Flere indlagt efter medicinstop

På Psykiatrisk Center Glostrup har professor Poul Videbech på det seneste set mange flere end sædvanligt indlagt pga. selvmordsforsøg. Årsagen er, at de er holdt op med at tage deres medicin i kølvandet på Peter Gøtzsches udtalelser om psykofarmakas skadelige virkninger.

Når højt profilerede eksperter åbner munden reagerer ikke bare andre eksperter, men også patienterne. I tilfældet Peter Gøtzsche har mange patienter med depression reageret ved at holde op med at tage deres medicin – efter at professoren i en ny bog har gentaget, hvad han har sagt flere gange før: at brugen af lægemidler til behandling af psykiske sygdomme skader mere, end den gavner.

”Vi ser ret prompte effekten af udtalelserne ved et øget antal mennesker indlagt på grund af selvmordsforsøg, og formentlig får vi også flere selvmord,” siger Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup. Og han tilføjer:

”Det er klart, at når læger går ud med meget bombastiske meldinger, så får det nogle konsekvenser, fordi der vil være patienter, der tror, at disse læger har ret, og som så stopper med deres medicin. Og det skal man jo vide som læge, at man er nødt til at veje sine ord på en guldvægt, fordi det kan blive opfattet på bestemte måder af visse mennesker.”

Debatten udebliver

Når det er sagt, mener Poul Videbech, at det altid er værd at tage en debat om brugen af medicin til psykiske lidelser. Men det forudsætter respekt for hinandens synspunkter – og brug af argumenter, hvor man ikke bevidst lukker øjnene for de beviser, man ikke kan lide.

”Jeg tror, vi er mange, der ærgrer os over, at en vigtig debat blandt fagfolk går tabt, fordi synspunkterne bliver så polariserede. For der kommer netop ingen debat på denne måde,” siger professoren og ser rigtig mange emner, som det vil være værdifuldt at debattere, fordi der reelt er mange vanskeligheder i psykiatrien, hvis man ser det i et lidt større perspektiv. Det gælder f.eks. brugen af tvang, brugen af medicin og brugen af psykoterapi.

”Debatten om, hvilken psykiatri vi vil have i et civiliseret samfund som vores, får vi ikke, fordi den drukner i debatten om for/imod medicin, frem for at vi ser på det i et større perspektiv. Og det er synd. For der er rigtig meget, som man burde diskutere, men som mange holder tilbage med. For eksempel viser videnskabelige undersøgelser, at psykoterapi kan have en effekt på visse psykiske lidelser, men vi bruger det relativt lidt i Danmark. Hvorfor? Af økonomiske grunde. Det burde vi i højere grad diskutere, om vi er tilfredse med,” siger Poul Videbech og tilføjer:

”Pointen er, at vi er nødt til at have en bred pallette af behandlinger, fordi ikke alt hjælper på alle.”

Nuancerne går tabt

Han peger på, at man som ekspert altid kan finde en undersøgelse, der understøtter ens egen holdning. Netop derfor har man på psykiatriområdets institutioner som bl.a. Det internationale Cochrane Center og NICE (det britiske National Institute for Health and Care Excellence), der tygger alt igennem og kommer ud med klare konklusioner på de forskellige områder. Og dem er der ingen grund til at betvivle, mener professoren.

”Når en læge alligevel gør det, får man som almindelig læser en værdirelativistisk opfattelse af, at det ene er lige så godt som det andet, og at der ikke rigtig er nogen, der ved noget. Men det er simpelthen ikke korrekt. Og det er det, der er farligt ved at fagfolk går ud og diskuterer via pressen. Så går nuancerne tabt,” påpeger Videbech, der mener, at det kan være en bevidst strategi fra en læges side, men at den er uklog, ikke mindst fordi man risikerer at gøre sin egen betydning blandt fagfolk meget mindre, end den ellers ville have været.

Vigtigt at undgå ny depression

For de mennesker, der i kølvandet på Peter Gøtzsches bog og udtalelser er holdt op med at tage deres medicin, er situationen alvorlig. Mange får et tilbagefald af depressionen. Og bliver de derefter indlagt, og man begynder at behandle dem igen, vil effekten af behandlingen i nogle tilfælde blive ringere end før tilbagefaldet. Det er kendt viden, påpeger Poul Videbech, at jo flere gange et menneske har haft en depression, desto større er risikoen for blivende forandringer i hukommelsen og koncentrationsevnen m.m., og desto større er risikoen for en ny depression. Det ved man fra gamle undersøgelser, der blev udført længe før SSRI antidepressiva blev opfundet. Så det er altså ikke medicinens skyld.

”Derfor må vi sige, at man for enhver pris skal undgå at få nye depressioner,” siger han.

Men selvfølgelig, tilføjer han, ’hvis man er på medicin, skal man altid overveje, om man kan undvære den. Men det er ikke en vurdering man skal foretage alene, men altid sammen med sin behandler’.

Poul Videbech nævner, at der ”desuden netop er kommet en meget stor metaanalyse, der viser, at kombinationen af medicin og psykoterapi er hver af behandlingerne overlegen til sværere depressioner.”

Alle burde advares

Professor Peter Gøtzsche ser ikke den sammenhæng mellem manglende indtag af medicin og indlæggelser, som professor Poul Videbech gør.

”Antidepressiva beskytter ikke mod selvmord. De øger risikoen for selvmord hos børn og unge, og de har fået også ældre personer til at begå både selvmord og mord. Også personer, som slet ikke havde en psykiatrisk lidelse, og som aldrig skulle have været i behandling. Dette er veldokumenteret. Man vil derfor forvente, at advarsler imod at bruge antidepressiva vil føre til færre selvmord, og ikke flere,” siger han og tilføjer, at ”det jo også er derfor, at myndighederne advarer mod at bruge antidepressiva til børn og unge. Men faktisk kunne man godt advare alle mod at bruge dem, fordi det er tvivlsomt, om de har nogen reel effekt på depressionen. I de kliniske forsøg er det kun psykiaterne, der synes det; patienterne synes det ikke.”

Peter Gøtzsche mener ikke, at hans udmeldinger er spor bombastiske:

”De er faktisk baseret på god videnskab. Vi bruger alt for mange antidepressiva og i alt for lang tid. Jeg er enig med Videbech i, at psykoterapi burde bruges langt mere, det ville endda være en økonomisk gevinst for samfundet, frem for at bruge så mange psykofarmaka, idet alle psykofarmaka er skadelige på langt sigt og øger antallet af personer på førtidspension. Jeg har ikke set overbevisende dokumentation for, at det er sygdommen, som giver folk hjerneskader, hvorimod det er veldokumenteret, at psykofarmaka giver hjerneskader. Det er derfor ikke så underligt, at det går patienterne bedst på langt sigt, jo mindre psykofarmaka, de tager.”