Screening skal nedbringe dødelighed blandt skizofrene
Forskere er gået i gang med at se på en bedre forebyggende behandling af skizofrene med fysiske sygdomme.
Nordjyske patienter med skizofreni tilbydes som led i et nyt forskningsprojekt at blive undersøgt for tegn på hjertesygdom. En forebyggende indsats skal reducere dødeligheden blandt patienterne, som ifølge statistikken dør 20 år tidligere end andre.
En af forklaringerne på den kortere levealder er en høj selvmordsrate blandt patienter med skizofreni. Men meget tyder på, at sygdomme som åreforkalkning og andre livsstilsrelaterede sygdomme også bærer en stor del af ansvaret, ifølge professor ved Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, Jørgen Aagaard.
I et forskningssamarbejde med overlæge Svend Eggert Jensen fra Hjerteafdelingen på Aalborg Universitetshospital vil Jørgen Aagaard og kolleger dels kortlægge sundhedstilstanden blandt skizofrene patienter, dels iværksætte initiativer, der kan bedre den.
”Vi kan desværre se af statistikkerne, at patienter med skizofreni gennem de sidste generationer har haft en levetid på 55-60 år, mens resten af befolkningen har øget levetiden med ca. 10 år pr. generation. Det har vi som sundhedsvæsen et ansvar for at lave om på,” siger Jørgen Aagaard.
Forkert fokus
Ifølge professoren går mange patienter med skizofreni rundt med ubehandlede, alvorlige legemlige sygdomme, fordi behandlersystemet har fokus på deres psykiatriske diagnoser, og ikke de afledte legemlige sygdomme, som kan følge af eksempelvis manglende motion, dårlig ernæring, rygning eller stof- og alkoholmisbrug.
Jørgen Aagaard og Svend Eggert Jensen har nu iværksat et projekt, hvor en gruppe patienter med skizofreni tilbydes en intensiv hjerteundersøgelse. Hvis lægerne finder biomedicinske markører - eller forstadier til hjertekarsygdom, som for eksempel forhøjet kalk, fedt i hjertet eller ledningsforstyrrelser, tilbydes de forebyggende behandling og opfølgning i tæt samarbejde med patienternes praktiserende læge og distriktssygeplejen.
Forskerne håber, at projektet kan lede til et standardiseret udredningsprogram med nye nationale og internationale retningslinjer for, hvordan man udreder og behandler sygdommene, så man kan bedre patienternes sundhedstilstand og herigennem reducere den sociale ulighed i sundhed.