Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Eksperter ønsker screening for ADHD blandt misbrugere og psykisk syge

Alle misbrugere bør screenes for ADHD. I dag svigtes mange med misbrugsproblemer - og to psykiatere peger på, at både deres egne fagfæller og de praktiserende læger har et ansvar.

De praktiserende læger bør screene deres patienter, og visse psykiatere har stadig en tendens til fejlagtigt at kategorisere medicinering af ADHD-patienter som noget pjat.

Undersøgelser viser, at op mod halvdelen af psykisk syge og misbrugere har en bagvedliggende ADHD.

Derfor burde sundhedsvæsenet screene disse patientgrupper for ADHD ved den initiale udredning for affektive lidelser. Og i bekræftende fald se på, om man i stedet kan afhjælpe problemet via behandlingen af ADHD, siden det ofte er problemets rod.

Sådan lyder det fra Jakob Ørnberg, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

”Man bør absolut screenes allerede hos den praktiserende læge, såfremt man har et misbrug,” siger han og uddyber:

”Alle patienter med komorbide psykiatriske lidelser bør også screenes for ADHD – altså depressive, angste, bipolære, personlighedsforstyrrede etc,” siger han og tilføjer, at der er tale om seks simple spørgsmål i den indledende screening.

Mie Bonde er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Hun er enig med sin kollega og peger på misbrugere som en patientgruppe, hvor man bør tage særligt fat. ”Alle, der søger behandling for misbrug, bør udredes for ADHD. For mindst 40 procent af dem har ADHD, og der er jo næsten altid en grund til misbruget. Den grund er ofte en underliggende ADHD,” siger hun.

Misbrug dæmper ADHD – men har store omkostninger

Udover de to psykiateres pointe om at misbrugere bør screenes for underliggende ADHD, er rationalet også den anden vej rundt, at ADHD-patienter bør hjælpes, inden de ender i et misbrug. Et misbrug, der alt for ofte bliver konsekvensen af en underliggende ADHD ved komorbide psykiatriske lidelser.

”Misbrugere med ADHD benytter ofte stimulanser for at dæmpe deres ADHD. Her vil det være en stor fordel at komme i behandling, og det vil også kunne forebygge en del afhængighedsrelaterede dødsfald,” siger Mie Bonde og tilføjer:

”De patienter, som bør hjælpes med medicin, er ofte dem, jeg får ind hos mig. Mange siger imidlertid, at medicin – det skal jeg bestemt ikke have. Fint, men du skal informeres herom, siger jeg. En del ønsker så medicin nogle år efter.”

Ifølge Mie Bonde er der ingen tvivl om, at den komorbide ADHD ofte overses hos patienter med affektive lidelser.

”Vi bør absolut screene herfor, især fordi der er en gruppe unge, som udvikler bipolare lidelser. Og i Danmark er vi som børn- og unge-psykiatere dårlige til at diagnosticere bipolare lidelser i ungdomsårene. Vi tilskriver det ofte pubertet og alt muligt andet. Men hvis de også har ADHD oven i, er det en sværere lidelse. De patienter, jeg har i behandling, har altid udtrykt, at de gerne vil have behandlet begge lidelser, og at det har givet bedre resultater,” siger psykiateren.

Kritik: Psykiatere overser problemet

Ifølge Jakob Ørnberg har vi i Danmark en udpræget tendens til at overse problemerne med ADHD – ikke mindst for voksne, siden ADHD ikke forsvinder med alderen.

”Undersøgelser viser, at mindst to-tre procent af befolkningen har ADHD. Og hvis man antager, at mindst to procent burde være i behandling, vil det i Danmark svare til ca. 100.000 personer. Mange psykiatere synes imidlertid stadig, det er lidt noget pjat. Og vi specialister får tudet ørerne fulde af, at ADHD-medicin sejler rundt i samfundet, fordi vi ordinerer for meget af det,” siger Jakob Ørnberg.

Han oplever situationen omkring medicinering modsat:

”Det største problem, jeg oplever, er, at mine klienter ikke får medicin nok. At jeg ikke kan få dem til at tage den medicin, som i mange tilfælde oplagt er, hvad patienten har behov for.”

I Danmark er pt. ca. 45.000 mennesker i behandling for ADHD, mens over 400.000 er i behandling med antidepressive midler.

”Det er ikke urimeligt at antage, at en del af disse patienter i virkeligheden er depressivt belastet af en uerkendt og ubehandlet ADHD. Et endnu ikke publiceret dansk studie viser, at op til 70-80 procent af alle kvinder er i behandling med antidepressiv medicin, når de diagnosticeres med ADHD. Undersøgelser viser også, at den medicinske behandling har væsentlig positiv effekt også ift. de emotionelle symptomer,” siger Jakob Ørnberg.

Psykiateren mener ikke, at den medicinske behandling af ADHD er skadelig, såfremt brugeren får medicinen i lægeordineret form.

Også her bakkes han op af Mie Bonde:

”Medicin mod ADHD udgør en meget lille risiko, mens det er mere normalt, at man får lidt hovedpine og lidt svimmelhed. Ligesom det også nedsætter appetitten. Man er således nødt til at lære forældrene at lave morgenmad, som børnene kan få ned, før de tager medicinen,” siger hun.

Mie Bonde tilføjer, at danske drenge, der har fået medicinsk behandling mod ADHD, dog bliver en-to procent kortere end andre drenge. Og at man har set enkelte hjertedødsfald, men at det har været i kombination med anden medicin, hvorfor årsagen er højst usikker.

 

Dansk behandling for lentigo maligna flugter med nyeste erfaringer

EADV-Spring: Lentigo maligna (LM) kan behandles både kirurgisk og ikke-kirurgisk, og det kan være vanskeligt at vælge den mest hensigtsmæssige behandling. Valget afhænger blandt andet af læsionens lokalisering og patientens forventede levetid.

Resistente hudsvampe breder sig i Europa

Nogle patienter med hudsvamp får i dag en behandling, som ikke virker. Det kan skyldes en svampemiddelresistens, som formentlig er mere udbredt end hidtil antaget.

Probiotisk kost kan gavne HS-patienter

Ubalance i tarmens bakterier kan spille en betydelig rolle ved udviklingen af hudsygdommen Hidradenitis Suppurativa (HS). Det viser et studie, som blev præsenteret på EADV 2021 Spring Symposium i den forgangne weekend.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo