Bedre opsporing af voksne med ADHD vil gavne på mange fronter

Voksne med ADHD er kommet i stærkt fokus inden for de seneste par år. I den tid er der udsendt både retningslinjer for diagnostik og behandling, nationale kliniske retningslinjer, behandlingsvejledning og pakkeforløb. Problemet er bare, at vi endnu har til gode at se effekten af de positive intentioner.

Det mener i hvert fald Erik Pedersen, overlæge ved Regionspsykiatrien Vest, som peger på, at vi i Danmark stadig mangler at opspore rigtig mange voksne med ADHD, ligesom han mener, at vi kan gøre meget mere i forhold til en ordentlig opfølgning af dem, der er i behandling.

”Vi ville kunne undgå megen anden psykisk sygdom, hvis vi fik opsporet alle voksne med ADHD. For vi ser i praksis, at medicin har en stor effekt på dem. Blandt andet ser vi, at angst hos mange forsvinder fuldstændig, selvom den har været til stede i årevis,” siger han. 

Ifølge nyere undersøgelser er det en-to procent af den voksne befolkning, som har ADHD – svarende til ca. 80.000 personer. Men i dag er antallet i behandling kun på godt 20.000. Dermed halter det meget med diagnosticeringen. Og den kan de praktiserende læger gøre meget for at forbedre, mener Erik Pedersen:

”Hvis man som læge tænker på, at det er et par procent af ens voksne patienter, der har ADHD, kan man regne ud, at der typisk skal være omkring 15 af dem i behandling. Så har man ikke det, overser man formentlig nogle og bør være mere opmærksom på ADHD-symptomer blandt ens patienter.”   

Noget andet er, at opfølgningen af behandlingen også lader meget tilbage at ønske. Her peger Erik Pedersen på undersøgelser, der viser, at ca. en tiendedel af de voksne kun indløser recept på ADHD-medicin (methylphenidat) en enkelt gang. Det vil sige, at mange af dem, der er diagnosticeret, ikke længere er i behandling.

På samme måde har tallene for solgte mængder af døgndoser ADHD-medicin de seneste tre-fire år været konstante.

”Ingen ved præcist hvorfor. Men det kunne tyde på, at lige så mange forlader behandlingen, som der kommer til. Så alt i alt har vi et problem med compliance og opfølgning af patienterne,” siger Erik Pedersen.

Det gode råd fra ham er her, at alle de afdelinger og speciallæger, der afslutter patienterne, børe være meget præcise over for de praktiserende læger ift., hvad de efterfølgende bør holde kontrol med. Både når det gælder blodtryk, puls og EKG, samt i forhold til at vurdere patienternes kliniske tilstand. Det sidste også ift. andre følgetilstande, såsom livsstilsygdomme, da man ved, at mange voksne ADHD’ere både ryger og drikker mere end gennemsnittet.

Desuden peger overlægen på behovet for at sikre compliance, og at patienterne altså får den behandling, de har fået ordineret. Herunder hører for den praktiserende læge at tjekke FMK for at se, om patienterne får indløst deres recepter.

Opfølgning af ADHD-patienter har længe været vanskelig, fordi ingen helt har vidst, hvordan og ikke har haft indsigt i, hvor meget tid disse patienter faktisk kræver – både i behandling og opfølgning. Erik Pedersen håber derfor, at alle de nye retningslinjer, pakkeforløb m.v., som har fået skabt mere system i det hele, vil optimere både behandling og opfølgning af patienterne.

”Jeg tænker, det bliver bedre og bedre. Grundlaget for at lave et ordentligt stykke arbejde har vi i hvert fald nu,” siger han.