Stærkt belastede patienter med depression og overvægt lades i stikken


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professor: Læger overser halvdelen af alle depressioner blandt ældre

Kaj Sparle Christensen

Der går næppe en dag, hvor en læge ikke sidder over for en ældre patient, som klager over at være lidt nedtrykt, eller over at humøret bare ikke er så højt, som det plejede, men lægerne har svært ved at skelne mellem depression og andre ældreproblemer som demens og medicinforbrug.

Depression, demens og selvmord ses oftere blandt den ældste del af befolkningen end hos den yngre. Faktisk rammer depression omkring 15 procent af befolkningen over 65 år, og er dermed er den hyppigste og mest alvorlige sindslidelse hos ældre - sammen med demens.

“For disse tilstande er der for ældre mennesker - som for alle andre aldersgrupper - mulighed for både at lindre og helbrede. Flere undersøgelser tyder på, at de ældre har lige så stor effekt af både medicinsk behandling og samtaleterapi som yngre,” siger Kaj Sparle Christensen, professor i almen medicin ved Aarhus Universitet og praktiserende læge i Aarhus.

Han understreger, at alle depressioner uanset årsag kan lindres eller behandles. Og behandlingen kan være antidepressiv medicin og/eller kognitiv terapi. Ifølge undersøgelser vil 80 procent af de ældre få det mærkbart bedre med den rette behandling. Og vigtigheden af behandling sættes i perspektiv af det faktum, at den samme ældre befolkningsgruppe er stærkt overrepræsenteret i selvmordsstatistikkerne. Ud af de cirka 1.000 selvmord, der finder sted i Danmark hvert år, bliver hvert fjerde begået af et ældre menneske over 65 år.

Fem af ti

Kaj Sparle Christensen peger på andre undersøgelser, der viser, at almen praksis fanger fem af ti ældre, som har en depression, og dermed overser andre fem. Det er med andre ord halvdelen, der aldrig bliver diagnosticeret. En af udfordringerne i praksis er, at lægerne her ikke altid er så specifikke, hvilket vil sige, at de heller ikke er lige så gode til at udelukke depression. Dvs. diagnosen depression af og til stilles på patienter, som ikke har en depression, men som fejler noget andet.

“Her ligger et problem. For hvis vi øger den praktiserende læges opmærksomhed, bliver lægerne måske mere uspecifikke, i forhold til hvem de stiller diagnosen på, hvorved de måske kommer til at stille flere falske diagnoser. Og det ønsker vi jo heller ikke,” siger han.

Men overses depression blandt ældre i almen praksis, tyder meget på, at det fortrinsvis gælder de lette depressioner, betoner han. Når det er sagt, levner han dog ingen tvivl om, at diagnosen depression er særlig svær at stille blandt ældre mennesker, fordi både demens og medicinforbrug vanskeliggør udredningen. Man taler her om de seks D’er - delir, demens, depression, druk, medicin og defekte sanser - hvor symptomerne imidlertid blander sig på kryds og tværs og gør det svært for lægen at vide, hvad der er det rigtige at gøre.

En nærmere udredning

Man skal også være opmærksom på, at de ældre ofte kommer med klager over legemlige symptomer, når de måske i virkeligheden har en depression, påpeger Kaj Sparle Christensen:

“Det, vi i faget almen medicin lærer lægerne, er, at de skal være opmærksomme på kernesymptomerne. Det er især tre ting: At patienten føler træthed, at han er ked af det, og at han ikke føler lyst og glæde ved ting. Her siger vi til lægerne, at har patienten to af disse tre symptomer, bør de udredes for depression,” fortæller professoren og tilføjer, at da mange gamle jo naturligt er mere trætte, er det primært de øvrige to symptomer, man skal gå efter. Og så kan man supplere med observationer i forhold til om de ældre trækker sig i kontakten, idet dette i sig selv kan være et symptom på depression.

Vurderer lægen, at patienten har to af tre symptomer, bør første skridt være at gå ind i en nærmere udredning, hvor man kan støtte sig til et spørgeskema for at være sikker på at kunne gennemføre en systematisk udspørgen. Det kan være det såkaldte MDI-spørgeskema - Major Depression Inventory iht. ICD-10 - som kredser om, hvordan patienten har haft det inden for de seneste to uger ifht. blandt andet hvor trist man har følt sig, om man har følt at man manglede kræfter, havde mindre selvtillid, har følt sig rastløs, haft svært ved at sove og mindre appetit.

Et andet spørgeskema, som kan bruges, er Geriatrisk Depressionsskala (GDS), som er særlig udviklet til og valideret på ældre.

Svært at skelne

De sværeste patienter at fange er, som Kaj Sparle Christensen ser det, dem, der har defekte sanser, f.eks. hørenedsættelse. I de tilfælde har man kun det non-verbale at gå ud fra, samt patientens adfærd og fremtoning. Desuden er der de patienter, som kun kommer meget sjældent i almen praksis, foruden dem, der har et dårligt netværk. Undersøgelser viser, at kun omkring en tredjedel af de ældre, der lider af depression, søger læge, og at under halvdelen af dem får en korrekt diagnose og behandling. På samme måde er det svært at diagnosticere en depression, hvis patienten i forvejen får medicin, som man ved kan give depressive symptomer, såsom betablokkere. Problemer med misbrug hos ældre, f.eks. af alkohol, kan også sløre billedet. Den største udfordring er dog nok demens, hvor det ifølge Kaj Sparle Christensen kan være svært at skelne mellem de personlighedsmæssige ændringer og svært at afgøre, om der også er en depression.

“Her må det nogen gange komme an på en prøve. Og det er her, det kan give god mening at forsøge at give patienten lægemidlet mirtazepin for at se, om det har en effekt enten på humør og/eller funktionsevne,” siger professoren. 

Ny vedledning på vej

Kaj Sparle Christensen er formand for en arbejdsgruppe under DSAM, som i løbet af det næste par år skal udarbejde en ny vejledning, der skal samle diagnoserne angst, depression og stress i en ny klinisk vejledning til praktiserende læger. Den skal erstatte de to nuværende DSAM-vejledninger “Angst” og “Depression”.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo