Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
“Mange løsninger til at bedre situationen i psykiatrien har ligget lige for, men ingen regeringer og regioner har haft vilje til at investere de penge, der er nødvendige for at gennemføre dem,“ siger Gitte Ahle.

Ny hvidbog: Antallet af senge i psykiatrien skal øges med 15-20 procent

En meget stor pose penge til en omfattende plan med konkrete og specifikke initiativer, der kan føre til en egentlig genopretning af psykiatrien i Danmark. Det er, hvad der lige nu er hårdt brug for ifølge en hvidbog fra Dansk Psykiatrisk Selskab.

“Mange løsninger til at bedre situationen i psykiatrien har ligget lige for, men ingen regeringer og regioner har haft vilje til at investere de penge, der er nødvendige for at gennemføre dem. Derfor er vi i dag der, hvor psykiatrien har alt for få senge, ambulante tilbud og læger og derfor er ude af stand til at levere en ordentlig service. Og jeg kan kun gentage, hvad vi har sagt så tit i de senere år: At der er brug for konkret handling nu,“ siger Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Hun frygter, at hvidbogen som dens forgænger fra 2012 bliver overset i debatten om den kommende politiske 10-års plan for psykiatrien. Og at dømme efter de politiske meldinger ift. hvad 10-års planen bør indeholde, forudser hun, at planen ikke, som psykiaterne ønsker, kommer til at fokusere på genopretning, men mere på at dreje  fokus i retning af mental sundhed og mistrivsel.

“Det er vigtigt at tale mental sundhed og forebyggelse. Men det ændrer ikke ved, at der her og nu er brug for at genoprette psykiatrien for mennesker med egentlig psykisk sygdom. Dem svigter vi i dag,” siger hun.

Hvidbogen slår fast, at psykiatrien har behov for en økonomisk genopretningsplan, der med en milliardinvestering i ryggen gør det muligt at implementere en langsigtet strategi, som kan løfte psykiatrien op på et tidssvarende niveau, så den bliver en attraktiv arbejdsplads for læger og andre faggrupper og patienterne får en ordentlig udredning og behandling. 

Behov for flere sengepladser

Fokus i psykiaternes forslag til en genopretningsplan er bl.a. på etablering af mange nye sengepladser og en kraftig opgradering på uddannelsesfronten. I hvidbogen anslår arbejdsgruppen bag, at man for at opfylde det aktuelle behov skal øge antallet af senge med 15-20 pct. Tal, som har sin baggrund i, at der siden 2007 er nedlagt hundredvis af senge, på trods af at der samtidigt er sket en betydelig vækst i antallet af psykiatriske patienter. Det har ført til et voldsomt pres på sengeafdelingerne, der må afvise et stigende antal svært syge mennesker og har også ført til at psykiaterne i dag er tvunget til at udskrive patienterne, før de er ordentligt stabiliseret. Hvidbogen peger på, at f.eks. Norge har dobbelt så mange senge per tusinde indbyggere som Danmark, og at vi i det hele taget har langt mindre sengekapacitet end de lande, vi normalt sammenligner os med på sundhedsområdet.

En udbygning af sengeafsnittene er derfor helt afgørende for at få genoprettet psykiatrien. Og det kalder igen på en betydelig efteruddannelse og videreuddannelse af personale, som hvidbogen påpeger. Og det gælder ikke mindst ift. sygeplejersker, som psykiaterne mener er en hidtil overset faggruppe indenfor psykiatrien. Og det får redaktøren af hvidbogen, professor og overlæge i psykiatri, Poul Videbech, til at sige:

"For at løse problemet med mangel på psykiatere har man i stor stil opkvalificeret psykologer til at kunne arbejde i psykiatrien. Det har ført til, at psykiatrien i dag har ansat mere end 1.000 psykologer. Og det er godt, men nu mener jeg, at turen er kommet til at opkvalificere sygeplejerskerne, så de bliver specialuddannet til at kunne varetage de psykiatriske opgaver på linje med anæstesisygeplejersker, der kan stå for rutineprægede narkose-opgaver i kirurgien. Inden for psykiatrien har sygeplejerskerne en stor fordel i forhold til psykologerne i og med, at de har en sundhedsfaglig baggrund og således kan spotte tegn på somatisk sygdom, som er en kilde til den høje overdødelighed blandt mennesker med psykisk sygdom. Det fokus har man forsømt.”

Fokus på uddannelse af psykiatere

Når det handler om uddannelse peger hvidbogen bl.a. på behovet for at uddanne flere psykiatere. Videbech nævner, at regionerne sammenlagt mangler i størrelsesordenen 150 fuldtidsansatte psykiatriske speciallæger. Noget kan løses ved at ansætte flere lægesekretærer, som kan frigøre speciallægetid, der i dag går til administrative opgaver. Noget andet kan løses ved at etablere seniorordninger, der kan hjælpe hospitalerne med at holde på det store antal af psykiatere, der inden for en kort årrække har mulighed for at gå på pension. Sådanne ordninger vil skabe tid til at skrue behørigt op for antallet af nyuddannede psykiatere, hvor første skridt er at sikre, at psykiatrien indgår i den kliniske basisuddannelse, KBU, som alle nyuddannede læger skal ud i.

“Uanset om de unge læger havner i almen praksis, på en kirurgisk eller en medicinsk afdeling, så vil de støde på psykiatri. Derfor er det også meget vigtigt, at KBU’en uddanner dem i det. Jo  flere unge læger, man kan få forbi psykiatrien, jo flere af dem vil få øjnene op for, hvor ekstremt spændende speciale, psykiatrien er,” siger Poul Videbech.

Må ikke ende med sniksnak

Han håber, at Sundhedsstyrelsens kommende 10 års-plan for psykiatrien vil løse nogle af de problemer, som Dansk Psykiatrisk Selskab nu har belyst i sin hvidbog. Problemer, der bliver fulgt op af konkrete forslag, som med den rette finansiering er lige til at implementere.

“Jeg håber, at der følger et milliardbeløb med regeringens 10 års-plan for psykiatrien. Og så håber jeg, at planen bliver meget konkret i form af specifikke tiltag, som kombineres med bedre monitorering baseret på håndfaste målepunkter, der gør det muligt at følge med i, om psykiatrien med plan og midler flytter sig i den rigtige retning. Planen må for alt i verden ikke bare blive noget uforpligtende sniksnak om, at vi skal have en god psykiatri i verdensklasse. Det er afgørende, at planen kommer til at beskrive, hvordan myndigheder og regioner konkret vil gå ind og måle på tvang, tvangsindlæggelser, liggetider, genindlæggelser og en lang række andre indikatorer for, om udviklingen går den rigtige vej,” siger han.

 

 

Fakta: Antallet af kontakter stiger

I 2009 havde 89.614 voksne patienter 792.157 kontakter. med det psykiatriske sygehusvæsen. I 2017 var i alt 151.000 patienter i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen heraf 116.771 voksne, og antallet af voksne kontakter var steget til 1.110.778. Antallet af unikke patienter, som var indlagt i voksenpsykiatrien, har ligget nogenlunde stabilt i perioden på omkring 23.000.

Kilde: Hvidbog 2021-31 

 

Fakta: Antallet af psykiatriske diagnoser stiger 

Flere danskere får en psykiatrisk diagnose. Det gælder særligt for børn og unge og for ikke-psykotiske lidelser. Der ses endvidere en stigning i antallet af retspsykiatriske patienter, som behandles i psykiatrien.

Psykiske lidelser tegner sig for i alt 25 pct. af den totale sygdomsbyrde efterfulgt af kræft og kredsløbssygdomme, som hver står for henholdsvis 17 pct. og 15,2 pct.

Psykiske lidelser som depression, angst og adfærdsforstyrrelser er årsag til 50 pct. af alle langtidssygemeldinger og 48 pct. af alle førtidspensioner. Når unge under 30 år tildeles en førtidspension, skyldes det i 4 ud af 5 tilfælde psykiske lidelser.

Kilde: Hvidbog 2021-31

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo