Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   


"Vi fandt ud af, at dem, der tog SSRI, over tid fik en gradvis stigning i synapser i neocortex og hippocampus i hjernen sammenlignet med dem, der tog placebo. Vi så ingen effekt hos dem, der tog placebo," siger professor Gitte Moos Knudsen.

Danske forskere har fundet mulig årsag til, at antidepressiv medicin først virker efter nogle uger

I årtier har det været en gåde for psykiatere verden over, hvorfor antidepressiv først virker efter flere ugers brug. Et internationalt forskerteam med deltagelse af danske forskere har nu fundet en mulig årsag.

I en undersøgelse præsenteret mandag 9. oktober ved European College of Neuropsychopharmacology (ECNP) konferencen i Barcelona – og netop offentliggjort i tidsskriftet Molecular Psychiatry – har forskere fra København, Innsbruck og University of Cambridge vist, at forsinkelsen i virkningen af SSRI antidepressiva (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) kan skyldes fysiske ændringer i hjernen.

Undersøgelsen involverede 32 raske frivillige, hvoraf 17 blev fik en daglig dosis på 20 mg af SSRI-midlet escitalopram (der blandt andet sælges under varemærkerne Lexapro og Cipralex), mens de resterende 15 fik snydemedicin, placebo. Efter tre-fem uger blev deltagerne hjernescannet med en PET-scanner. Scanneren viste mængden af såkaldt synaptisk vesikel glykoprotein 2A i hjernen, som er en indikator for tilstedeværelsen af  nervecelleforbindelser (synapser), hvilket betyder at jo mere af proteinet, der findes i et område, jo flere synapser er til stede i det område.

Resultaterne viste en markant forskel i synaptisk tæthed mellem de to grupper.

Hjernen ændrer sig altså fysisk – der kommer flere synapser mellem hjernecellerne i de første uger af SSRI-indtag.

"Vi fandt ud af, at dem, der tog SSRI, over tid fik en gradvis stigning i synapser i neocortex og hippocampus i hjernen sammenlignet med dem, der tog placebo. Vi så ingen effekt hos dem, der tog placebo," siger professor Gitte Moos Knudsen, der er neurobiolog og klinisk professor og overlæge på Københavns Universitetshospital.

Neocortex udgør omkring halvdelen af hjernens volumen; det er en kompleks hjernestruktur, der beskæftiger sig med højere funktioner såsom sensorisk opfattelse, følelse og kognition. Hippocampus, som findes dybt i hjernen, fungerer med hukommelse og læring.

"Det peger mod to hovedkonklusioner. For det første indikerer det, at SSRI'er øger synaptisk densitet i de hjerneområder, der er stærkt involveret i depression. Det vil i nogen grad indikere, at den synaptiske densitet i hjernen kan være involveret i, hvordan disse antidepressiva fungerer, hvilket ville give os et mål for at udvikle nye lægemidler mod depression. Det andet punkt er, at vores data antyder, at synapser opbygges over en periode på flere uger, hvilket ville forklare, hvorfor effekten af disse lægemidler tager tid at indtræde," siger Gitte Moos Knudsen.