Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Yngre, arbejdsløse mænd afbryder oftest ADHD-behandling

Trods den gode effekt af medicin mod ADHD, er det en kendsgerning, at en stor del af patienterne, afbryder behandlingen. Det gælder især de særligt udsatte.

Tiden er derfor til at se på, om den behandling vi giver mennesker med ADHD, er den rigtige, og hvordan vi for nogle af dem kan gøre lidt ekstra for at holde dem fast i den, mener forskerne bag et nyt studie.

Førsteforfatter på studiet er Christina Mohr Jensen, der er ph.d. og lektor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet og psykolog ved Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Nordjylland. Baseret på data fra ca. 40.000 voksne mennesker med ADHD har hun og kollegerne set på, hvor mange og hvem det er, der dropper ud af behandling. Resultatet viser, at 29,4 procent af dem, der havde modtaget mere end én recept for ADHD-medicin, var ophørt eller havde haft et længerevarende brud i behandlingen mindst én gang. Forfatterne peger bl.a. på at ungdomsårene og de tidlige voksenår er en periode i livet, hvor risikoen for afbrydelse af behandlingen kan være øget. Studiet viser, at de, der afbrød behandlingen oftest, var af hankøn, arbejdsløse, på overførselsindkomst og ikke havde megen uddannelse.

”Det tyder på, at vi på dette område har en udfordring ift. at sikre en stabil behandling over tid. Og det indikerer også, at det er nogle særligt udsatte mennesker med ADHD, der har de største vanskeligheder med at blive i behandlingen. Så selvom vi her i landet bryster os af lige muligheder og lige adgang til behandling, må vi nu spørge os selv, hvor lige den – også på dette område – egentlig er,” påpeger Christina Mohr Jensen.

Tid til et nyt fokus i behandlingen

Hendes hovedpointe er, at vi herhjemme har kæmpet en lang kamp for at forbedre opsporingen af ADHD og for at finde dem, der har brug for behandling – men at vi nu er der, hvor vi skal fokusere på det, der kommer efter udredning og opstart.

”Vi skal have øget opmærksomheden på, at der her er tale om nogle mennesker, vi som behandlere skal prøve at forstå og hjælpe på en særlig måde. I stedet for at slå os til tåls med, at ’det er også, fordi han har ADHD’, skal vi mere ansvarligt forholde os til, at der er nogle, der har brug for, at vi går en ekstra mil for dem og skaber nogle rammer og tilbud, der understøtter deres særlige vanskeligheder. Det er altså ikke nok at stille behandling til rådighed. Der ligger er en stor klinisk faglig opgave i understøtte, udvikle metoder og hjælpe til, at de kan fastholde sig i behandlingen, hvis ønsket grundlæggende er der fra patientens side,” siger hun.

Behov for mere målrettet hjælp

Resultaterne i studiet bekræfter langt hen ad vejen tidligere danske og internationale studier.

Datagrundlaget tillader dog ikke forskerne at forklare årsagerne til afbrydelse af behandling blandt de unge. Her refererer de til tidligere studier, der bl.a. peger på, at de unge falder ned mellem to stole, når de går fra børne- og ungdomspsykiatrien og over i voksenpsykiatrien. Andre forklaringer går på frygten for stigma, eller manglende viden om, hvorfor de skal tage medicinen.

”En hel del mennesker med ADHD oplever, at de vanskeligheder, der faktisk følger med deres lidelse, ikke bliver mødt af systemet. Det tyder på, at alle bør have disse patienters særlige vanskeligheder mere på sinde, og at man rundt omkring i højere grad bør målrette behandlingstilbuddene og ikke nødvendigvis stille de samme krav til ADHD-patienterne som til andre. På basis af netop de udfordringer, som mennesker med ADHD har, kan der være brug for ekstra hjælp til f.eks. at sikre, at recepter fornyes i tide og at pengene er til at betale medicinen, og hjælp til at huske at tage medicinen,” som Christina Mohr Jensen siger. 

I sit studie henviser hun til et andet dansk studie, der tidligere har vist, at en betydelig del af afbrydelserne af behandlingen sker allerede efter 1,1-1,8 år. I den videnskabelige litteratur er en afbrydelse defineret som en periode på mindst seks måneder mellem indløsning af recepter. Datagrundlaget tillader ikke forskerne i det aktuelle studie at sige noget om, hvorvidt afbrydelserne var midlertidige eller permanente. Men et britisk studie har vist, at det er mindre end ti procent af de unge, der standser behandlingen, som genoptager den igen. Hvorvidt dette også gør sig gældende i Danmark, vil være et emne for fremtidig forskning, påpeger hun.

KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter