Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan politikerne kan blive ved med at vende det døve øre til, når vi gang på gang kan fortælle om, hvor alvorlig situationen er for de psykiatriske patienter,” siger Gitte Ahle, speciallæge i psykiatri og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Stor skuffelse i psykiatrien over sundhedsreformen

Sundhedsreformen skal helbrede en sundhedssektor, som lider af for få ressourcer til for mange patienter og en manglende sammenhæng. Men den beskæftiger sig overhovedet ikke med psykiatrien. Og det skuffer fælt blandt psykiatriens personale og patienter.

”Vi er utrolig skuffede og kede af, at psykiatrien ikke er nævnt med et ord i sundhedsreformen. Både på patienternes og vores fags vegne. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan politikerne kan blive ved med at vende det døve øre til, når vi gang på gang kan fortælle om, hvor alvorlig situationen er for de psykiatriske patienter,” siger Gitte Ahle, speciallæge i psykiatri og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. 

Når partierne bag sundhedsreformen skal forklare, hvorfor psykiatrien ikke er nævnt, henviser de til den psykiatrihandlingsplan, som regeringen kom med i september. Men som Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, siger:

”Psykiatrihandlingsplanen peger netop på en lang række store problemer i psykiatrien – herunder rekruttering af personale. Og ingen af disse problemer er der taget højde for i det udspil til en sundhedsreform, som regeringen nu er kommet med. Det er meget, meget ærgerligt, og også ganske uforståeligt.”

Det eneste hun læser om psykiatri er, at mennesker, der lider af angst eller depression skal kunne behandles i de 21 sundhedscentre, som regeringen vil have etableret.

”Men det er meget uklart, hvad man mener med det,” siger hun og peger på, at det generelt forekommer meget uigennemskueligt og ugennemarbejdet, hvordan konstruktionen i sundhedscentrene skal være, og hvordan styring og ansvar skal fordeles i sundhedssektoren fremover.

En gedigen 10-års plan ønskes

Som Gitte Ahle ser det, er der ”et kæmpe behov for, at psykiatrien tages alvorligt og kommer på finansloven”, så den slipper for at skulle leve af de begrænsede satspuljemidler. Ifølge alle statistikker er samfundets pris for flere af de psykiske lidelser højere end for nogen somatisk sygdom. Og samlet set udgør psykiske lidelser en fjerdedel af sygdomsbyrden. Men trods tilførsel af penge til psykiatrien har et stigende antal patienter betydet færre penge målt pr. patient, understreger DPS-formanden. Og resultat heraf er bl.a., at de psykiatriske hospitaler ofte må sige nej til at indlægge alvorligt syge mennesker og udskrive andre alt for tidligt.

”Det, der er brug for, er en gang for alle at skabe en holdbar og fyldestgørende 10-års plan for psykiatrien, så vi kan få området løftet. Og hertil en gedigen finansiering, så vi ikke skal blive ved med at leve fra hånden til munden. Vi forlanger ikke det umulige; kun at få lov til at behandle vores patienter anstændigt,” lyder det fra Gitte Ahle.

Konkret peger hun på et akut behov for flere sengepladser, for bedre ambulante forløb og for mere personale. Og i den sammenhæng undrer hun sig ikke mindst over, at manglen på psykiatere slet ikke er nævnt i sundhedsreformen.

”Der står ikke et ord om, hvorvidt og hvordan man vil rekruttere flere speciallæger i psykiatri. Tværtimod har man igen nævnt en opgradering af specialpsykologernes kompetencer. Og er det sådan man vil løse problemet, risikerer vi at ende med en psykiatri uden læger,” som hun siger.

Anne Lindhardt fra Psykiatrifonden roser udspillet til en sundhedsreform ift. planen om at øge antallet af især praktiserende læger. Hun håber det samme kommer til at gælde speciallæger i psykiatri og psykologer, foruden at hun peger på et helt konkret behov for at gøre psykologbehandling gratis:

”Det er en fuldstændig urimelig forskelsbehandling, man udsætter folk med psykiske lidelser for. I dag er det gratis, når du går til læge, mens du skal betale, hvis du går til en psykolog med de samme lidelser. Det skaber en kæmpe social ulighed i vores samfund. Og det kan vi ikke være bekendt.”

Berigtigelse

Medicinsk Tidsskrift bragte i april en artikel om, at DSAM satte faktaark om hjemmefødsler på pause. Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om baggrunden for beslutningen. Det er således ikke korrekt, at Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar til DSAM i december 2018 kaldte oplysningerne i udkastet ”forkerte og i direkte modstrid” med deres eget daværende og stadig ikke færdigreviderede udkast til retningslinjer. Medicinsk Tidsskrift beklager.

Peter Rossing efter ADA: Type 2-retningslinjer skal revideres igen

ADA: Nye lægemidler og ny evidens ændrer diabeteslandskabet hastigt, og det er allerede tid til igen at tage retningslinjerne for behandling af type 2-diabetes op til revision, vurderer professor Peter Rossing, der har været med til at lave de internationale og danske guidelines på området.

Ny ADA-EASD-konsensus rapport for type 1-diabetes på trapperne

ADA: Et uddrag af en konsensus rapport fra den amerikanske og europæiske diabetesassociation ADA og EASD blev fremlagt under ADA 2021 med bidrag fra dansk professor. Forfatterne bag efterlyser feedback fra deltagere på sessionen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo