Forbrug af antipsykotika stiger overalt - især fordi det bruges bredere
Brugen af antipsykotika til børn og unge er steget støt de seneste 20 år i hele verden. Også herhjemme. Blandt andet fordi disse lægemidler ikke længere kun bruges til psykosetilstande, men også til flere andre lidelser.
Engelske forskere har netop i The Lancet Psychiatry offentliggjort resultaterne fra et stort studie, som viser, at ordinering af antipsykotisk medicin til børn og unge er steget markant siden år 2000. Helt præcist er antallet af udskrevne recepter fordoblet i perioden.
“Hvis vi målte på samme måde herhjemme, tror jeg vi ville se en lignende udvikling med et støt stigende forbrug af antipsykotika siden årtusindskiftet samt en bredere brug af disse lægemidler. Men vi vil formentlig også se en stabilisering i forbruget de seneste år, sådan som man ser det i England,” siger Rikke Wesselhøft, der selv står bag flere studier af brugen af psykofarmaka blandt børn og unge. Hun er afdelingslæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark og leder af forskningen samme sted.
Ordineres til stadig flere tilsatande
Det engelske studie har i perioden 2000-2020 set på over 7 millioner engelske børn og unge i alderen 3-18 år, og fundet en fordobling i antal recepter på antipsykotika i England. Forskerne bag studiet ser ikke årsagen til udviklingen i ændringer i behovet, men mere som et udtryk for ændringer i lægernes måde at udskrive midlerne på. Således viser studiet, at antipsykotika bliver ordineret til en stadig bredere række af tilstande end egentlige psykoser, for det meste til autisme, men også til ADHD, angst og depression. Ydermere tyder data på, at flere børn og unge tager disse lægemidler i længere perioder. Således steg andelen, der fik antipsykotika i mindst 6 måneder efter en første ordination, fra 41,9 procent i 2000 til 62,8 procent i 2018.
Fra 2009 og frem omfattede mere end 90 procent af ordinationerne atypiske antipsykotika - dvs. de nyeste midler. Over tid dominerede risperidon med mere end 60 procent af alle recepter, efterfulgt af aripiprazol, quetiapin, olanzapin og haloperidol. Drenge og unge i alderen 15-18 år havde størst sandsynlighed for at få udskrevet et antipsykotisk lægemiddel. De stigende tendenser var dog tydelige i alle grupper.
Medicin erstatter anden behandling
Ifølge Rikke Wesselhøft, der også er bestyrelsesmedlem i Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, har udviklingen flere mulige forklaringer:
“Det handler ikke kun om, at børn og unge bliver mere syge - det gør de måske også - men udviklingen skyldes nok så meget, at vi de senere år har fået godkendt flere antipsykotiske præparater med en mere skånsom bivirkningsprofil, hvilket kan have betydet, at klinikere vælger at bruge dem til andre indikationer. Dette er dog off-label. Desuden er behandling i Danmark blevet mere og mere tilgængelig, i og med at vi i dag har langt mindre ventetid i børne- og ungepsykiatrien end for ti år siden og ser langt flere børn. Endnu en forklaring er, at vi måske er blevet mere rundhåndede med medicinsk behandling, fordi vi ikke mener at have så mange andre gode tilbud. Dels fordi ressourcerne i psykiatrien er begrænsede, dels fordi man for nogle år tilbage reducerede blandt andet specialskoletilbud og døgninstitutioner.”
Det sidste er, ifølge Rikke Wesselhøft, ikke mindst gået ud over børn med autisme og ADHD. Så når man herhjemme i dag også giver antipsykotika til disse børn, kan det hænge sammen med den beroligende virkning, som disse lægemidler har. Og det behov handler formentlig om de rammer, disse børn i dag skal leve under, mener hun og siger, at tanken om inklusion i skolen jo er sympatisk, men at det bare ikke altid er sådan børn med udfordringer trives bedst.
Behov for mere information om sikkerheden
En positiv trend i forbruget af antipsykotika blandt børn og unge er, ifølge de engelske data, at brugen af de gamle former for antipsykotika er faldet, mens brugen af de nyere midler med færre bivirkninger til gengæld er steget. Her spekulerer forskerne imidlertid på, om netop de færre bivirkninger har gjort lægerne mere rundhåndede med ordinationen af midlerne, og om der dermed også her ligger en forklaring på det stigende forbrug.
I den forbindelse peger de på nødvendigheden af nærmere studier af effekt og ikke mindst bivirkninger ved antipsykotisk medicin til børn og unge - især ved langtidsbrug. Desuden pointerer de behovet for fortsat overvågning af tendenser i forbruget af disse lægemidler og for bedre information om sikkerheden ved dem.
Forskerne minder om, at tidligere studier af antipsykotika er få og af kort varighed, men at disse konsekvent peger på uønskede kardiometaboliske virkninger. Samtidig konstaterer de, på baggrund af tidligere studier, at overholdelse af retningslinjer for ordinering af antipsykotiske midler til børn og unge i Europa har vist sig at have bemærkelsesværdige huller, som de skriver. Derfor mener de, at en national revision af, hvordan britiske klinikere implementerer NICE-anbefalinger, nu er nødvendig, ligesom myndighederne bør revurdere effekt- og sikkerhedsevidens og lade dette afspejle i fremtidige retningslinjer under hensyntagen til den nuværende kliniske praksis.
Om der er behov for ændringer i guidelines herhjemme siger Rikke Wesselhøft, at der aktuelt ikke findes opdaterede kliniske retningslinjer for brug af antipsykotika til børn og unge.
“Det er et ganske omfattende arbejde at samle den eksisterende litteratur og udarbejde retningslinjer i en dansk kontekst. Men det er nødvendigt for at give klinikere gode rammer for ordinationspraksis og optimal behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Desværre er arbejdet med nationale kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen sat i bero på nuværende tidspunkt, mens der i stedet arbejdes i regionalt regi på etablering af multidisciplinære psykiatrigrupper, der blandt andet skal arbejde med behandling af skizofreni som et led i et kvalitetsløft i psykiatrien. Det ser vi frem til i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.”
Herhjemme er forbruget af antipsykotisk medicin målt på antal 0-17-årige næsten tredoblet (fra 950 til 2.645) og lidt mindre målt på solgte mængder siden år 2000. Forbruget toppede i 2012, hvor det var mere end firedoblet siden år 2000, mens det efterfølgende faldt for så at stabilisere sig siden 2018.
Lidt anderledes er billedet, hvis vi ser på psykofarmaka bredt. Her er forbruget mere end firedoblet siden år 2000, hvor det især i de sidste to år - 2021 og 2022 - er stukket af.
I oktober 2022 vedtog Medicinrådet en opdateret behandlingsvejledning vedr. antipsykotika til børn og unge. Som noget nyt omfatter den også midlet lurasidon, efter at det i august 2022 blev godkendt til behandling af skizofreni hos børn og unge fra 13 år. Opdateringen betyder, at lurasidon, aripiprazol eller paliperidon kan anvendes til initial behandling af skizofreni og andre psykotiske tilstande hos unge i aldersgruppen 15-17 år, samt at lurasidon som udgangspunkt anvendes til initial behandling af skizofreni og andre psykotiske tilstande hos børn i aldersgruppen 13-14 år.