Lovende nyt studie af ustekinumab til behandling af Crohns sygdom

Et nyt studie understreger den gavnlige virkning af det biologiske lægemiddel ustekinumab (Stelara) for patienter med Crohns sygdom. Men der er behov for flere undersøgelser, vurderer dansk ekspert.

Biologiske lægemidler er blevet en vigtig spiller, når læger landet over skal planlægge behandlingen af patienter med Crohns sygdom.

Det bekræfter Christian Lodberg Hvas, der er overlæge ved Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V på Aarhus Universitetshospital og blandt andet forsker i biologiske behandlinger af Crohns sygdom. Han mener, at et nyt amerikansk studie fra University of California San Diego School of Medicine, endnu en gang understreger, at biologiske lægemidler har en vigtig rolle at spille i behandlingen af kronisk inflammatoriske mave-tarmsygdomme. Studiet omhandler et af de seneste skud på stammen inden for biologiske lægemidler ustekinumab, kendt under produktnavnet Stelara.

”I modsætning til binyrebarkhormon, der er et uspecifikt lægemiddel og et af de præparater, der oftest anvendes til behandlingen af Crohns, er de biologiske lægemidler specifikke og påvirker immunologiske mekanismer. Ustekinumab er et antistof, der ligner vores egne, og det ændrer den måde, immunsystemet kommunikerer på,” siger han.

Glædeligt med flere biologiske lægemidler

I det nye studie, har forskerne testet ustekinumab i et forsøg med 1.281 patienter, og resultaterne bakker ligesom tidligere undersøgelser op om, at ustekinumab - ligesom flere andre biologiske lægemidler -  har en god effekt.

”Inden for tarmbehandling er der forskellige typer af biologiske lægemidler tilgængelige, og jo flere forskellige, det viser sig, virker, desto bedre mulighed har vi for at skræddersy en behandling til den enkelte patient. Ustekinumab er ikke førstevalget og virker ikke til alle patienter, men det kan godt se anderledes ud i fremtiden,” siger Christian Lodberg Hvas.

I det amerikanske studie viste ustekinumab sig som en effektiv behandlingsmulighed.

Efter en induktionsperiode på otte uger blev 397 patienter, der opnåede en respons med ustekinumab, tilfældigt opdelt i tre grupper, som enten fik 90 mg ustekinumab hver 8. uge (Q8W) eller hver 12. uge (Q12W) eller placebo i de efterfølgende 44 uger.

298 af de 397 patienter (75 procent) fortsatte derefter i et fire år langt studie (LTE), der også inkluderede patienter, som ganske vist ikke havde gavn af induktionsbehandlingen i de første otte uger, men alligevel fik mulighed for at få ustekinumab gennem studier om sen respons og dosisjustering. Dermed bestod den samlede patientgruppe i langtidsstudiet af 718 ud af de oprindelige 1281 patienter.

"Begrænsning af sygdomssymptomer er altafgørende i behandlingen af ​​Crohns sygdom. Den to-årige kliniske respons og bedring fra IM-UNITI-studiet giver yderligere dokumentation for, at ustekinumab kan være en effektiv behandlingsmulighed for mennesker, der lever med denne kroniske og ofte invaliderende sygdom," siger dr. William J. Sandborn, der er professor i medicin og chef for Division of Gastroenterology ved UC San Diego School of Medicine.

Gode responsrater

Nu er der kommet resultater for patienterne efter uge 92 af den tilsammen 252 ugers undersøgelsesperiode - udover de første otte uger.

79,2 procent (61/77) af patienterne, der fik ustekinumab hver 12. uge og 87,1 procent (61/70) af patienterne, der fik ustekinumab hver 8. uge var i remission, mens 90,9 procent (70/77) af Q12W-patienterne og 94,3 procent (66/70) af Q8W-patienterne viste klinisk respons i uge 92.

Blandt alle patienter behandlet med ustekinumab var remission og responsrater i uge 92 på 70,7 procent(365/516) og 84,7 procent (437/516).

Christian Lodberg Hvas synes, tallene er lovende, men gør også opmærksom på, at der er stor forskel på at opnå remission ved behandling af aktiv sygdom og så at bevare remission med recidivprofylakse.

”Når man ser resultaterne, der gengiver, at så stor en procentdel forsat er i ro i uge 90, kan man godt tænke, at det er vildt imponerende. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det jo handler om patienter, der var i ro da de startede, og det skriver forfatterne også. Det er derfor, effektraten virker så høj,” siger han.

Opmærksomhed på bivirkninger

For at kunne vurdere, præcis hvor effektivt ustekinumab er i behandlingen af kroniske mave-tarmsygdomme, kræver det studier ude fra virkeligheden, mener Christian Lodberg Hvas.

”Ustekinumab er et præparat, vi kommer til at have med i overvejelserne, når vi tilrettelægger behandling for Crohns, men randomiserede studier er ikke nok til at lave endelige konklusioner på langtidseffekten. Vi skal have mere klinisk erfaring for at finde ud af, præcis hvilke patienter, der vil have mest gavn af det.”

Fordi man i dag ikke ved mere om ustekinumab, end det er tilfældet, er man også meget opmærksom på bivirkninger, fortæller Christian Lodberg Hvas. Men også på den front ser præparatet ud til at være et udmærket valg.

”Det her studie støtter det samlede billede af de biologiske lægemidler er relativt sikre og ikke har flere bivirkninger end placebo,” siger han

Af det nye studie fremgår det, at bivirkningerne var ens hos ustekinumab-behandlede patienter og patienter, der havde fået placebo fra uge 44 frem til opgørelsestidspunktet.

Blandt alle patienter behandlet med ustekinumab, var der to dødsfald (pludselige død, asfyksi). Der var to tilfælde af ikke-NMSC (ikke-melanom hudkræft) rapporteret mellem uge 44 og 96, et tilfælde af seminom (testikelkræft) hos en ustekinumab-behandlet patient og et tilfælde af papillær kræft i skjoldbruskkirtlen hos en af de placebo-behandlede patienter.