Tang som kosttilskud kan måske mindske brugen af antibiotika

Tang som en central ingrediens i et kosttilskud kan vise sig at være det grønne guld, når det kommer til at anvende mindre antibiotika til behandling af mave- tarmsygdomme hos både grise og mennesker. 

På Regionshospitalet Silkeborg har en gruppe danske forskere netop modtaget 2,2 millioner fra EU og en halv million fra danske fonde, til et forskningsprojekt, der som det første i verden skal teste tang som behandling. Det er et kosttilskud, der oprindeligt er tiltænkt grise, men som – i modificeret form – også ser ud til at kunne hjælpe mennesker. Årsagen til den gavnlige effekt af kosttilskuddet ligger i ingrediensernes sammensætning, fortæller Jan Villadsen. Kosttilskuddet består blandt andet af mælkesyrebakterier, fermenteret raps og desuden tang, der kan vise sig som en central spiller, når det kommer til de bakterier og vira, der forårsager kroniske mave-tarmsygdomme.

”Mælkesyrebakterierne, som er naturligt forekommende, er med til at starte en fermenteringsproces, og de er tilsat de fleste produkter, der skal hjælpe på mavesundhed. Men i de her kosttilskud kommer de sammen med en madpakke af fermenteret raps og tang, som kan få tarmbakterierne til at fungere bedre, for eksempel når det kommer til problemer med diareer hos grise,” siger han.

Lovende resultater med grise

Kan man mindske brugen af antibiotika i dyrestande, vil det være en stor gevinst for samfundet, mener Jan Villadsen. Det gælder også for reducering af antibiotikabehandling til mennesker med mave- tarmsygdomme, og der er allerede lovende resultater at finde i grisestaldene.

”I dag ved man, at tarmbakterier er en del af vores immunsystem, og er det velfungerende, bliver vi syge i mindre grad. Lykkes det at finde præparater, der har en optimal sammensætning, kan det også medvirke til at mindske brugen af antibiotika. Det er allerede tilfældet med grise, hvor vi kan se, at de får langt færre diareer, fordi tang som en del af kosttilskuddet tilsyneladende kan simulere de gode bakterier i tarmen,” siger Jan Villadsen. 

Det, håber forskerne også, vil være tilfældet, når kosttilskuddet gives til mennesker. 

”Det er ikke ukendt, at tang er en vigtig fødekilde, blandt andet har det været en del af den asiatiske kost i århundreder. Men inden for få år, har vi i den vestlige verden erkendt, at tang har interessante immunologiske egenskaber, som kan medvirke til, at tarmfloraen falder til ro. Det er vores hypotese. Vi arbejder nu videre med kliniske forsøg på mennesker, hvor det skal vise sig, om der er tale om mere end placeboeffekt,” siger han og understreger samtidig, at det er langt sværere at undersøge kosttilskuddets virkning på mennesker end på grise, fordi man med grisene kan kontrollere alt, hvad de spiser. Derfor er en stor kostundersøgelse også en del af forskningen. 

Håber på et supplement til antibiotika

På den kommercielle side arbejdes der også på højtryk med de gavnlige kosttilskud. Jens Legarth, der ejer virksomheden Fermentation Experts, som fremstiller kosttilskuddet - med tang som en af ingredienserne - til grise, oplever dagligt dets gavnlige virkning på grisenes maver. Dette kom Jan Villadsen for øre, og han henvendte sig for at videreudvikle foderet til human brug. Når det kommer til kosttilskuddet til grise kan Jens Legarth melde om en omsætning på knap 100 millioner inden for fire år.

”Hele verden søger alternativer til medicin mod mave-tarmsygdomme til såvel grise som mennesker. Vi står med et produkt, som gør det muligt at ændre bakteriesammensætningen i grisenes tarme, så det giver en bedre mavesundhed. Det ser ud til, at et kosttilskud med blandt andet fermenteret raps, fermenteret tang og mælkesyrebakterier, kan stoppe resistensudviklingen mod antibiotika. Så der er nogle gennembrud som er meget epokegørende,” siger han.