To ubrugelige rapporter
Mens forskerne bag to nye rapporter om prisen for sygdom fortsat diskuterer metoder og resultater, står beslutningstagere og sundhedsprofessionelle tilbage med tal for sygdomsbyrden, som ingen reelt kan bruge til noget, mener sundhedsøkonomen Jakob Kjellberg.
Prisen for diabetes ligger et sted mellem to og 33 mia. kr. Det er det eneste, der er sikkert, efter at hhv. Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen for nylig præsenterede hver deres rapport på området. Og derfor kan man reelt ikke bruge de to rapporter til ret meget.
Professor og sundhedsøkonom ved KORA, Jakob Kjellberg mener, at ingen af de meget divergerende tal, der nu foreligger, er retvisende. I stedet mener han, at sandheden om de samfundsmæssige udgifter som følge af diabetes ligger et sted midt imellem. Hans forklaring er, at valget af metoder i begge rapporter kan diskuteres, eftersom de i det ene tilfælde fører til betydeligt undervurderede omkostninger, og i det andet tilfælde tilsvarende resulterer i en overvurdering.
Metode med svagheder
Når Jakob Kjellberg selv regner på omkostninger på sundhedsområdet anvender han typisk samme metoder i forhold til f.eks. kontrolgruppe og opgørelse af medicinudgifter, som professor Anders Green gør i rapporten Diabetes Impact Study (lavet for Diabetesforeningen), men foretager i andre sammenhænge også justeringer i forhold til sygdomsbyrde, som de der gøres af forskerne fra Statens Institut for Folkesundhed, SIF, der står bag Sundhedsstyrelsens rapport.
Jakob Kjellberg
Der er stoffer, der har en meget lille virkning, og det synes jeg, man skal fortælle patienterne, for det er dem, der er eksperter på sig selv
”Jeg sammenligner som regel også patienter med en bestemt diagnose med tilsvarende mennesker uden diagnosen. Det er en relativ standardmetode, men har en oplagt svaghed, når det gælder livsstilsrelaterede sygdomme som for eksempel diabetes, fordi patienterne her ofte lider at flere sygdomme og dermed vil tælle med i flere opgørelser. Det overvurderer betydeligt de samlede omkostninger, sådan som det sker i Diabetes Impact Study. Dette skisma prøver man i SIF-rapporten at tage højde for ved at sammenligne folk med diabetes med folk, der er lige så syge, men bare ikke har diabetes. Og det kan omvendt føre til en klar undervurdering af omkostningerne, siger Jakob Kjellberg.
Forskere på afveje
Når det gælder valg af metode til opgørelse af udgifterne til medicin på diabetesområdet, mener han, at SIF-forskerne er på afveje.
”Der er oplagte fejl i metoderne, når man i sine beregninger som minimum ikke engang når op på de faktiske udgifter, som kan aflæses af kendte data,” siger Jakob Kjellberg.
SIF-studiet opgør i deres første version af rapporten om sygdomsbyrden udgifterne til diabetesmedicin til 70 mio. kr., mens blot det regionale tilskud til i ATC gruppe A10, som alene omfatter behandlingen af diabetes i undersøgelsesåret, var 616 mil. kr. I anden version er tallet højere, men stadig et stykke fra virkelighedens verden.
Alt i alt giver ingen af de to rapporter den fulde sandhed om prisen for diabetes. Og sagen er, ifølge Jakob Kjellberg, at ingen kan give 100 procent præcise svar. Det vil kræve et studie af en helt anden tidskrævende og dyr støbning.
”Som det er nu, skyder begge hold forskere formodentlig så langt fra målet, at vi står tilbage med to tal for sygdomsbyrden ved diabetes, som ingen beslutningstagere og sundhedsprofessionelle reelt kan bruge til noget. Og det er selvfølgelig ærgerligt,” siger Jakob Kjellberg.