Stadig flere forskningsresultater giver FODMAP-diæt medvind

Diætist Mette Borre

Flere og flere studier i ind- og udland undersøger effekten af den australske diæt low FODMAP som behandling til patienter med irritabel tyktarm. Snart går et studie af diæten også i gang ved Ferring Gastromedicinsk Laboratorium for eSundhed ved Nordsjællands Hospital. 

Diæten low FODMAP, hvor man reducerer fermenterbare kulhydrater i en periode, har flere gange vist sig at have en gavnlig effekt blandt patienter med irritabel tyktarm (IBS). Udenlandske såvel som danske undersøgelser viser nemlig, at diæten reducerer symptomer som smerter, oppustethed og fordøjelsesbesvær. Og i takt med, at resultaterne tikker ind, bliver det også mere og mere almindeligt at henvise patienter med IBS til kliniske diætister.

Det fortæller en af fortalerne for low FODMAP-diæten herhjemme Mette Borre, der er klinisk diætist ved Aarhus Universitetshospital.

”Jeg fornemmer, at diæten virkelig begynder at vinde indpas. Nogle læger er ganske vist fortsat skeptiske, og der bliver stadig forsket i diæten flere steder, men der er efterhånden kommet rigtig gode studier, der viser, at patienter med IBS og patienter med inflammatoriske tarmsygdomme, der også har symptomer på IBS, mærker mindre til symptomerne,” siger hun.

Senest blev et studie, der bakker op om diætens virkning, publiceret i The American Journal of Gastroenterology i december 2016. Her var forsøgspersonerne delt op i to grupper – en, der fulgte low FODMAP-diæten, og en, der fulgte  de traditionelle NICE Guidelines, som er engelske anbefalinger til, hvordan man behandler folk med irritabel tarm ved hjælp af livsstilsændringer. Konklusionen var, at symptomerne på IBS blev reduceret blandt en større andel af forsøgspersoner, der fulgte low FODMAP-diæten.

Udbredt diæt i Danmark

Diæten er udviklet i Australien af diætisten Sue Shepherd og læge Peter Gibson, og der anvendes den i vidt omfang. Herhjemme bliver den også omtalt i nye guidelines fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, fortæller Mette Borre. Men diæten vælges først, når man har afprøvet behandling efter NICE Guidelines og med loppefrøsskaller.

”Vi ved, at en sur tarm er en glad tarm for den gennemsnitlige dansker, fordi en sur tarm giver en stærk slimhinde, der beskytter os imod, at skadelige stoffer i tarmen trænger ud i resten af kroppen. Men for 10-20 procent af befolkningen, der har en sart tarm, er en sur tarm ensbetydende med, at de føler sig som en spærreballon og får smerter. Det skyldes, at madvarer som rugbrød, løg og kål skaber en dysmotilitet og en dysbiose i deres tarmsystem,” siger Mette Borre.

Teorien er, at de fermenterede kulhydrater ikke nedbrydes af enzymer i tyndtarmen, men går ufordøjet videre til tyktarmen. Her forgærer de og giver næring til bakterier, som udvikler gasarter i takt med, at de omsætter kulhydraterne. Nogle har stor tolerance over for dette, men en del af befolkningen, meget ofte kvinder, oplever på et eller andet tidspunkt i løbet af livet en intolerance.

Diæten går da ud på, at disse mennesker i en periode på fire-otte uger (i visse tilfælde kun to) undgår fermenterbare Oligo-, Di- og Monosakkarider samt Polyoler i kosten. Herefter introduceres madvarer med kulhydrater igen en efter en, når tarmen er faldet til ro. På den måde kan man se præcis hvilke produkter, der skaber problemer i tarmen.

”Vi fjerner faktisk de fødevarer, der stimulerer dannelsen af mælkesyrebakterier, fordi de hos de her følsomme personer giver en irritabel tarm, der danner gas, luft og tynd afføring. Desuden har patienter med inflammatorisk tyktarm også en mere følsom tarm som gør, at op mod 40 procent af dem oplever symptomer på irritabel tyktarm og derfor kan have glæde af diæten,” siger Mette Borre.

Diætens varighed skal studeres

Selvom diætens gavnlige effekt er påvist flere gange, er der forsket meget lidt i den reintroduktion af fødevarerne, der skal sker efter fire-otte uger, fortæller Mette Borre. Den del af diæten er vigtig, fordi den enkelte patients tolerance skal findes, og de gode mælkesyrebakterier genetableres.

Det hul i forskningen bliver nu forhåbentlig lukket, for efter sommerferien påbegynder laboratorieleder og ph.d.-studerende Dorit Vedel Ankersen, der er tilknyttet det nye Ferring Gastromedicinsk Laboratorium for eSundhed, et studie af diæten blandt hospitalets patienter med IBS. Patienterne indsender en afføringsprøve, hvorefter prøven og dermed dysbiosen i deres tarm analyseres. Patienterne er desuden udstyret med målepinde derhjemme, der minder om graviditetsprøver, med hvilke de måler inflammationen i tarmene. Herefter bliver resultaterne indført i computerprogrammet Constant-Care, som Dorit Vedel Ankersen kan studere nøje fra hospitalet.

”Forskere har allerede vist, at diæten øger dysbiosen – der er ganske enkelt nogle gode bakterier, der forsvinder. Derfor er det store spørgsmål, hvor længe patienterne skal undgå kulhydraterne. I dag er anbefalingen, at det skal være, indtil de når symptomremission, hvorefter produkterne skal reintroduceres langsomt. Med det her program kan vi monitorere processen,” siger hun.

Dorit Vedel Ankersen kommer til at studere en patientgruppe, der følger low FODMAP-diæten, og en patientgruppe, der skal indtage probiotika. Hvordan grupperne responderer på de to metoder vil vise sig efter et år.

”Vi sammenholder de to grupper og ser, hvor mange af patienter, der bliver bragt ind i en rolig fase, hvor længe de bliver holdt i ro, og hvornår de skal genoptage behandlingen. Jeg glæder mig meget til at se resultaterne af det projekt,” siger hun.