Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Forarget Videbech: TV om medicin-dødfald uden hensyn til fakta

Siden 2013 er 58 af 500 afdøde danskere med psykisk sygdom døde af forgiftning med medicin. Det viser et endnu ikke offentliggjort nationalt forskningsprojekt, SURVIVE, hvor retsmedicinere vha. obduktioner har set på, hvorfor psykisk syge dør 20 år tidligere end resten af befolkningen.

Historien blev for nylig fortalt i TV2, hvor man samtidig valgte at fortælle en ulykkelig historie om en 26-årig kvinde, der var død af medicinforgiftning med psykofarmaka. Og på de sociale medier var det efterfølgende tydeligt, at historien gav anledning til udbredt bekymring blandt patienter og deres pårørende.

”Det er virkelig en træls historie. Det virker med historier om psykofarmaka ofte som om, at skribenter og visse forskere har en klar dagsorden, som de ikke lader forstyrre af fakta. Jeg er faktisk ret forarget over, at man ikke tænker mere over omkostningerne ved at bringe forkerte eller ufuldstændige fakta til torvs,” siger Poul Videbech, professor og overlæge, dr.med. ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning under Region Hovedstadens Psykiatri.

Tal skal sættes i relief

Som han ser det, er det utrolig vigtigt, at dødsfald bliver undersøgt ordentligt med obduktioner og kemiske undersøgelser. Men det er også vigtigt ved historier om dødsfald pga. psykofarmaka at sætte forholdene i relief ved samtidig at fortælle, hvor mange der får f.eks. antidepressiver og antipsykotika og har gavn af det – og som ikke dør af det. I samme periode, som omfattes af SURVIVE, hører det således med til fakta, at mellem en og to millioner mennesker er blevet behandlet med psykofarmaka, idet der til hver en tid er ca. syv procent af befolkningen, der er i antidepressiv behandling for depression, angst, OCD eller smerter – svarende til 400.000 mennesker.

”I forhold til, hvor mange der tager psykofarmaka, er det ekstremt sjældent, at der sker dødsfald på grund af medicinforgiftning. Det er helt afgørende at tage dette med i betragtning,” siger professoren.

En meget sjælden foreteelse

Årsager til dødsfald blandt psykiatriske patienter er uden obduktioner vanskelige at fastslå. Men de tal, der er tilgængelige, bekræfter, at det er sjældent, at der sker dødsfald som følge af medicinsk behandling. Ifølge Lægemiddelstyrelsens bivirkningsoversigt er der de seneste fem år indberettet 11 dødsfald som følge af brugen af antidepressiver som fluoxetin og citalopram, mens der for antipsykotika og benzodiazepiner samlet er indberettet otte dødsfald. Tallene er vel at mærke ikke det samme som en faktisk sammenhæng mellem medicinen og den oplevede bivirkning, men fortæller kun, hvor mange indberetninger der er kommet til Lægemiddelstyrelsen om uventede dødsfald blandt mennesker, der får disse typer af medicin. Indberetningerne kommer både fra læger, patienter og pårørende.

I den landsdækkende rapport for Lægemiddelskader fra Patienterstatningen er det også meget få skader, der bliver anmeldt på det psykiatriske område. I 2017 lå tallet på 175, hvilket er mindre end to procent af det samlede antal sager. Af de anmeldte skader blev kun 7,2 procent anerkendt. 

Lægerne er meget opmærksomme

Videbech understreger, at dødsfald pga. alle typer medicin ikke helt kan undgås. Således er der også nogle, der dør af penicillin eller smertestillende medicin. Alle læger er af samme grund meget opmærksomme på bivirkninger ved medicin og tager deres forholdsregler, fordi de kender risiciene. På det psykiatriske område har alle landets regioner også en fast procedure for brug af medicin, hvor lægen tager stilling til dosis under og efter indlæggelse og i øvrigt kritisk gennemgår patientens samlede lægemiddelbehandling. Samtidig har man på flere centre under Region Hovedstadens Psykiatri ansat farmaceuter, som i udgangspunktet screener lægemiddelbehandling for alle nyindlagte patienter og andre, som lever op til bestemte kriterier. Peter Treufeldt, der er lægelig vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, understreger, at man her arbejder vedvarende på, at patienter får den bedste og mest sikre behandling:

”Målet er at give den rette medicinske dosis i forhold til patientens tilstand, og det vil altid være den laveste dosis i forhold til gener og eventuelle bivirkninger,” siger han. 

Vigtigt at forebygge selvmord

Både SURVIVE-projektet og andre studier viser, at mennesker, der får flere typer medicin på en gang, er i særlig risiko for medicinforgiftning. I SURVIVE så forskerne, at de fleste af de 58, der døde, gjorde det som følge af såkaldte ’dobbeltdiagnoser’, hvor man både har en psykisk lidelse og et misbrug. Og netop disse patienter – der får flere mediciner på en gang – giver anledning til særlig opmærksomhed blandt lægerne, ifølge Poul Videbech:

”Vi kender bivirkningerne, ikke mindst i forhold til alvorlig hjertesygdom. Men ofte har vi ryggen mod muren, når vi sidder over for svært forpinte mennesker med skizofreni, som også er narkomaner, og som vi gerne vil behandle både med antipsykotisk medicin og metadon. Vi ved, det kan være en farlig cocktail. Men hvis ikke vi behandler dem, risikerer vi, at de enten slår sig selv eller andre ihjel. Derfor kontrollerer vi bl.a. EKG meget hyppigt i et forsøg på at forebygge farlige komplikationer.”

Samtidig skal man huske på, siger han, at den hyppigste årsag til død/selvmord herhjemme er depressioner.

”Derfor behandler vi depressioner blandt andet med medicin. Og så må vi konstatere, at behandlingen ikke altid virker, og at medicinen bruges til at begå selvmord med, men det er jo ikke noget argument for, at man skal lade være med at behandle. For på samme tid er der jo tusinder andre, der redder livet. Det hører med i billedet,” siger Poul Videbech og tilføjer, at der på samme måde er nogen, der udvikler selvmordstanker eller forsøger selvmord under en psykoterapi, men at det naturligvis heller ikke er noget argument for at lade være med at bruge psykoterapi.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling med antipsykotiske lægemidler skal lægerne ved samtidig brug af flere lægemidler bl.a. monitorere patienterne ved at måle blodtryk, BMI, lipider m.m. samt optage EKG. På samme måde har Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab sammen udviklet en algoritme til lægerne med henblik på reduktion af risiko for hjertearytmi og pludselig død ved anvendelse af psykofarmaka.

 

I Dansk Psykiatrisk Selskab vil man ikke kommentere resultaterne fra SURVIVE, da de endnu ikke er publiceret, og man derfor ikke kan nærlæse dem.