Ansættelsesstop rammer hårdt: Hvidovres mave-tarm-afdeling har mistet ti speciallæger på et år
På godt et år er antallet af speciallæger på Hvidovre Hospitals gastroenhed faldet fra 66 til 56. Overlæge Camilla Nøjgaard advarer om alvorlige konsekvenser for både patienter og læger.
Da Region Hovedstaden indførte et såkaldt kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger i juni 2025, var formålet at få flere læger til at søge mod hospitaler, som havde svært ved at rekruttere. Ansættelsesstoppet i hovedstaden kom i forbindelse med speciallægeloftet, som regeringen og Danske Regioner vedtog med forårsaftalen 2025.
Nye tal, som Medicinske Tidsskrifter har fået indsigt i, viser, at antallet af speciallæger på hovedstadshospitalerne er faldet med 65 fra maj 2025 til august 2026. Men der er stor forskel på, hvor hårdt de enkelte afdelinger er ramt af loftet og ansættelsesstoppet.
Gastroenheden på Hvidovre Hospital er den afdeling i Region Hovedstaden, som siden indførelsen af ansættelsesstoppet har mistet flest speciallæger. Afdelingen er gået fra 66 til 56 speciallæger fra maj 2025 til august 2026. 24 af de 56 tilbageværende speciallæger er gastroenterologer, mens de resterende 32 er gastrokirurger.
Det er en udvikling, der kan mærkes, fortæller gastroenterolog Camilla Nøjgaard, der er overlæge på afdelingen. Ifølge hende er situationen på afdelingen uændret siden august.
“Vi har travlt. Vi har ikke det samme overskud, som vi havde tidligere, og man føler hele tiden, at man er bagud. Det resulterer i, at vi er nødt til at lukke planlagte funktioner, og flere speciallæger har nu op til et års ventetid,” siger hun.
Nogle speciallæger er gået på pension, andre har fået job andetsteds, og afdelingen har ikke fået lov til at erstatte en eneste af de speciallæger, den har mistet, fortæller Camilla Nøjgaard.
Kronisk syge betaler prisen
Presset på afdelingen går ud over patienterne.
”Det går især ud over de kronisk syge og de nyhenviste patienter, som skal vurderes. Vi er nødt til at aflyse og udskyde ambulante funktioner,” siger Camilla Nøjgaard.
Selvom patienterne ikke har akutte behandlingsbehov, kan det få alvorlige konsekvenser, advarer overlægen.
”Det kan lyde, som om det ikke er så alvorligt, fordi patienterne ikke er akut syge. Men konsekvensen af at aflyse funktioner kan være, at patienterne ender med at blive indlagt, fordi vi ikke når at justere deres medicin i tide, eller fordi de ikke bliver vurderet ambulant. Derudover laver man flere fejl, når man har travlt, og det går ud over patienterne.”
Når tiden er knap, må lægerne også udsætte opgaver, som ikke handler om at tilse akutte patienter, men som lægerne også forventes at løse.
”Det går ud over kontordage, hvor vi for eksempel beskriver kapselendoskopier, har møder om forskning, skriver lægeattester, rydder op i mails og prøvesvar. Man risikerer, at frugtbare forskningsnetværk, som er opbygget over årtier, går i opløsning. Alt sammen noget, der gør, at vores serviceniveau falder og lægernes trivsel forringes,” siger Camilla Nøjgaard.
Fremgang i Slagelse
Mens Gastroenheden på Hvidovre Hospital har mistet speciallæger, er situationen en noget anden på Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse. Det er et af de hospitaler, som tidligere har haft svært ved at rekruttere.
I Slagelse er antallet af gastroenterologer steget fra 6 til 17 siden indførelsen af speciallægeloftet, der kun omfatter landets universitetshospitaler og de øvrige hospitaler i hovedstaden.
Cheflæge i Slagelse Lene Marie Isaksen fortæller i et interview i Gastroenterologisk Tidsskrift, hvad det har betydet for afdelingen.
Sammenholder man antallet af gastroenterologer på hospitalerne i Slagelse og Hvidovre med antallet af borgere i akuthospitalernes optageområder, viser regnestykket, at der nu er cirka 25.000 borgere per gastroenterolog på de to hospitaler.
Camilla Nøjgaard anerkender, at der har været mangel på læger uden for hovedstaden. Men hun mener, at balancen er tippet.
”Vi har landsdelsfunktioner på Hvidovre Hospital, så vores reelle optageområde er meget større end akuthospitalets optageområde. Vi behandler patienter fra hele Østdanmark, og med hensyn til visse subspecialiserede funktioner dækker vi endnu større områder,” siger hun.
Bekymret for forskning og uddannelse
For Camilla Nøjgaard handler diskussionen derfor ikke kun om, hvor mange speciallæger der er på hvert hospital, men også om hvilke funktioner og kompetencer de enkelte afdelinger skal kunne opretholde.
Hun frygter, at et vedvarende pres kan svække forskning og uddannelse. Gastroenheden på Hvidovre Hospital kan fortsat besætte sine uddannelsesstillinger, men Camilla Nøjgaard oplever, at speciallægerne har mindre overskud end tidligere til at varetage uddannelsen af de yngre læger.
“Hvis det fortsætter på den her måde, er jeg bekymret for, at vi ødelægger fødekæden. Der vil være yngre læger, som tænker: Det her gider jeg ikke være i. Det er for surt at arbejde på hospital.”
Stod det til Camilla Nøjgaard, skulle speciallægeloftet og ansættelsesstoppet i Region Hovedstaden derfor ophæves hurtigst muligt.
”Speciallægeloftet har været en politisk skruetvinge for at tvinge speciallægerne væk fra hovedstaden og ud til de perifere sygehuse. Narrativet har været, at ’der er flest syge borgere i yderområderne, så lægerne skal være der, hvor der er mest brug for dem’. Men man er også nødt til at stoppe, før det går over gevind, og det mener jeg, at det er nu.”
Vicedirektør: Afdelingen leverer høj kvalitet
Gastroenterologisk Tidsskrift har spurgt Hvidovres Hospitals ledelse, om den kan bekræfte Camilla Nøjgaards udlægning, om hvordan den forholder sig til beskrivelserne af situationen på afdelingen, og om den har tænkt sig at gøre noget ved de problemer, Camilla Nøjgaard fortæller om.
Vicedirektør Jakob Hendel udtaler i et skrifligt svar:
"Sikring af lige adgang til sundhedsydelser er en væsentlig del af Sundhedsreformen, og rammerne for speciallægeansættelser stiller krav til, hvordan vi organiserer os på hospitalerne. På Amager og Hvidovre Hospital arbejder vi løbende med at tilpasse arbejdsgange og prioritere opgaverne. Vi har forståelse for, at medarbejdere kan opleve et øget arbejdspres i perioder med forandringer. Samtidig er det vigtigt at understrege, at patientsikkerheden har højeste prioritet, og at afdelingen fortsat leverer behandling af høj faglig kvalitet inden for de rammer, der er fastlagt nationalt og regionalt."