet med ikke-brugere (justeret odds-ratio (aOR) 1,41; 95% CI: 1,30-1,52).

Risikoen varierede mellem de enkelte præparater. Den øgede risiko for blodforgiftning var højest med infliximab (aOR 2,01; 95% CI: 1,76-2,29) og adalimumab (aOR 1,51; 95% CI: 1,33-1,72).

Ved behandling med Cimzia (certolizumab pegol) og Enbrel (etanercept) var den øgede risiko lavere end ved infliximab og adalimumab, mens Simponi (golimumab) var associeret med højere odds end ikke-brug, men uden statistisk signifikans.

Samtidig behandling med binyrebarkhormon øgede risikoen markant sammenlignet med TNF-hæmmer-monoterapi (aOR 2,63; 95% CI: 2,06-3,36).

Størst risiko ved IBD

Risikoen for blodforgiftning varierede også afhængigt af den underliggende sygdom. Den højeste risiko blev observeret hos patienter med IBD (aOR 2,27; 95% CI: 1,93-2,66) efterfulgt af patienter med kronisk leddegigt (aOR 1,24; 95% CI: 1,09-1,42). Ved psoriasis og andre immunmedierede inflammatoriske sygdomme var der en numerisk, men ikke statistisk signifikant øget risiko for blodforgiftning ved behandling med TNF-hæmmere.

”Det er interessant at se, at risikoen er højest for IBD-patienter. Det kan hænge sammen med, at vi bruger lidt højere doser end de andre specialer,” siger Johan Burisch.

Forskerne kortlagde også, hvilke typer bakterier der typisk inficerede blodet. Analysen viste øget risiko for infektioner med flere af de hyppigste bakterier. Det gjaldt blandt andet Escherichia coli (aOR 1,33; 95% CI: 1,16-1,53), Staphylococcus aureus (aOR 1,69; 95% CI: 1,40-2,06), Streptococcus pneumoniae (aOR 1,46; 95% CI: 1,05-2,04) og Enterococcus faecium (aOR 1,62; 95% CI: 1,04-2,53).