Stærkt belastede patienter med depression og overvægt lades i stikken


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Specialist: Ikke nemt at komme igennem med nye ideer i psykiatrien

Diagnosen depression blev tilbagevist i 1950’erne, og i dag afviser alt for mange psykiatere på samme måde ADHD – og særligt afvises derfor at medicinere tilstrækkeligt.

Det mener den verdenskendte psykiater David Nutt, og han bakkes op af en dansk psykiater, som selv har ADHD. 

En ADHD-diagnose kan være vanskelig at stille, fordi mange mennesker har symptomer uden at have ADHD. Derfor bliver mange med et behandlingskrævende behov ikke hjulpet tilstrækkeligt, og de bliver i særdeleshed ikke medicineret tilstrækkeligt.

Det mener David Nutt, professor i neuropsykofarmakologi ved Imperial College i London. Han er anerkendt som en af verdens førende eksperter inden for diagnosticering og behandling af ADHD og har bl.a. grundlagt UK ADHD Adult Network  - et populært forum i England.

Psykiatere bør medicinere mere

David Nutt påpeger, at det indenfor psykiatrien er normalt, at man stiller en diagnose ud fra symptomer. ”Det afgørende er her, at det er det samme med alle psykiatriske diagnoser – mange har en grad af depression, angst etc. Jo højere graden er, des større er chancen for at få en diagnose,” påpeger han og uddyber:

”Hvis du eksempelvis har så meget energi, at du ikke kan fokusere på at udføre dit job – eller du bliver smidt ud af skolen, kan du måske blive diagnosticeret. Og man skal jo huske, at vi kun giver diagnosen for at hjælpe folk. Hvis ADHD er skadeligt for en persons liv, kan vi intervenere og hjælpe.”

Ifølge David Nutt afviste psykiatrien også diagnoser af depression tilbage i 1950’erne.

”Psykiatri er ikke en særlig fremadskuende disciplin – det er ikke nemt at komme igennem med nye idéer,” siger han.

I den sammenhæng mener han, at mange psykiatere er alt for tilbageholdende med at medicinere patienter med ADHD med stimulanser, der frigiver dopamin og noredrenalin, hvilket har vist sig at virke for mange: ”Idéen om, at bare fordi det er stimulanser, er de også vanedannende, er forkert. Det er en af årsagerne til, at mange læger er bange for at udskrive dem. De tror, at de må være afhængighedsskabende, men disse stimulanser bliver frigivet langsomt i kroppen, og derfor bliver man ikke afhængig af dem,” siger han. 

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Mie Bonde, er enig. Hun har selv ADHD og oplever et manglende ønske om fornyelse blandt psykiaterne. Særligt når det handler om voksne med ADHD.

”Der burde jo være sket det, at der var et ønske om en fornyelse af NKR (Nationale Kliniske Retningslinjer) for voksne blandt læger, der er uddannet på området, og som nu sidder i psykiatrien,” siger hun og understreger, at man efter hendes opfattelse kan og bør gøre meget mere for voksne med ADHD.

”Vi bliver nødt til at lave mere opfølgning, og der er også flere, som med fordel kan medicineres. Mange bør desuden hjælpes igennem det kommunale system, så de får et uddannelsestilbud og et arbejdstilbud, de kan håndtere. På den måde bliver de heller ikke en belastning for samfundet,” siger den danske psykiater.

Den rigtige dose er den, der hjælper bedst

I behandlingen af ADHD bør man i høj grad se på, hvad den rigtige dosis medicin er for den enkelte, ifølge David Nutt.

’”I den forstand findes der ikke en almen ’rigtig dosis’. Den rigtige dosis er den, der giver det bedste output,” siger han og uddyber:

”Jeg har nogle patienter, der har været på stimulanser i 40 år. De udvikler tolerance og skal have lidt højere doser i dag. Den rigtige dosis er den minimale dosis, der skal benyttes for at give den bedste effekt,” siger David Nutt og afviser, at der er store bivirkninger ved medicinen.

”Bivirkningerne er meget små for voksne. For børn kan det standse væksten en anelse, så man skal benytte det så lidt som muligt. Men det er vigtigt at sige, at disse stoffer ikke er vanedannende. Det er ikke misbrugerstoffer,” siger han.

David Nutt mener, at der trods et stort efterslæb er en voksende accept af ADHD som en behandlingskrævende lidelse, ikke mindst for voksne.

”I dag er der en større opmærksomhed om problemet, og læger bliver trænet i at håndtere ADHD hos voksne. Det gode ved ADHD set fra et lægeligt synspunkt er, at så snart du begynder at behandle det, ser du resultater. Dernæst bliver du typisk meget entusiastisk og vil gerne dele dine resultater med andre. Det er en meget givende del af psykiatrien at være i,” siger David Nutt.

Peter Rossing: SGLT2-hæmmere kan komme på linje med metformin

EASD: Nye store studier har den seneste tid væltet frem på diabetesområdet, og retningslinjer skal revideres hurtigere, end det kan nå at omsættes til praksis. Nu får SGLT2-hæmmere en ny indikation og kan potentielt på sigt overtage pladsen for metformin.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo