Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Hvis stigningen alene kunne ses inden for en afgrænset periode, kunne det måske forklares med en naturkatastrofe for eksempel. Når det stiger stødt over en lang periode i Danmark, fortæller det os, at der er noget i vores miljø, der påvirker os, som vi ikke har opdaget eller gjort noget ved endnu,” siger Johan Burisch om stigningen i inflammatoriske tarmsygdomme.

Registerstudie rykker ved forklaringer på stigende antal tarmpatienter

De seneste godt 30 år er forekomsten af inflammatorisk tarmsygdom steget med en-to procent årligt, viser nyt registerstudie. 

I løbet af de seneste 100 år er forekomsten af inflammatorisk tarmsygdom som Crohn’s Sygdom og colitis ulcerose blevet kendt i lægeverdenen og antallet af tilfælde steget. Men der har været tvivl, om det årlige antal nye patienter efterhånden havde fundet sit leje, fortsat steg eller ligefrem faldt. Nu kender vi svaret.

Et dansk registerstudie, der i februar i år blev præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Alimentary pharmacology & therapeutics, viser, at forekomsten af inflammatorisk tarmsygdom er steget med en-to procent årligt fra 1980 til 2013. Og hvert år er der cirka 510 danskere, der får Crohn’s sygdom, og 1040, der får colitis ulcerosa. Dermed er der cirka 52.000 i Danmark, der lever med inflammatorisk tarmsygdom, fortæller læge og ph.d. Johan Burisch fra Nordsjællands Hospital, der blandt andre står bag undersøgelsen.

”Det er altid vigtigt at vide, hvilken vej sygdommene går. Det giver os en idé om, hvordan sundhedssystemet skal indrettes. Det er en virkelig dyr patientgruppe, og mange af dem får påvirket deres uddannelses- og arbejdsevne. Derfor kan det ikke nytte, at vi glemmer dem i regnestykket,” siger han.

Forskerne kan desuden se, at der blandt patienterne med Crohn’s sygdom er et stigende antal børn under 15 år. Men selvom de danske registre er detaljerede, bringer de ikke forskerne ret meget tættere på en forklaring af hvorfor, vi ser en stigende forekomst. Men de kan pege forskerne i en retning, mener Johan Burisch.

”Hvis stigningen alene kunne ses inden for en afgrænset periode, kunne det måske forklares med en naturkatastrofe for eksempel. Når det stiger stødt over en lang periode i Danmark, fortæller det os, at der er noget i vores miljø, der påvirker os, som vi ikke har opdaget eller gjort noget ved endnu,” siger han.

Svaret findes hos færøske migranter

I 2013 præsenterede Johan Burisch et enormt registerstudie med data fra 10 millioner mennesker, der viste, at tarmsygdommene var dobbelt så udbredte i Vesteuropa som i Østeuropa. Forklaringen lød dengang, at immunforsvaret i vesten er blevet dårligere til at skelne mellem gode og dårlige tarmbakterier i takt med, at vores levestandard er blevet bedre.         

”I mange år har vi troet, at den vigtigste forklaring af sygdomsforekomsten skulle findes i generne, men det forklarer kun 20-30 procent af risikoen. I dag har vi i stigende grad fået øjnene op for tarmbakteriernes betydning og dermed det, som vi indtager, selvom vi ikke ved, hvordan tarmbakterierne trigger immunforsvaret,” siger  Johan Burisch.

For nyligt har Johan Burisch været med til at undersøge forekomsten af mave-tarmsygdomme blandt færinger, der er migreret til Danmark. Færøerne har den højeste forekomst af mave-tarmsygdomme i verden. Og undersøgelsen viste, at migranterne havde en højere forekomst af mave-tarmsygdomme end danskerne de første ti leveår i Danmark, men herefter udlignede det sig.

”Det fortæller os altså, at der er noget i miljøet på Færøerne, som de tager med sig til Danmark, men som efter 10 år er udvandet. Vi ved for eksempel, at de spiser mere fermenteret mad end os. Måske påvirker det tarmen på en bestemt måde kombineret med, at de har en en genetisk disponering. Det går vi nu i gang med at undersøge nærmere,” siger han.

Vigtigt for sundhedsplanlægningen

På Syddansk Universitet er professor og forskningsleder Ove B. Schaffalitzky de Muckadell ikke overrasket over resultatet af det nye registerstudie. Han mener, det stigende antal børn med Crohn’s sygdom skyldes, at man er blevet dygtigere til at diagnosticere børn inden for gastroenterologien.

Da Johan Burisch præsenterede det store, europæiske registerstudie i 2013 fik det ros af professoren for sin grundige metode, men han savnede mere fokus på årsagssammenhænge, særligt de genetiske sammenhænge.

”Det er gået langsomt med at finde frem til årsagen til tarmsygdommene. Man troede for nogle år siden, at genetiske undersøgelser ville bringe mere klarhed, men det har de ikke gjort. Vi har fundet gener, der er associeret til sygdommene, men ikke en decideret genetisk forklaring. Alt tyder på, at det er noget i miljøet, men det forbliver gætværk, for vi ved det ikke,” siger han.

Han er dog enig med Johan Burisch i, at det danske studie er væsentligt for sundhedsplanlægningen.

”Den stigende forekomst betyder, at vi skal være mere opmærksomme, for når vi i dag ser en patient, er der større sandsynlighed for, at vedkommende har en mave-tarmsygdom, end der var for 15 år siden. Og så kan vi bruge resultatet til at forberede vores hospitalsejere på, at patientgruppen kommer til at koste endnu mere i fremtiden,” siger han.

Immunhæmmende behandling har ingen effekt på sædkvalitet

Hverken svær sygdomsaktivitet, behandling med immunhæmmende behandling eller nye biologiske lægemidler ser ud til at have markant effekt på sædkvaliteten hos mandlige patienter med kroniske tarmsygdomme. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Psoriasismiddel reducerer IBD-tilfælde

Patienter, der behandles med Cosentyx (secukinumab) mod inflammatoriske sygdomme som Bechterews sygdom og psoriasisgigt, har en lav risiko for at udvikle inflammatorisk tarmsygdom (IBD).

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter