Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Farlig trend: Unge deler deres ADHD-medicin med andre

Unge med ADHD risikerer at blive udsat for pres fra medstuderende for at dele deres ADHD-medicin, men blot en times workshop kan hjælpe dem til at undgå presset.

Det antydede et oplæg på et symposium om ADHD hos universitetsstuderende på ADHD-verdenskongressen i Vancouver, Canada. 

Jeg vil fremhæve to oplæg i dette symposium, der begge omhandlede den stigende tendens til, at unge bruger ikke-ordineret ADHD-medicin i rus øjemed. I USA taler man således om ’drug diversion’, altså en omdirigering af den receptpligtige medicin – typisk fra den person, som er ordineret ADHD-medicinen til en person som ikke er ordineret. Problemet kan være alt lige fra at give sin ven en enkelt pille til at sælge ens ordinerede receptpligtige medicin videre.

Professor Anthony L. Rostain, University of Pennsylvania, gav deltagerne et overblik over det stigende problem i USA, især blandt universitetsstuderende, hvor medicinen bruges som præstationsfremmende. Ofte ud fra en forkert antagelse om, at medicinen kan hjælpe til at forbedre karakterer hos alle. Men ADHD medicinen anvendes også i rus-øjemed og er blevet populær til fester mm., hvor medicinen misbruges på måder, som medfører risiko for ulykker og skader. Forekomsten af misbruget med ikke-ordineret ADHD-medicin varierer en del i studier med rater blandt universitetsstuderende over en livstid fra 8 procent til 43 procent. Drug diversion anses som et alvorligt sundhedsproblem.

På trods af stigningen i ’drug diversion’, har de ordinerende læger få strategier til at håndtere problemet i praksis. I sit oplæg påpegede professor Brooke Molina University of Pittsburgh, at ’drug diversion’ udover at være et folkesundhedsproblem også er et problem for de unge med ADHD, der modtager receptpligtig ADHD medicin. De er måske ikke forberedte på det sociale pres, der kan være på dem om at dele deres medicin, eller forberedte på de potentielle konsekvenser ved at gøre det, både sundhedsmæssige, retslige og ift. deres plads på universitetet.

Professor Brooke Molina præsenterede upubliceret data fra sit NIH sponsorerede forskningsprojekt om misbrug og diversion af ADHD-medicin hos universitetsstuderende med fokus på forebyggelse i primærsektoren. Brooke Molina og hendes team har udviklet et meget overskueligt forebyggelsesprogram, der henvender sig til universitetsstuderende med ADHD. Programmet består af blot en times workshop med psykoedukation, hvor de unge forberedes på, at de sandsynligvis vil blive spurgt om at dele eller sælge deres ADHD medicin.

I programmet opfordres de unge faktisk til ikke at fortælle deres medstuderende om, at de får ADHD medicin. De modtager også oplysninger om, hvordan ADHD medicinen kan opbevares sikkert. Til sidst øves der rollespil med potentielle situationer, hvor den unge bliver spurgt om at dele sin medicin. Formålet med indsatsen er at forebygge diversion og misbrug blandt andre unge og nedbringe sandsynligheden for, at de unge bliver spurgt om at dele og sælge deres medicin.

Det første studie involverede 130 deltagere (universitetsstuderende, 18-25 år). Foreløbige, meget rå, resultater viser, at deltagelse i den en times workshop nedbragte antallet af gange, de unge blev spurgt om at dele eller sælge deres medicin fra 2.6 til 1.7. Resultaterne skal færdiganalyseres, og vi kan se frem til en spændende publikation. Professor Molina har netop modtaget penge til at udvide programmet i et projekt med 400 universitetsstuderende.

På trods af problemer med drug diversion er det vigtigt at fastholde behovet for medicinsk behandling af ADHD blandt unge studerende. Disse unge ville måske i tidligere tider ikke have haft mulighed for at læse på universitetet og de skal sikres hjælp til at håndtere deres symptomer, udøve deres færdigheder og følge deres mål. Ved at tage en ekstra time til at rådgive og informere de unge om risikoen ved diversion kan vi måske få vendt denne foruroligende trend.

Referencer:

Wilens, T., Zulauf, C., Martelon, M., Morrison, N.R., Simon, A., Carrellas, N.W., Yule, A. and Anselmo, R., 2016. Nonmedical Stimulant Use in College Students: Association With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Other Disorders. The Journal of clinical psychiatry, 77(7), p.940.

Benson, K., Flory, K., Humphreys, K.L. et al. Misuse of Stimulant Medication Among College Students: A Comprehensive Review and Meta-analysis. Clin Child Fam Psychol Rev (2015) 18: 50. doi:10.1007/s10567-014-0177-z

Struktureret motion bliver en del af ADHD-behandlingen

Professor Rosemary Tannock, University of Toronto, formår, måske mere end nogen anden ADHD ekspert, at koble videnskab og praksis sammen til en forståelse af de mange udfordringer børn og unge med ADHD står med hver eneste dag i stort set alle sammenhænge i livet - i hjemmet med forældre og søskende, blandt venner, til fritidsaktiviteter, i skolen, og i overgangen fra ung til voksen.

I dette educational seminar havde Rosemary Tannock fokus på ADHD og indlæringsproblemer. Emnet er højaktuelt i en tid, hvor børn med ADHD inkluderes i folkeskolen, men også i lyset af undersøgelser, der viser, at børn med ADHD opnår ringe resultater i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Børn og unge med ADHD præsterer i det hele taget betydeligt dårligere end deres jævnaldrende, men ca. 40 procent af børn og unge med ADHD har også svære specifikke indlæringsproblemer og svær faglig og social funktionshæmning. Vi taler her ikke om lav IQ, men om specifikke problemer med at læse, skriftlighed, matematik samt begynde, færdiggøre og aflevere opgaver. De får dårligere karakterer, har mere fravær, har dårlige relationer til lærere og jævnaldrende, er i risiko for ikke at opnå folkeskolens afgangseksamen, og er mindre tilbøjelige til at tage en ungdomsuddannelse. I seminaret præsenterede Rosemary Tannock forskellige evidensbaserede udrednings- og behandlingsstrategier til at hjælpe børn og unge med ADHD til at opnå deres fulde faglige potentiale i uddannelsessystemet.

For at disse skal have effekt, lagde professor Tannock vægt på, at systemerne omkring børnene skal kommunikere og samarbejde. Hun beklagede, at der aktuelt nærmest kan være en kløft mellem de professionelle systemer og instanser, der skal hjælpe børnene i trivsel. Hvor ADHD typisk bliver diagnosticeret og behandlet i sundhedsvæsenet, så identificeres og håndteres indlæringsproblemer typisk i uddannelsessystemet. Forståelsen af ADHD og indlæringsproblemerne er tit meget forskellig hos professionelle i de to instanser og det gør, at viden går tabt og tiltag ikke koordineres. Gennem mit over 20 års virke som klinisk børnepsykolog kan jeg desværre kun nikke genkendende til Rosemary Tannocks pointe – også i Danmark.

Rosemary Tannock forklarede grundene til, at børn og unge med ADHD ofte har store indlæringsproblemer. En del af forklaringen skal selvfølgelig findes i de tre ADHD kernesymptomer: hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhed, der i sig selv udfordrer kravene til at sidde stille i klassen og lytte til lange instruktioner til mere eller mindre interessante opgaver, som igen stiller store krav til opmærksomhedsfunktioner, impulskontrol og fysisk ro. Især uopmærksomhed er forbundet med forværret fagligt outcome. Men udover ADHD kernesymptomerne, har børn og unge store problemer med eksekutive funktioner, arbejdshukommelse, vente på tur, timing og motivation. Forskning viser tillige, at hjernen modnes langsommere hos børn og unge med ADHD, hvilket medfører, at disse børn og unge ikke kan opfylde de samme krav, som man kan forvente af jævnaldrende.  Så der er rigtig meget på spil, og alle disse udfordringer kommer i værste fald i vejen for indlæring, eller gør i bedste fald indlæringsprocessen markant sværere.

Professor Tannock uddybede, hvordan ADHDs påvirkning af de eksekutive funktioner kommer i vejen for indlæring. De eksekutive funktioner, er de kognitive færdigheder, der gør os i stand til at planlægge, fastholde opmærksomheden, regulere følelser, bearbejde og strukturere information og hæmme vores impulser. Problemer på disse områder gør indlæring og faglig præstation uhyre vanskelig, og barnet med ADHD oplever gentagne nederlag, hver gang opgaver stiller for høje krav til de eksekutive funktioner.  Når børn og unge med ADHD samtidigt ofte oplever store problemer i hjernens motivationssystem, er det ikke svært at forstå, at barnet bliver opgivende, eller distraheres af noget andet og ikke får gennemført, det de skulle.  

Udredning af indlæringsproblemer hos børn og unge med ADHD skal vurdere barnets præstation i forhold til dets evner, eller IQ. Der vil ofte være en skævhed i det forhold, hvor barnet præsterer under dets egentlige niveau. Rosemary Tannock har udviklet systematiske telefoninterviews, der administreres til lærere, som spørger detaljeret ind til barnets præstation i skolen. Interviewet er afprøvet og præsenterer et vigtigt alternativ til direkte observation i skolen.

Professor Tannock præsenterede en række interventioner udarbejdet til at kompensere for svagheder i de eksekutive funktioner og hjælpe børnene til at lære og udføre opgaver. Overordnet går interventionerne ud på at iværksætte strukturer og systemer, som udvikler de eksekutive funktioner, mens hjernen modnes. Specifikke strategier inkluderer: stilladsering, struktureret motion, timers, visuelle støttesystemer, afgrænsning og ikke mindst belønningssystemer til at fremme barnets motivation. Min vurdering er, at vi kommer til at se meget mere til struktureret motion som led i ADHD behandling fremover.

Samlet set har mange af interventionerne vist effekt i studier. MEN, det er ikke helt enkelt at konkludere på studierne, da det er meget forskelligt, hvilke funktioner, der er undersøgt. Effekten af interventionen er desuden stærkt afhængig af, hvilken kontekst den implementeres i, dvs. skolen, selve klassen, læreren osv.

Professor Tannock lagde til sidst vægt på, at interventionen skal skræddersyes til den enkelte elev. Dette er en vigtig pointe, da børn og unge med ADHD er en heterogen gruppe med forskellige indlæringsproblemer og behov. Det er ikke alle strategier, der vil være lige effektive for alle. Interventionen skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov.

Et super godt og lærerigt seminar med en af verdens dygtigste klinikere, som virkelig praktiserer translational science. En god afslutning på en spændende kongres, som mindede os om det, der er vigtigst i hele ADHD debatten:  At hjælpe børn og unge med ADHD og deres familier til et godt liv. 

Aktuel reference:

Gray, S.A., Dueck, K., Rogers, M. and Tannock, R., 2017. Qualitative review synthesis: the relationship between inattention and academic achievement. Educational Research, pp.1-19.

Slut på en god kongres

En rigtig god og inspirerende konference med spændende oplæg fra verdens førende forskere i ADHD.

Der var rig mulighed for at netværke med kollegaer fra hele verden og nye kontakter blev etablerede. Det var rigtig sjovt og stort at præsentere vores eget studie om de økonomiske konsekvenser af ADHD og opleve deltageres store interesse i vores forskning og resultater fra de danske registre.

Hvis jeg skulle sammenfatte den vigtigste besked fra denne ADHD verdenskongres, så er det erkendelsen af, at der ikke findes én enkelt behandlingsmetode for ADHD, der vil passe til alle. ADHD påvirker så mange områder af livet for børn, unge, voksne og deres familier, at ikke en behandling kan stå alene. En effektiv indsats skal være målrettet den enkeltes behov og sikre, at børn, unge og voksne kan fungere både personligt, socialt, fagligt og på arbejdsmarkedet. Indsatser bør udvikles til at nedbringe den økonomiske og personlige sygdomsbyrde ved ADHD.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter