Endometriose sætter spor i psykiatrien op til ti år før diagnosen
Kvinder, der får diagnosticeret endometriose, har et højere forbrug af antidepressiv og angstdæmpende medicin og flere kontakter til hospitalspsykiatrien end andre kvinder. Forskellene kan spores helt op til ti år før diagnosen, viser et stort dansk registerstudie.
Den psykiske belastning hos kvinder med endometriose ser ud til at begynde længe før, sygdommen får et navn.
Et nyt dansk registerstudie offentliggjort i Human Reproduction viser, at kvinder med en senere hospitalsdiagnose med endometriose allerede i årene før diagnosen indløser flere recepter på antidepressiva og angstdæmpende medicin og har flere hospitalskontakter på grund af depression eller angst end kvinder uden en endometriosediagnose.
Studiet er baseret på danske registerdata fra perioden 2000 til 2019 og omfatter 136.842 danske kvinder mellem 15 og 55 år. Heraf havde 22.807 fået en førstegangsdiagnose med endometriose på et hospital. Hver af dem blev matchet med fem jævnaldrende kvinder uden diagnosticeret endometriose, og forskerne fulgte kvinderne i op til ti år før og ti år efter diagnosedatoen.
”Det, der overraskede os, var, hvor tydeligt og vedvarende mønstret var, og at forskellen ikke blev mindre over tid. Tværtimod. Kvinder med endometriose indløste konsekvent flere recepter på antidepressiv medicin end kvinder uden sygdommen gennem hele perioden, fra ti år før til ti år efter diagnosen,” siger Marie Josiasen, ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til universitetets hjemmeside.
Flere psykiatriske hospitalskontakter allerede før diagnosen
I perioden før endometriosediagnosen var raten af indløste recepter på antidepressiva 29 procent højere blandt kvinderne med endometriose end blandt kontrolgruppen. For angstdæmpende medicin var den 16 procent højere.
Også et mere direkte mål for psykiatrisk sygdom viste en forskel. Raten af psykiatriske hospitalskontakter på grund af depression eller angst var 28 procent højere før endometriosediagnosen.
Efter diagnosen blev forskellene større. Kvinderne med endometriose havde en 40 procent højere rate af recepter på antidepressiva og en 46 procent højere rate af recepter på angstdæmpende medicin. Raten af psykiatriske hospitalskontakter var 41 procent højere.
Resultaterne bygger på justerede incidensrater. Forskerne tog blandt andet højde for alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, husstandstype, tilknytning til arbejdsmarkedet, oprindelse og antal fødsler.
De tidsmæssige mønstre var forskellige. Ifølge studiet i Human Reproduction var forskellen i brugen af antidepressiva relativt stabil gennem hele observationsperioden. Forskellen i brugen af angstdæmpende medicin steg derimod markant lige før endometriosediagnosen, mens forskellen i psykiatriske hospitalskontakter begyndte at stige omkring fem år før diagnosen.
Studiet kan ikke afgøre, om endometriose i sig selv fører til depression eller angst. Der er tale om et observationelt registerstudie, som påviser en sammenhæng, men ikke årsagen til den.
”Det er muligt, at langvarige smerter, usikkerhed om årsagen til symptomerne og frustration over ikke at kunne leve det liv, man ønsker, kan være blandt årsagerne. For nogle kvinder kan fertilitetsproblemer også være en stor psykisk belastning,” siger Marie Josiasen.
Belastningen forsvinder ikke med diagnosen
Et centralt resultat er, at forskellen mellem kvinder med og uden endometriose ikke forsvinder, når diagnosen bliver stillet.
Det kunne ellers tænkes, at en diagnose og dermed en forklaring på årelange symptomer ville mindske den psykiske belastning. Men forskellene i både brugen af angstdæmpende medicin og psykiatriske hospitalskontakter var større efter diagnosen end før.
”Diagnosen kan være en lettelse, men den indebærer jo også en erkendelse af, at man har en kronisk sygdom,” siger Marie Josiasen.
For psykiatere er resultaterne relevante, fordi depression og angst hos nogle kvinder dermed kan indgå i et længere sygdomsforløb, hvor de gynækologiske symptomer endnu ikke er blevet samlet under en endometriosediagnose. Forskerne skriver i den videnskabelige artikel, at bedre forståelse af sammenhængen mellem endometriose, depression og angst kan gøre det lettere for sundhedsprofessionelle at identificere de berørte kvinder og forbedre behandlingen.
Studiet viser imidlertid ikke, om en hurtigere endometriosediagnose ville reducere den psykiske belastning.
Der er desuden væsentlige begrænsninger. Kun kvinder med hospitalsdiagnosticeret endometriose indgår. Kvinder, som alene blev behandlet for mistænkt endometriose i almen praksis eller diagnosticeret hos en privatpraktiserende gynækolog, er ikke med. Registerdata om recepter og hospitalskontakter vil samtidig ikke opfange alle kvinder med depression og angst, fordi ikke alle modtager medicinsk behandling eller kommer i kontakt med hospitalspsykiatrien.
Som næste led i sit ph.d.-projekt vil Marie Josiasen blandt andet undersøge, hvilken rolle hormonprævention spiller for det mentale helbred hos kvinder med endometriose.
”Vi kan se, at mange får medicin og har kontakt med psykiatrien. Men vi mangler stadig at forstå, hvad der rent faktisk hjælper kvinderne. Det er dét, jeg gerne vil være med til at finde ud af,” siger hun.