Værktøj til at håndtere kompliceret sorg på vej

Organisationen Børn, Unge & Sorg arbejder på i 2016 at kunne etablere et Nationalt Sorgcenter, som på sigt skal gøre behandlingen af mennesker med kompliceret sorg langt bedre end i dag.

Og som vil give blandt andre praktiserende læger bedre værktøj til at håndtere – og skelne mellem – sorg, kompliceret sorg og depression.

”Ved du egentlig, hvad sorg er? Kender du forskel på almindelig sorg, kompliceret sorg og depression?”

Spørger man Preben Engelbrekt, der er direktør for organisationen Børn, Unge & Sorg, er der rigtig mange praktiserende læger – og psykologer for den sags skyld også – som ikke har værktøjet til at kunne svarene på disse spørgsmål. Det betyder, at mennesker i sorg i dag svigtes og ofte bliver behandlet forkert – om overhovedet.

”Den faglige viden på området er desværre meget mangelfuld. Lige nu er den største udfordring for de praktiserende læger, at de kan have svært ved at skelne mellem depression og kompliceret sorg. Mange sørgende ordineres derfor anti-depressiv medicin, som i bedste fald er virkningsløs, hvor det, de virkelig har brug for, er terapeutisk behandling af professionelle, der er specialiseret i at behandle kompliceret sorg,” siger Preben Engelbrekt.

Noget andet er, at han i dag ’godt kan være i tvivl om, hvor gode lægerne er til IKKE at give sørgende de 12 psykolog-behandlinger efter et dødsfald, som mange opfatter, at de har krav på’. Her frygter han, at der spildes mange penge:

”Sorg er en naturlig reaktion på at miste et menneske, man har holdt af. I ni ud af ti tilfælde lærer man med tiden at håndtere tabet og sorgen. Men for hver tiende bliver tilstanden til kompliceret sorg. Og hvis man i sundhedssektoren kunne blive bedre til at spotte disse mennesker, ville pengene kunne bruges mere målrettet og dermed langt bedre.

Et nyt videncenter

Børn, Unge & Sorg har længe efterlyst politisk handling på sorgområdet. Og den er nu imødekommet delvis via en statslig pulje på 8 mio. kr. over tre år til et center om kompliceret sorg. Det arbejder Preben Engelbrekt på at kunne etablere i 2016 – samtidig med at han også søger yderligere 25 mio. kr., der skal til for at opbygge og drive sådan et center i de første fire år.

Ideen er at det skal være et videncenter, der indsamler og systematiserer viden på området, og som i samarbejde med universiteterne kan hjælpe med at iværksætte yderligere forskning og få viden herfra omsat til praksis. Desuden skal det i samarbejde med de faglige og andre organisationer være med til at kvalificere både læger, psykologer, sygeplejersker og andre, så danskere i sorg kan blive bedre hjulpne. En af målsætningerne er, at der skal skabes en evidensbaseret metode, som kan anvendes i forhold til behandling af mennesker med kompliceret sorg.

Målgruppen for Nationalt Sorgcenter vil være mennesker i sorg – og ikke mindst ældre, som Preben Engelbrekt mener, er en meget overset gruppe, når man taler om netop kompliceret sorg.

Kompliceret sorg som diagnose

Verdenssundhedsorganisationen WHO har gennem nogen tid arbejdet for at gøre kompliceret sorg til en selvstændig diagnose. Arbejdet hermed ventes afsluttet om et par år.

”Det vil få en meget positiv betydning, alene fordi der vil komme mere fokus på området. Det vil afføde flere forskningsmidler til området og en mere aktiv indsats for at klæde lægerne og de øvrige behandlere på til at skelne mellem f.eks. sorg og depression. Og det vil på sigt føre til en langt bedre behandling af mennesker i sorg,” forventer Preben Engelbrekt.

Indtil da opfordrer han læger og psykologer både i primær- og sekundærsektoren til selv at opsøge viden på området og benytte sig af de – ganske vist meget begrænsede – kursustilbud, der findes.

Ca. 220.000 mennesker rammes hvert år af sorg.