Denne krise vil forandre sundhedsvæsenet for altid

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Misforståelse om Medicinrådets metoder skaber mistillid

Et eller andet sted er kommunikationen bristet, for politikere, patientforeninger og medier har misforstået Medicinrådets metodeændring i januar 2019.

Ændringen var ikke en lempelse af kravet om evidens for medicin til sjældne sygdomme, og misforståelsen skaber mistillid, mener Medicinrådets patientrepræsentanter.

Siden 1. januer 2019 har en række patientorganisationer og politikere haft den opfattelse, at Medicinrådet har lempet kravet til evidens, når det gælder lægemidler til sjældne diagnoser. Den opfattelse er imidlertid forkert, og Medicinrådets to patientrepræsentanter, tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen og direktør i Danske Patienter Morten Freil, har bedt rådet gøre Danske Regioner opmærksomme på vildfarelsen.

Forvirringen blev tydelig efter en forespørgselsdebat i Folketinget om Medicinrådet og nye behandlinger til sjældne sygdomme, som blev afholdt i januar. Her gav især Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt udtryk for at være i den tro, at metodeændringen i nogen grad havde løst et problem, som patientforeninger og pårørende har råbt op om i efterhånden flere år. Nemlig at patienter med sjældne sygdomme er dårligere stillet end andre patienter, fordi det er svært at producere solid evidens for behandlinger til sygdomme, hvor der ikke findes særlig mange patienter. Siden debatten har Folketingets Sundhedsudvalg bedt Sundhedsministeren svare på, hvor mange lægemidler, der er blevet godkendt til sjældne sygdomme siden metodeændringen siden januar 2019, og flere patientgrupper har henvendt sig til Medicinrådet for at få opklaret, hvordan ændringen lemper kravene på deres område.

Patientforeninger og pårørende til blandt andet patienter med SMA og den sjældne gendefekt Lebers har talt højlydt for, at man ændrede procedure i Medicinrådet, så man ved den type sygdomme i højere grad vurderer lægemidler ud fra faglige vurderinger og real world data, og en del har altså fået den opfattelse, at det skete i januar sidste år.

Men metodeændringen fra 2019 ændrede ikke vægtningen af data i forhold til faglig vurdering, men derimod Medicinrådets kategorier for lægemidlers effekt. De nye kategorier hedder henholdsvis stor, moderat, lille merværdi eller merværdi af ukendt størrelse, ingen dokumenteret merværdi og negativ merværdi. Samtidig indførte rådet en regel om, at det tydeligt skal fremgå af vurderingerne, i hvor høj grad der er lagt vægt på videnskabelig data og i hvor høj grad vurderingen er baseret på en faglig vurdering. En manøvre, der har gjort det tydeligere for rådet og alle andre at se, hvordan de enkelte lægemidler er vurderet.

”Ændringen berører blandt andet sjældne diagnoser, som var svære at placere i de gamle kategårier, men det er ikke en ændring, der er lavet for at tilgodese sjældne diagnoser eller orphan drugs. Det er en misforståelse, der er opstået, og det er vigtigt, at vi får anført, at vi ikke behandler sjældne diagnoser på andre måder, end vi behandler lægemidler til andre sygdomme,” siger Leif Vestergaard Petersen.  

Præcis hvor misforståelsen er opstået står ikke klart, men blandt andet Muskelsvindfondens formand Lisbeth Koed var af den opfattelse, da ændringerne første gang blev foreslået i 2018.

"Bliver ændringerne en realitet, giver det i videre udstrækning mulighed for, at Medicinrådet kan se bort fra de gængse vurderingsværktøjer, når der er tale om sjældne diagnoser," skrev hun dengang på organisationens hjemmeside.

Og i den mailkorrespondence, som er foregået mellem Folketingets sundhedsudvalg, Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Medicinrådet ses den også. Eksempelvis fremgår det af Sundhedsministerens svar til Folketingets sundhedsudvalg, at Danske Regioner omtaler et "før" og et "efter" ændringen, som om den har haft betydning for de vurderinger, der er foretaget efter januar 2019.

"De ændringer af Medicinrådets metoder, der trådte i kraft 1. januar 2019, var prospektivt gældende med fremadrettet virkning for sagsbehandlingen. Sager, hvor sagsbehadligen var påegyndt i 2018, blev færdiggjort efter de ”gamle” metoder," står der.

Ministeren slutter af med en bemærkning om, at Danske Regioner oplyser et antal muligheder for at genansøge for lægemidler, der er vurderet efter den gamle metode. En mulighed, der næppe er relevant, hvis en ny behandlinger ikke bringer andet med sig end en mere detaljeret begrundelse for udfaldet. 

”Hvis man læser hele kæden af spørgsmål og svar, kan man ikke sige, at der står noget forkert, men problemet er, at man ikke får bragt hinanden ud af vildfarelsen,” siger Leif Vestergaard Petersen.

For ham er det afgørende, at man for ryddet misforståelsen af vejen, fordi den giver det indtryk, at Medicinrådet arbejder med en skjult agenda. Derfor ønsker han og Morten Freil, at Danske Regioner bliver gjort opmærksomme på problemet.

”Det ulykkelige er, at det kan komme til at virke som om, Medicinrådet siger ét og gør noget andet, og det er ikke rigtigt. Og det er vigtigt for Medicinrådets troværdighed, at man nu får fortalt, at vi oplever en misforståelse, og får forklaret, hvad vi har gjort. Man må godt være sur og skælde ud på Medicinrådet, men det er vigtigt, at man stoler på de ting, Medicinrådet lægger frem,” siger Leif Vestergaard Petersen.

10 highlights fra den corona-aflyste amerikanske dermatologiske kongres

Atopisk eksem hos børn og voksne, kuldeallergi og stafylokok aureus hører fortsat til blandt de kliniske udfordringer i de dermatologiske klinikker fremgår det af blandt andet abstracts fra den COVID-19-aflyste kongres, American Academy og Allergy, Astma og Immunology 2020 (AAAAI).

Sammenhæng mellem hudsygdom og IBD

Der ser ud til at være en forbindelse mellem hudlidelsen hidradenitis suppurativa (HS) og de inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) Crohns og colitis.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter