Tværfagligt samarbejde mellem psykiatri og klinisk farmakologi revolutionerer behandling

I Region Sjælland er kliniske farmakologer og psykiatere begyndt at arbejde tæt sammen for at optimere behandlingen af patienter med både psykiske lidelser og somatiske sygdomme.

Samarbejdet har allerede været en stor succes og er egnet som model for lignende tværfaglige samarbejder i andre regioner, mener professor Gesche Jürgens, der står i spidsen for arbejdet.

Gesche Jürgens er speciallæge i klinisk farmakologi og fik for få måneder siden landets første professorat, der favner over to specialer og er etableret i et samarbejde mellem Klinisk Farmakologisk Enhed på Sjællands Universitetshospital og Psykiatrien Region Sjælland. Hun mener, at den traditionelle tilgang til medicinsk behandling har nogle udfordringer, især når det kommer til psykiatriske patienter, som typisk har komplekse problemstillinger. Og hun påpeger, at selvom mange tiltag, som medicingennemgang og rådgivning fra farmakologer har været forsøgt, har det ikke haft de ønskede gennemgribende effekter.

“Jeg er sikker på, vi kan ændre dette ved at holde fast i ideen om, at vores lægegerning skal involvere tværfaglighed. Vi er blevet meget specialiserede, og det passer ikke til sygdomsbilledet. Derfor skal der skabes tid til, at vi kan tale med hinanden og gøre det til en fast rutine. Og her mener jeg, at de kliniske farmakologer kan udgøre det gode bindeled,” siger hun.

Tanken i Region Sjælland har været at fremme et tværfagligt samarbejde med det formål at forbedre den medicinske beslutningstagning og fremme rationel anvendelse af lægemidler i en kompleks klinisk hverdag. Det betyder blandt andet, at patienterne nu får den rette medicin så tidligt som muligt i deres sygdomsforløb, hvilket allerede har gjort en stor forskel for mange af regionens patienter.

Samarbejdet er funderet på fire ben, der består i, at farmakologerne yder medicinrådgivning, deltager i behandlingskonferencer og er med på stuegange, ligesom de underviser afdelingernes læger, psykologer og sygeplejersker.

“Og så handler det ellers om, at vi skal være til stede. Dels skal folk skal lære os at kende og vide, hvem vi er, og hvad vi kan, og vi for vores del skal være tilgængelige, når problemet opstår. Det sidste har vi sikret via systemer, hvor psykiatrien nemt kan henvise til mig. Og det fungerer rigtig godt,” fortæller Gesche Jürgens.

I sin forskning fokuserer hun på at belyse den farmakologiske hverdag for at forstå de faktorer, der påvirker psykiateres ordinationsadfærd, og hvordan man kan støtte den medicinske beslutningsproces. Blandt andet ved at se på organisatoriske aspekter og på, hvordan læger fra forskellige specialer kan arbejde tættere sammen, se på patientjournaler i fællesskab og dele viden. Noget, som skal føre til en bedre forståelse af, hvordan behandlingskoncepterne påvirker hinanden, og hvordan man bedst prioriterer patientens behov.

En anden vigtig dimension, som den nye professor fremhæver, er nødvendigheden af lægefaglig dialog mellem psykiatere og kliniske farmakologer. Dette sikrer, at der tages højde for både bivirkninger og sygdomssymptomer, hvilket kan føre til mere effektive og individualiserede behandlingsstrategier.

Selvom Region Sjælland har haft succes med denne model, er der stadig en udfordring i kraft af ressourcemangel og behovet for flere kliniske farmakologer.

“Jeg mærker en stor interesse hos mine yngre kolleger for at gå samme vej som mig. Så et stort ønske og mål for mig er, at der kommer flere kliniske farmakologer ud og arbejde blandt klinikerne. Og jeg vil gerne opfordre til, at denne tilgang bliver bredt implementeret, ikke kun i psykiatrien, men også i andre specialer som geriatri, hvor patienter ofte har langvarige og komplekse lidelser,” siger hun.

Det tværfaglige samarbejde mellem psykiatri og klinisk farmakologi i Region Sjælland viser potentialet i at bryde siloerne mellem medicinske specialer ned for at forbedre patientbehandlingen. Og skiftet repræsenterer en mere holistisk tilgang til medicinsk praksis, hvor dialog, samarbejde og tværfaglighed er nøgleelementer for at skabe bedre resultater for patienterne. En model, som Gesche Jürgens mener er lige til at bruge også i andre regioner.