DMPG’erne tæt på udgivelse af de første retningslinjer

Adskillige nye kliniske retningslinjer og anbefalinger er på vej til psykiatrien. Det gælder retningslinjer målrettet voksne med svær ADHD, skizofreni samt brugen af esketamin til svær depression.

Bag dem står de nye Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper, DMPG, som fremover vil udarbejde såkaldte DMPG-retningslinjer. Og på de tre nævnte områder er arbejdet så langt, at retningslinjerne går i ekstern høring om få uger.

Samtidig er man i DMPG-regi lige nu i gang med afklaringen af, hvilke grupper, der skal etableres som de næste.

“Vi bliver formentlig klar til at igangsætte de næste to grupper i begyndelsen af det nye år,” fortæller Inger Brødsgaard, psykiater og projektleder på DMPG’erne.

Siden Sundhedsstyrelsens stop for udgivelse af nationale kliniske retningslinjer (NKR) er flere af de hidtidige retningslinjer blevet stemplet ‘Ikke gældende’. Det har medført et tomrum på adskillige psykiatriske områder, som har affødt kritik fra flere sider; også af, at ingen i tide havde sikret, at der var en klar plan for en løbende indsats, sådan at der til hver en tid vil kunne findes gældende retningslinjer. Et initiativ til at sikre dette kommer fra Danske Regioner, der tidligere i år oprettede de såkaldte Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper, DMPG.

“Det er meget uheldigt, at vi står uden retningslinjer på flere områder. Men man kan sige, at vi har lært af situationen, da vi med DMPG’erne har fået til opgave at sikre, at der altid findes opdaterede retningslinjer,” fortæller Inger Brødsgaard.

Mange retningslinjer pr. gruppe

DMPG’erne er finansieret delvis af midler fra økonomiaftalen 2023, mens den indsats, der skal gøres af klinikerne, som befolker arbejdsgrupperne, er en del af driften på de afdelinger, hvor de har deres daglige gang.

Foreløbig er der etableret tre DMPG’er - en på området for depression, en for skizofreni og en for ADHD. Tanken er, at hver af grupperne skal udgive adskillige retningslinjer og gøre det skridt for skridt. Således er første opgave for ADHD-gruppen at se på udredning og behandling af voksne med ADHD, som enten er indlagt eller i ambulant behandling på hospital. Tilsvarende er gruppen, der skal se på depression startet med de mest syge, forstået på den måde, at man som det første vil komme med kliniske retningslinjer for behandling med esketamin.

Inspirationen til DMPG’erne kommer fra kræftområdets DMCG’er, der har eksisteret siden 2006 og har medvirket til bedre kræftbehandling og en reduceret dødelighed. Og herfra tager man på psykiatriområdet især en læring med sig:

“Det er vigtigheden af at få gjort det meget tydeligt, at arbejdet i grupperne kalder på tid, og at vi ikke kan regne med at klinikerne bare vil dedikere store dele af deres fritid til sådan et fagligt stykke benarbejde, som det er at udarbejde retningslinjer. Vi har lært, at arbejdet kræver stor respekt og anerkendelse fra alle og ikke mindst fra hospitalerne, som skal stille eksperterne til rådighed. På samme er det vigtigt, at også politikerne forstår, at dette er noget der kommer til at tage tid. Og så har vi lært, at det er helt afgørende, at alle forstår, at psykiatrisk behandling udvikler sig hele tiden, og at vi er nødt til at have nogen, der sørger for, at vi hele tiden samler den opdaterede viden, så patienterne til hver en tid kan få den samme gode behandling, uanset hvor i landet de bor,” siger Inger Brødsgaard.

Sundhedsstyrelsens arbejde med NKR’er stoppede sidste nytår, da bevillingerne til projektet var løbet ud. Med vedtagelsen af den 10-årige psykiatriplan kom der imidlertid nye midler til næste projekt, som rækker de kommende fire år. I den periode vil SST igen udarbejde ikke kliniske retningslinjer, men kliniske anbefalinger på forskellige områder, som vælges og udkommer løbende.

På nuværende tidspunkt har man nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger vedr. skizofreni, bipolar lidelse og samtidigt misbrug, mens en gruppe, der skal se på ADHD og autisme ventes nedsat inden nytår. Hvornår og hvem der bliver de næste er ikke afklaret.

Forvirringen er forståelig

Igangsættelsen af arbejdet i henholdsvis DMGP-grupperne og Sundhedsstyrelsen er endnu så ny, at skillelinjen mellem dem ikke er superskarp.

“Jeg forstår godt, hvis der er en vis forvirring omkring, hvem der skal lave hvad, da vores arbejde har samme fokus, men forskelligt indhold. Vi har dog hyppige kontakter og er indtil videre enige om så meget, at da det er relativ få fagpersoner, som kan løfte opgaverne i arbejdsgrupperne, er vi nødt til at bruge deres tid klogt. Vi må ikke bede dem lave dobbeltarbejde, og vi må ikke alle hive i dem på samme tid,” siger Inger Brødsgaard.

Hun fortæller, at “hver af de nye grupper har haft et halvt år på at komme med deres udspil til retningslinjer. Det har de overholdt, og det er faktisk ret hurtigt. Samtidig er det arbejde af høj kvalitet, der er foregået. Og vi ser nu frem til, at de tre retningslinjer går i ekstern høring om kort tid."

Styregruppen for DMPG’erne består af de regionale lægefaglige direktører i psykiatrien, sammen med bl.a. RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram). Til at følge arbejdet er der nedsat en følgegruppe med repræsentation fra bl.a. regioner, RKKP, patient- og pårørendeforeninger, selskaber, kliniske kvalitetsdatabaser samt Sundhedsstyrelse. Og for at løfte opgaven med det tværregionale kvalitetsarbejde ansættes en projektleder, som i tre år skal være dedikeret særligt til denne opgave.

På den lange bane er målet, at det faglige miljø om de enkelte sygdomsområder med tiden selv driver DMPG’erne og etablerer en faglig styregruppe på tværs af DMPG ́erne - som der er på kræftområdet. Det vil være med til at koordinere den faglige udvikling på tværs af sygdomsområder i psykiatrien, så der kan skydes én samlet pil mod målet om øget kvalitet frem for mange buske.