Åbent brev til regeringen: Denne chance må ikke forpasses

Efter tre års venten kom Sundhedsstyrelsen i januar endelig med et fagligt oplæg til en 10-årig plan for psykiatrien. Og ligesom politikerne nu venter utålmodigt på regeringens udspil, peger flere store organisationer på, at tiden lige nu er den bedste til at realisere en langsigtet plan.

Organisationerne har netop sendt Folketingets psykiatriordførere et åbent brev, hvor de understreger, at det faglige oplæg til en psykiatriplan blev mødt med en ekstraordinær bred opbakning og en stor faglig enighed om indholdet og at forudsætningerne for at få skabt en langsigtet plan derfor er rigtig gode. “Der har været mange tidligere udspil, men aldrig tidligere har der været enighed om et så stort og ambitiøst forslag til plan. Denne chance må ikke forpasses,” som det hedder i brevet.

En af underskriverne er Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, DPS:

“Vi har været utålmodige i tre år nu. Og selvom der nu ligger et meget rost fagligt oplæg har vi stadig ikke set noget udspil fra regeringen eller nogen indikationer af, hvornår forhandlinger om planen skal være færdige. Det skaber frygt for, at vi ikke når at se realitetsforhandlinger på denne side af et folketingsvalg. Og så kan vi måske komme til at stå med et fagligt oplæg, som ingen føler sig forpligtede af,” siger hun og appellerer i øvrigt kraftigt til, at regeringen ikke prioriterer forhandlinger om sundhedsreformen over forhandlinger om psykiatriplanen.

Fem aktuelle udfordringer

Det åbne brev lister de fem aktuelle udfordringer op, som Sundhedsstyrelsens faglige oplæg har peget på som de væsentligste for psykiatrien. Og her understreger organisationerne bag brevet, at det er vigtigt at “tage livtag med alle fem”.

“Kravene om forbedringer i psykiatrien er store og haster alle med at blive løst. Derfor peger vi i brevet på det vigtige i at få en plan, der omfatter alle og ikke kun enkelte af de mange udfordringer, vi står med i psykiatrien,” siger DPS-formanden, der har skrevet under på brevet sammen med forpersonerne for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening og Lægeforeningen.

De fem hovedudfordringer lyder:

1) Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng,
2) Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i eksisterende tilbud,
3) Utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser,

4) Stigmatisering og manglende prioritering og ligestilling på området,
5) Utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og manglende prestige. 

I reaktionerne på det faglige oplæg har nogen udtrykt frygt for, at mental trivsel vil komme i forgrunden, og at svært psykisk syge vil blive forfordelt. Men for Merete Nordentoft er det en falsk modsætning:

“Nu har vi lige fået nationale tal for, hvor mange unge der får det værre og værre. Og vi skal ikke finde os i at skulle vælge mellem unge, der har det skidt, og de langvarigt svært psykisk syge, der får en fragmenteret og usammenhængende behandling. Det er to ender af spektret, som hænger sammen og som begge kræver at blive taget hånd om. Det er ikke enten eller.”

Ambitioner som på kræftområdet

På samme måde hedder det i brevet fra de fire store organisationer, at man med en plan for psykiatrien “skal have lige så høje ambitioner, som vi har på kræftområdet”:

“På kræftområdet vil vi i Danmark ikke stille os tilfredse med, at kun halvdelen af patienterne kan tilbydes den bedste behandling, eller at behandlingsforløbene afkortes, fordi der ikke er midler til mere end et kort forløb,” skriver de.

I det åbne brev til psykiatriordførerne fremhæves det, at de økonomiske midler, som er tilført psykiatrien de senere år ikke rækker langt, og at der skal større investeringer og et langvarigt sejt træk til. I december kom DPS således i samarbejde med sundhedsøkonom Jakob Kjellberg med beregninger, der viser et årligt behov på 4,5 mia., hvis psykiatrien skal kunne fungere på et tidssvarende niveau. De detaljerede udregninger er baseret på en oversigt over, hvilke tiltag, psykiatrien har brug for, og hvad det vil koste at realisere dem. Tiltag, der øverst på listen har nye sengepladser og bedre ambulante tilbud til de mest syge og til børnene.

“Vi bliver glade, hvis politikerne kommer med sådanne beløb. Men mindre kan også gøre det - især hvis der lægges op til en optrapning. Men en ting er sikker: de 600 mio. kr. årligt, som psykiatrien i 2020 blev bevilget er langt fra nok. Vi har endnu ikke kunnet mærke dem. Fe.sk. er der ikke kommet en eneste ekstra ansat i den ambulante behandling i min region, hvor der ellers er kommet 31 procent flere patienter,” lyder det fra Merete Nordentoft.

I forlængelse heraf håber organisationerne bag det åbne brev, at “der over mange år tilføres psykiatrien de midler, der er nødvendige”, ligesom de er overbeviste om, at “der kan skabes en plan, der sikrer at midlerne kan finde anvendelse, fordi finansieringen tilpasses, hvor hurtigt og konkret midlerne kan omsættes”, som det hedder.