Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Sundhedsstyrelsen udskyder igen-igen psykiatriplanen

Manglende ressourcer i Sundhedsstyrelsen forsinker endnu en gang arbejdet med regeringens bebudede 10-års plan for psykiatrien. Og både politikere og organisationer forventer derfor ikke, at planen kan vedtages før et godt stykke inde i 2022.

I mellemtiden efterlyses bevillinger til at løse de mest akutte udfordringer.

Denne gang sker udsættelsen af arbejdet med psykiatriplanen efter ønske fra den følgegruppe, som er nedsat til at levere forarbejdet til planen. Et forarbejde, som består i at levere en status på situationen i psykiatrien på en lang række områder samt de aktuelle udfordringer.

”Vi har i følgegruppen været enige om ikke at misse chancen for at få den ordentligt gennemarbejdede og langsigtede investeringsplan for psykiatrien, som vi alle har savnet i mange år. Og med alle de ressourcer, der lige nu - og med god grund - bruges til håndteringen af covid-19, var det nærliggende at frygte venstrehåndsarbejde i forhold til psykiatriplanen. Derfor skubbede vi på for at få forlænget fristen for aflevering af udfordringsbilledet for at kunne levere et retvisende, gennemarbejdet billede, som vi alle i følgegruppen kan se os selv i,” forklarer Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, DPS.

Hun har tidligere givet udtryk for, at man her ikke helmer, før der er udsigt til en psykiatriplan, der svarer til den plan, men i mange år har haft på kræftområdet. Og det står hun fast på.

Akutte behov skal dækkes

Følgegruppen bag psykiatriplanen, der skal udarbejde det såkaldte status- og udfordringsbillede, består foruden af repræsentanter for Sundhedsministeriet, Socialministeriet, KL og Danske Regioner af folk fra en lang række sundheds- og psykiatrifaglige organisationer samt faglige organisationer. Arbejdet her skulle have ligget klar i februar i år, men blev i et brev til Folketingets psykiatriordførere i november fra sundhedsminister Magnus Heunicke udsat i to måneder. Med den situation, vi ser ind i ift. covid-19, forventer Gitte Ahle dog, at der kan gå endnu længere tid.

Men mens man venter på den endelige plan, er der stadig en psykiatri, som skal fungere. Og den har akut brug for flere ressourcer. Derfor appellerer hun til, at regeringen i ventetiden bevilger penge til at løse de mest akutte udfordringer – det gælder bl.a. i socialpsykiatrien, hvor det nylige drab på en medarbejder på et bosted har synliggjort de alvorlige ressourceproblemer her.

Også Liselott Blixt (DF), medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, mener med baggrund i drabet, at ”der sker ting derude, som gør, at vi er nødt til at reagere og ikke kan vente”:

”Det nytter ikke hele tiden at sige, at vi ingenting kan på grund af covid-19, for så har alting jo meget lange udsigter. Vi har brug for løsninger nu. Især på bostederne og de psykiatriske hospitaler, hvor vi ser overbelægning af patienter, samtidig med at store dele af personalet er fraværende.”

Behøver ikke afvente den store plan

For formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Jane Heitmann (V), tyder meldingerne fra psykiatrien rundt om i landet også på, at situationen er forværret under covid-19-krisen - hvilket hun dog kun mener giver regeringen en særlig forpligtelse.

”Der er store konkrete udfordringer, som vi alle er bekendt med og som er af en karakter, hvor vi sagtens kan gøre noget nu og ikke behøver afvente en stor forkromet plan,” påpeger hun og nævner eksempelvis den geografiske ulighed i psykiatrisk behandling, silotænkning, dobbeltdiagnosticerede, der svigtes, unge, der mistrives, og manglende personale på bostederne.

Som alle andre har hun stor forståelse for, at covid-19-pandemien koster ressourcer. Samtidig mener hun dog, at man bliver nødt til at forholde sig til virkeligheden rundt om, hvor der er mennesker, som lider psykisk, og pårørende som har brug for hjælp. Derfor er hun ”dybt bekymret” over, at arbejdet med psykiatriplanen kører i tomgang. Det kan man ikke være bekendt, siger hun og mener, at de gentagne udskydelser af arbejdet med planen ikke længere gør det helt så realistisk at forvente en færdig psykiatriplan i år.

I brevet til psykiatriordførerne skriver sundhedsministeren, at det er hans ’forventning og ambition, at forsinkelsen af status- og udfordringsbilledet ikke forsinker regeringens politiske udspil for en 10-års plan for psykiatrien”. Hverken Jane Heitmann, Liselott Blixt eller Gitte Ahle har særlig store forventninger til, at der kommer til at ligge en færdigforhandlet plan klar til vedtagelse før et godt stykke inde i 2022.