Stamcellebehandling af fistler - en banebrydende løsning

Hver fjerde patient med Crohns sygdom udvikler fistler, og den traditionelle behandling er utilfredsstillende. Løsningen er at bruge stamceller fra fedtvæv, mener forskere.

Omkring 25 procent af de patienter, som lider af den kroniske tarmsygdom Crohns, udvikler fistler, der som en åben kanal leder tarmsaft og betændelse ud gennem huden. Det kan være stærkt invaliderende, men der ser ud til at være en banebrydende løsning på vej fra forskningens verden. Det fortæller klinisk professor og overlæge Jens Kastrup, der forsker i stamceller.

”Der er for nyligt offentliggjort resultater fra det første, større behandlingsstudie af fistler hos patienter med Crohn’s sygdom med fedtvævsderiverede stromale celler (ASC), som tyder på en rigtig god effekt,” siger han.

I det blindede ADMIRE-studie, Jens Kastrup henviser til, blev 197 patienter behandlet med ASC’er og 105 med saltvand. Studiet viste, at fistlerne var lukket hos 15 procent flere patienter behandlet med ASC’er, ligesom effekten fra starten var størst hos de stamcellebehandlede. Firmaet bag har nu ansøgt de europæiske myndigheder om at få behandlingen godkendt som et almindeligt behandlingstilbud til patienter.

”Det er virkelig positivt, for det er en meget vanskelig, behandlingsresistent problematik,” siger Jens Kastrup.

Som det er i dag, kan patienterne enten få tilbudt medicinsk eller kirurgisk behandling. Men problemet er, at patienter med Crohn’s sygdom, der får bortopereret en fistel, ikke heler op. Den medicinske behandling får ganske vist 80 procent af fistlerne til at lukke sig, men så snart den medicinske behandling ophører, får patienterne tilbagefald. 

”Nogle vil måske mene, at en øget effekt på 15 procent ved stamcellebehandling ikke er en stor forskel, men for de patienter, der får det bedre, har det en meget stor betydning,” konstaterer Jens Kastrup.

Stamceller som metervarer

Stamceller har gang på gang revolutioneret behandlingen af mange forskellige sygdomme, hvor nedbrudt væv skal genopbygges – hos for eksempel en hjertepatient eller en brystcancerpatient. Det lovende ved netop ASC’erne er, at de kan opformeres under dyrkning uden at de udtrættes, de stimulerer til dannelsen af nye blodkar og de hæmmer betændelsesprocesser, fortæller Jens Kastrup.

Og hvor man hidtil har måttet foretage en fedtsugning fra patienten selv, dyrke vedkommendes stamceller fra fedtvævet i seks uger og først derefter behandle patienten, som måske var blevet syg af lungebetændelse eller influenza i mellemtiden, har den danske professor fundet ud af at fremstille stamceller i metervarer ved Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet.

”Vores kliniske studier med hjertepatienter har vist, at vi faktisk kan tage stamceller fra raske donorer, opdyrke dem og fryse dem ned i ampuller med 110 millioner celler i hver ampul, og så kan vi tø dem op på fem-10 minutter i det øjeblik, der er brug for behandlingen,” siger han og fortsætter:

”Desuden har stamcellerne den egenskab, at de ikke præsenterer sig som noget fremmed hos modtageren og samtidig hæmmer den del af immunsystemet, som skulle genkende dem som noget fremmed. Det gør, at de kan være meget længere i kroppen og dermed har tid til at virke,” siger han.

En bedre løsning på vej

Indtil videre har behandlingen af fistler hos patienter med Crohn’s sygdom ikke vist tegn på bivirkninger. Om patienterne får tilbagefald vides endnu ikke. Men behandlingen er bestemt heller ikke undersøgt til bunds, understreger Jens Kastrup. Han håber selv på at få finansiering til at udføre et forsøg med ASC’er, som skal give endnu bedre resultater. 

”Vi ved nu, at stamcellerne har en gavnlig effekt, og den effekt er værd at optimere. I ADMIRE-studiet blev cellerne sprøjtet ind i fistel-røret. Men vi vil sprøjte dem ind i vævet omkring fistlen, så stamcellerne ligger i det syge væv, der omkranser fistlen og som er med til at danne fistlen. Samtidig har vi en formodning om, at det vil påvirke betændelsesprocesserne. Vi håber, at den teknik er bedre, så flere af fistlerne lukker,” siger han.

Tanken er, at 20 patienter fra Bispebjerg Hospital Abdominal Centeret skal have indsprøjtet cirka 100 millioner celler, hvorefter fistellængden bliver undersøgt 12, 26 og 52 uger efter behandlingen ved hjælp af magnetiske MRI-scanninger. Viser forsøget gode resultater, bliver det efterfulgt af et større blindet, placebo-kontrolleret studie.

På Bispebjerg Hospital Abdominal Centeret, der har stor erfaring i behandling af fistler hos patienter med Crohns, krydser man fingre for, at forsøget bliver en realitet. For overlæge Henrik Harling at se er stamcellebehandlingen nemlig særdeles lovende for netop denne patientgruppe. 

”Vi ser, hvor mange problemer fistler skaber for denne her patientgruppe. I sidste ende kan vi ikke lukke fistlen mere med medicinsk behandling, og så ender patienten med et gummibånd fra fistelåbningen og videre ud gennem endetarmsåbningen, så betændelsen render ud langs gummibåndet. Men vi vil jo gerne kunne tilbyde en langt bedre løsning til de her patienter, som ofte er unge mennesker,” siger han.