Tarmspecialister skal klædes på til at tale om sex

Mange patienter med en kronisk mave-tarm sygdom har seksuelle problemer, men få taler med lægen om det. På Aarhus Universitetshospital vil man afdække problemet hos hver enkelt patient og gøre noget ved det. 

Når mavesmerter og diaré melder sig hos patienter med en inflammatorisk tarmsygdom (IBD), og frygten for blod fra endetarmen eller lugtgener fra en stomi plager dem, påvirker det patienternes kropsopfattelse og lysten til intimitet med en partner. Såkaldte seksuelle dysfunktioner ønsker man på Aarhus Universitetshospital at gøre noget ved, fortæller læge og ph.d. Mette Julsgaard. Derfor har hun og hendes kollegaer været med til at udvikle et valideret spørgeskema til belysning af seksuel dysfunktion hos kvinder med IBD.

”Seksualitet er en rigtig vigtig del af livskvaliteten. Det er et område, som vi gerne vil sætte mere fokus på, når vi behandler patienter med IBD. I forbindelse med ambulante kontroller benytter vi spørgeskemaer til at måle og vurdere om tarmsygdommen er i ro, eller om der er mild, moderat eller svær sygdomsaktivitet. Vi mangler et skema målrettet IBD patienter til at måle en eventuel seksuel dysfunktion, så vi kan vurdere graden af problemet og forsøge at gøre noget ved det,” siger hun.

Problemet skal frem i lyset

En spansk undersøgelse fra 2013, publiceret i Journal of Gastroenterology, viste, at to tredjedele af kvinder og knap halvdelen af mænd med IBD har seksuelle udfordringer såsom manglende lyst til sex. I andre lignende undersøgelser peger patienterne på en negativ kropsopfattelse og lugtgener som årsagen. Jo sværere grad af sygdomsaktivitet desto større er de seksuelle problemer.

Et nyligt studie fandt, at kun 40 procent har talt med deres læge om deres seksuelle bekymringer og udfordringer. Derfor har Mette Julsgaard i samarbejde med kollegaer fra Boston og Aarhus udarbejdet det validerede spørgeskema, der først og fremmest skal afdække problemet hos hver enkelt kvindelige patient. Forskerne har for nyligt indsendt en artikel om dette til et internationalt tidsskrift.

”Ud fra vores erfaring med spørgeskemastudiet omkring seksuel dysfunktion ved vi, at rigtig mange af vores patienter ønsker information om tarmsygdommens indflydelse på seksualiteten. Og mange vil gerne tale med en fagperson om det. Det er her, den helt store udfordring ligger, og derfor skal vi tænke ud af boksen. Det er det, vi er i gang med nu,” siger hun og fortsætter:

”Vi læger og sygeplejersker skal være bedre til at bringe emnet op i forbindelse med de ambulante besøg og spørge ind til det. Spørgsmålet er, om vi som tarmspecialister er klædt på til det? Har vi den nødvendige viden og baggrundsinformation? Og har vi tiden til det?”

Nødvendigt med videreuddannelse

Seksuelle problemer er et ømtåleligt emne, der næppe afdækkes i løbet af en 15-20 minutters konsultation, hvor der også er andre emner, der skal afdækkes, mener Mette Julsgaard og tilføjer, at mange sygeplejersker og læger samtidig kan være bekymret for at tage emnet op, fordi det kan bringe tvivl og spørgsmål på bordet, som de ikke er uddannet til at svare på.

Løsningen på sigt kan for hende at se være, at patienter, der scorer højt ved screening for seksuel dysfunktion, tilbydes en samtale med en sygeplejerske eller en læge, der har specialiseret sig inden for seksualitet og kroniske tarmsygdomme.

”Herved kan vi forhåbentlig skabe et rum, hvor der er plads til at tale om følsomme emner af seksuel og samlivsmæssig relevans. Derudover vil det være hensigtsmæssigt med skriftlig informationsmateriale til vores patienter om IBD og seksuel dysfunktion. Det kan måske også gøre, at flere af vores patienter selv bringer emnet op. Endelig skal vi selvfølgelig henvise vores patienter til f.eks. en sexolog, gynækolog eller urolog, når der er behov for det.

Hvad angår den svære samtale mellem sundhedspersonale og patient, forsøger man allerede nu at klæde fagfolk på  hos Sex og Samfund, der udbyder kompetencekurset ”Husk seksualiteten!”. Kurset er rettet mod sundhedspersonale generelt, ikke kun tarmspecialister, og skal gøre de sundhedsprofessionelle i stand til at tænke borgerens seksualitet med i den generelle sundhed og trivsel. Underviseren er pædagogisk fagkonsulent Morten Emmerik Wøldike. Han er enig i, at det er et sårbart og dermed vanskeligt emne at tale om, men understreger også hvor vigtigt det er, at det sker.

”I danske undersøgelser svarer over 90 procent, at det at have et godt sexliv er vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt for deres livskvalitet – uanset om man er 17 eller 95 år. Desuden udgør seksualiteten en raskhedsfaktor: Et godt sex- og samliv skaber trivsel, og det kan være et eksistentielt helle, hvorfra man kan hente overskud til at komme igennem et sygdomsforløb. Endelig kan en seksuel dysfunktion være et symptom på en sygdom, så mere fokus på det her område kan være med til at opspore og forebygge sygdomme,” siger han.

Sådan prikker du hul på emnet

Grunden til, at seksualitet ikke er et almindeligt samtaleemne i lægekonsultationen skyldes et tovejstabu, forklarer Morten Emmerik Wøldike.

”Når lægen ikke spørger til det, inviteres patienten ikke til at bringe emnet op. Og når patienten undlader at bringe problemer med sexlivet på banen, tænker lægen, at vedkommende skal undlade at spørge til det. Dermed udebliver dialogen fuldstændig,” siger han.

Morten Emmerik Wøldike forklarer, at lægen ikke behøver spørge patienten direkte om vedkommende har problemer med sexlivet. I stedet kan han eller hun fortælle sin patient, at IBD kan give patienter problemer i seksuallivet, og at det er noget, patienten kan tale med lægen, en sexolog eller en terapeut om. Han anbefaler desuden, at man hænger en plakat op i venteværelset eller lægger en pjece, der viser, at det er et tilladt og relevant emne at tale med lægen om. Og endelig anbefaler han, at lægen tænker nøje over sit ordvalg. 

”Seksualitet og sex kan være voldsomme ord for nogle, så derfor kan det være bedre at spørge ind til samliv eller intimitet. Vi er alle forskellige og har forskellige erfaringer, behov og baggrund, som har betydning for, hvordan vi opfatter seksualitet. Uanset hvad, er det en rigtig god og vigtig udvikling, at seksualitet og sundhed bliver tænkt ind i sundhedssystemet, og at sundhedspersonalet lærer at få spurgt ind til det,” siger han.