Overraskende fund: Populære fødevarer kobles til ADHD og autisme hos børn
En omfattende dansk-amerikansk undersøgelse viser, at gravide, der spiser en vestlig kost med højt indhold af fedt og sukker samt få friske råvarer, har en markant højere risiko for at få børn med udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme.
Forskerne bag studiet peger på, at specifikke biologiske mekanismer kan forklare sammenhængen og understreger muligheden for at forebygge udviklingsforstyrrelserne gennem kostvejledning til gravide.
Der har i årtier været fokus på, hvordan den gravides livsstil kan påvirke barnets sundhed. Ny forskning fra Københavns Universitet og Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) ved Dansk Børne Astma Center dokumenterer nu en sammenhæng mellem kostmønstre under graviditeten og neurologiske udviklingsforstyrrelser.
”Jo mere vestlig kost en kvinde indtager under graviditeten desto større ser risikoen ud til at være for, at barnet udvikler ADHD eller autisme. En vestlig kost er en kost med mere fedt, sukker og raffinerede produkter samt mindre fisk, grøntsager og frugt,” siger førsteforfatter, læge og ph.d. David Horner.
Studiet er offentliggjort i Nature Metabolism her i marts og viser, at selv en moderat stigning i indtaget af vestlig kost var forbundet med en øget risiko for ADHD på 66 procent og autisme på 122 procent. Det betyder, at børn af kvinder, der spiste mere fedt- og sukkerholdig kost under graviditeten, havde en markant højere sandsynlighed for at udvikle forstyrrelserne.
"Selvom det vestlige kostmønster ser ud til at have en ret negativ effekt på barnet, kan den nye viden, vi kommer med, også ses som en mulighed for at fremme sundere kostvaner under graviditeten, da selv små justeringer væk fra et vestligt kostmønster potentielt kan reducere risikoen for udviklingsforstyrrelser i hjernen," siger David Horner.
Data fra over 60.000 mor-barn-par
Studiet er baseret på data fra fire store mor-barn-kohorter i Danmark og USA, hvor over 60.000 gravide kvinders kostmønstre blev analyseret sammen med blodprøver og børnenes diagnoser for ADHD og autisme. Forskerne undersøgte blodprøver fra både mødre og børn, hvilket gav detaljeret indsigt i de biologiske mekanismer, der kan forklare sammenhængen mellem kost og udviklingsforstyrrelser.
Sammenhængen mellem vestlig kost og ADHD blev bekræftet i alle fire kohorter og gentaget i tre af dem med forskellige metoder, hvilket styrker studiets troværdighed, forklarer forskerne.
"Studiet bygger blandt andet på et meget detaljeret og robust datasæt fra et samarbejde mellem COPSAC og Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR), hvor næsten 600 børn blev tilset af en læge og vurderet for ADHD og autisme ved 10-års alderen," siger David Horner.
Størst effekt i første del af graviditeten
Ved at analysere gentagne blodprøver fra graviditeten og børnene i deres tidlige leveår kunne forskerne fastslå, at risikoen for ADHD var mest udtalt i første og anden trimester af graviditeten.
"Når vi sammenligner de fire kohorter i vores analyse, ser vi de stærkeste sammenhænge i første og anden trimester, hvilket tyder på, at hjernens udvikling i denne periode er særligt følsom over for de ernæringsmæssige påvirkninger fra moderen," forklarer sidsteforfatter professor Morten Arendt Rasmussen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
Forskerne identificerede 43 specifikke metabolitter i blodprøverne, som var forbundet med vestlig kost. 15 af disse metabolitter var særligt markante i forhold til ADHD-risikoen.
"Vi fandt, at særligt 15 ud af de 43 metabolitter var med til at forklare den øgede risiko for ADHD. Mange af disse metabolitter er direkte forbundet med kostindtaget og spiller vigtige roller i reguleringen af inflammation og oxidativ stress, som menes at være afgørende faktorer i udviklingen af udviklingsforstyrrelser i hjernen," siger David Horner.
Er de nuværende kostråd tilstrækkelige?
Resultaterne rejser spørgsmålet om, hvorvidt de nuværende danske kostråd for gravide er tilstrækkelige, eller om der bør gøres mere for at forebygge skadelige kostmønstre under graviditeten.
"Vi ved, at behovet for næring øges under graviditeten, og vores studie understreger, hvor afgørende kostens sammensætning kan være for barnets udvikling – især under graviditeten. Vores data viser, at mange gravide kvinder har kostmønstre, der kan optimeres for at støtte barnets udvikling. Derfor rejser studiet spørgsmålet, om de nuværende kostråd faktisk bliver fulgt i tilstrækkelig grad, og om de har den ønskede effekt på barnets sundhed," siger David Horner.
Han understreger, at studiet ikke alene viser en sammenhæng mellem kost og ADHD, men også belyser, hvordan specifikke næringsstoffer og fødevarer kan spille en rolle i barnets udvikling allerede fra fosterstadiet.
"Ved at forstå, hvordan kosten påvirker kroppen under graviditeten, kan vi bedre identificere, hvilke næringsstoffer der spiller en vigtig rolle, og hvordan man kan justere sin kost for at mindske risikoen for neuroudviklingsforstyrrelser. Det giver nye muligheder for at forbedre kostanbefalinger og fremme et sundere liv for vores børn," siger han.
Forbehold og usikkerheder
Selvom studiet viser en stærk sammenhæng mellem vestlig kost og udviklingsforstyrrelser, kan det ikke fastslå en direkte årsagssammenhæng. Studiet er observationsbaseret, hvilket betyder, at andre faktorer også kan spille en rolle.
Kostdata blev indsamlet gennem selvrapporterede spørgeskemaer (FFQ), hvilket indebærer en vis risiko for erindringsbias og unøjagtigheder i rapporteringen af fødevarer. Dog anvendte forskerne data-drevne metoder og maskinlæring til at identificere metabolitscorer, hvilket gav en objektiv målestok.
Derudover spiller genetik og miljø også en stor rolle i udviklingen af ADHD og autisme. Tidligere forskning har vist, at op til 80 procent af risikoen kan forklares genetisk. Kvinder med en vestlig kost havde desuden oftere højere BMI, røg under graviditeten og brugte mere antibiotika – faktorer, der i sig selv kan påvirke barnets udvikling. Forskerne har taget højde for disse faktorer, men kan ikke udelukke, at andre livsstilsvalg også bidrager til sammenhængen.
Fødevaregrupper, der ser ser ud til at hænge sammen med risikoen for udviklingen af blandt andet ADHD:
- Animalske fedtstoffer (f.eks. smør)
- Raffinerede kornprodukter
- Energiholdige drikke (for eksempel sodavand og energidrik)
- Krydderier
- Mejeriprodukter med højt fedtindhold
- Snacks
- Rødt kød
- Ost
- Frugtsirup og marmelade
- Forarbejdet kød
- Kartofler og kartoffelprodukter
- Æg
Fødevaregrupper, der ikke ser ser ud til at hænge sammen med risikoen for udviklingen af blandt andet ADHD:
- Frugt
- Fisk
- Andre grøntsager
- Morgenmadsprodukter
- Tørret frugt
- Tomater
- Vand
- Grønne bladgrøntsager
- Nødder
- Bælgfrugter (bønner, linser)
- Skaldyr
- Fjerkræ
- Fuldkornsprodukter
- Slik og desserter
- Grøntsagsjuice