Medicinsk udvikling medfører ikke bedre oplevet sundhed

Øget adgang til moderne medicin medfører ikke nødvendigvis generel bedre sundhed.

Et ny studie afslører, at det faktisk forholder sig modsat, hvis man spørger om folks egen oplevelse af deres helbred.

I den vestlige verden er de seneste 25 års udvidelse af sundhedsvæsenet nemlig sket i takt med at folk føler sig stadig mindre sunde.

Forskere ved Ohio State University har brugt flere store puljer med multinationale data for at undersøge forandringer i, hvordan vesterlændingene oplever deres sundhed i tidsrummet mellem 1981 og 2007 og sammenlignet det med den medicinske udvikling i 28 lande, som er medlemmer af OECD.

I løbet af den tid har den medicinske industri udviklet sig dramatisk i mange lande, hvilket man skulle formode førte til, at flere mennesker føler sig sundere.

Men sådan forholder det sig ikke. Assisterende professor i sociologi ved Ohio State, Hui Zheng siger, at adgangen til mere medicin og mere behandling i sundhedsvæsenet ikke for alvor øger vores subjektive oplevelse af sundhed. Faktisk er det gået modsat.

For eksempel forholder det sig sådan, at procentdelen af amerikanere, som selv giver udtryk for, at de har et godt helbred, er faldet fra 39 procent til 28 procent fra 1982 til 2006.

PhD. Hui Zheng og kollegaer brugte de eksisterende data til at analysere sig frem til, hvad der ville være sket, hvis medicinalbranchen ikke havde udviklet sig siden 1982 i alle de undersøgte lande. I denne analyse tog de højde for andre faktorer, der normalt forbindes med bedre helbred, som økonomisk udvikling.

Dette forskningsmæssige scenarium forudså, at det selvrapporterede helbred ville have været forbedret i de 28 lande. For eksempel ville procentdelen af amerikanere, der ville have sagt, at de havde det virkelig godt helbred være øget med omkring 10 procent.

Forskerne konkluderer, at mere medicin ikke fører til, at borgerne i de vestlige lande føler sig sundere. Tværtimod skader det.

Studiet, der bliver offentliggjort i juli 2015 udgivelsen af tidsskriftet Social Science Research, bygger på informationer fra OECD Health Data, World Development Indicators, World Values Survey og European Values Study.

Hui Zheng vurderede tre former for medicinsk udvikling.

• Medicinske investeringer, hvilket inkluderede sundhedsudgifter pr. indbygger og ansatte i sundhedssystemet.
• Medicinsk professionalisering og specialisering, hvilket inkluderede antallet af praktiserende læger og specialister.
• Udvikling af den farmaceutiske industri, hvilket inkluderede medicinsalget pr. borger.

De adspurgte OECD borgere vurderede deres eget helbred på en fempoints skala. Et var meget dårligt og fem var rigtig godt.

Studiet tog højde for flere forskellige faktorer ud over den medicinske udvikling, både økonomisk udvikling og forventet levetid. Ligesom Hui Zeng hos den enkelte tog højde for, om personen var gift, hvordan personen var uddannet og hvilken indkomst den undersøgte person havde.

Selv efter at have taget højde for disse faktorer, var alle tre former for medicinsk udvikling forbundet med dårligere subjektiv oplevelse af sundhed.

Zheng siger, at der er flere årsager til, hvorfor medicinsk udvikling faktisk kan lede til, at mennesker føler sig mindre sunde. En årsag er, at flere sygdomme opdages eller ’skabes’, hvilket medfører øget risiko for at få en ’ny diagnose’.

Derudover fører mere aggressive screeningsprogammer til opdagelse af flere sygdomme. Overdiagnosticering kan som bekendt potentielt skade helt sunde mennesker.

Han peger desuden på, at i takt med at der tilbydes stadig mere medicinsk behandling, kan mennesker få en urealistisk forventning til deres helbred.

”Forbrugerne begynder at efterspørge mere behandling i takt med en subjektiv oplevelse af dårligere helbred og den øgede forventning til at have et godt helbred. Og derved øges den medicinske udvikling. Det er en cyklus,” siger Zheng.