Antipsykotika har beskeden effekt på autisme

Mens der ikke findes nogen medicinsk behandling af autismespektrumforstyrrelse, viser et nyt studie, at antipsykotisk medicin kan have en beskeden effekt på sygdommens kernesymptom, RRB, som er stereotyp og repetetiv adfærd.

Andre lægemidler har derimod ingen virkning.

Resultaterne er fra en metanalyse, som gennemgår 64 randomiserede, placebokontrollerede forsøg med i alt 3.500 børn og voksne med autisme. Mere præcist viser analysen, at antipsykotika signifikant forbedrede RRB-symptomer men med lille effekt. Således var aripiprazol og risperidon de eneste præparater, som havde en statistisk signifikant effekt på RRB. Forskerne peger dog på, at klinikere bør afveje den beskedne fordel mod de betydelige bivirkninger forbundet med disse lægemidler.

I analysen noteres det også, at større signifikant positive effekter på RRB blev set i individuelle studier med fluvoxamin, buspiron, bumetanid, divalproex, guanfacin og folinsyre – studier, som ikke er replikeret. Andre hyppigt undersøgte farmakologiske behandlinger mod autismespektrumforstyrrelse, herunder oxytocin, omega-3 fedtsyrer, SSRI-præparater og methylphenidat har ikke vist signifikant effekt i reduktion af RRB-symptomer sammenlignet med placebo.

Forskerne noterer, at der er behov for grundigere studier for at finde ud af, hvordan man bedst hjælper mennesker med autismespektrumforstyrrelse.

Studiet er netop publiceret i Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry.